Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2001 - 2002 Ascension Serien

Ascension Serien 
Lektion 9: I Skaber Ny Energi

Præsenteret i Crimson Circle
5. Maj 2002
 


TOBIAS:
Og sådan er det kære venner og kære lærere, at vi samles med jer i denne cirkel af den Nye Energi. Det er en glæde at være tilbage hos jer. Energien er kærlig og omsorgsfuld. Den er fyldt med medfølelse - og fyldt med essensen af jeres rejse.
Til jer som tror at det giver jer energi, at vi kommer ind – i ser det hele omvendt. Det giver OS energi, at være her med jer. I giver os – hvordan ville i sige det – jeres gåsehud over hele vort æteriske væsen. (tilhører latter).
Til dem som kan se farver, fra dem der samles omkring jer og samles omkring scenen, i vil se en flimren over det hele, efterhånden som vi kommer ind i jeres hellige tempel. Et helligt tempel….det er hvad i har skabt her, Shaumbra, lærere. Når i mødes som nu, skaber i et tempel af den Nye Energi. I har tilladt os adgang, ind i jeres hellige rum. I har tilladt os, at komme ind af døren til jeres guddommelige tempel.
Vi tager vore sko af, for at ære jer. Cauldre….han tror at vi vil have ham til at fjerne sine sko, for vi kan ikke rigtigt lide de sære ting på jeres fødder. Men, det er også vores måde at takke jer, for at bringe os til dette tempel af den Nye Energi.
Kære venner, hvilken ære at være her! Hvilken ære, at se hvad i laver! Ikke nogen lille opgave, at være de første i den Nye Energi. Det vil vi tale om i dag. Vi vil tale om, hvad den Nye Energi virkelig er. Men, hvilken ære at være her med jer!
Vi sender så megen kærlighed ud. Det behøver ikke at blive båret med ord. Føler i hvad vi sender jer? Føler i, hvad det er i skaber her, I – jer som sidder i dette rum, i som forbinder jer, gennem jeres masse web.? Hvad i skaber!
På en måde kan i sige, at vi tager billeder af jer – selv om vi har hørt Cauldre sige – ingen billeder er tilladt! (smålatter) Vi tager en slags energi billeder, når vi mødes med jer. Dem hænger vi på væggene her på vores side af sløret. Vi hænger dem op på række – af denne gruppe, af Crimson Circle. Vi hænger individuelle billeder op, af alle jer som er her – eller som læser dette. Derefter sammenligner vi….vi ser tilbage til for ét år siden – og to år siden. Vi ser den storslåede forandring der er sket i jeres indre.
I kan også se disse billeder. Spørg simpelthen. Vi vil bringe jer her til dette rum, hvor alle disse energibilleder findes. Vi vil bringe jer hertil om natten i jeres drømme, eller selv når i er vågne. Når i lærer at frigive dualitet, vil i lære at rejse uden biler og flyvemaskiner. Og så kan i også fa et glimt af jeres billeder, af den fremgang i har haft, gennem meget få år.
Åh, ved i hvad – få år er sådan en kort tidsperiode – efter at i har haft hundrede eller tusinder af livstider! Se hvad i gør, i en kort periode af tid!
Rummet fyldes med energier, fra dem som kommer ind til denne lektion, dem som er inviterede gæster – og de mange andre som samles i cirklerne omkring…. de betragter….ærer….og føler kærligheden, fra en lille skare mennesker, som er gået en lang, lang vanskelig vej – i mange livstider.
"Ja" – det er hvad vi hørte fra jer for én måned siden. "Ja" – er hvad vi hørte fra jeres sjæl og fra jeres menneskelige ego og bevidsthed, da Metatron spurgte jer, "Er i parate, kære venner.?" "Ja" – var hvad vi hørte fra jer, da vi spurgte, "Er i parate til at befri jer selv for de ting, som har holdt jet tilbage.?"
Åh ja, der var dem som lagde deres egne klausuler ind i deres "Ja"! "Ja, Spirit, men du må give mig dette!" Og, ved i hvad kære venner, det er passende! Vi ønsker at vide, hvad det er i behøver på Jorden. Og jeres væsen og jeres sjæl har også brug for at høre det.
I har været bange for at bede om ting. I har tænkt, at beholdningen af Spirit var begrænset. I tænkte, at der kun var meget suppe i Spirits beholder! – I ville være sikker på, at der var nok, til at den kunne komme rundt til hvert enkelt menneske på Jorden. Det elsker vi jer for! Men, det er som et bundløst kar. Der er mere end nok til alle.
Det er vigtigt for jer at vide, hvad i behøver på jeres rejse. Vi kan måske ikke levere det til jer – som en håndgribelig, materiel ting. Men, vi kan give jer det, med vores energi og kærlighed.
Når i beder om ting, hjælper det jeres egen sjæl, til at vide hvad i behøver netop nu. Vær ikke bange for at bede om det. Kære venner, lad os det vide, hvis det i mangler er kærlighed og medfølelse. Og lad jer selv vide, at i behøver rigdom nu.
Læg ingen begrænsninger for hvor meget eller hvornår eller hvor. Send simpelthen vibrationen ud, at det nu er tid - for disse menneskelige ting, for disse følelser, for disse Spirituelle ting – at komme ind i jeres liv. Det er en del af fysikken i den Nye Energi. Det kommer til jer.
Og "Ja" er hvad vi hørte, da Metatron spurgte, "Er i nu parate til at vise hvem i er? Er i nu parate, til at udtrykke jeres væsen og jeres guddommelighed?" det er hvad Metatron spurgte jer om – "Er i parate til at illuminere jeres guddommelighed?" Ikke gemme den på et hemmeligt og skjult sted, men at illuminere den i jeres indre væsen og omkring jer.
"Ja" er hvad vi hørte – et kor af Shaumbra sagde ja – da i blev spurgt, "Er i parate til at vide, hvem i virkelig er?" Ikke denne illusion, af et menneske med begrænsninger, ikke en illusion om et menneske, som er fanget i en cyklus af livstider på Jorden. Men, er i parate til at kende jeres selv som Gud?"
I forlod Home, for længe, længe siden….men, i virkeligheden – ikke så længe siden. Som en der var i Kongeriget med Kongen og Dronningen, og en dag ville arve tronen. I ville en dag tage det ind i jeres væsen. Derfor spurgte Metatron, "Er i parate til at vide, at i er dem som arver tronen?"
Der er mange underforståede betydninger af det, som vi fortsat vil diskutere med jer.
Men det er nu tid for jer, at blive Gud-selv – i jeres egen ret, stadig i harmoni med Alt Som Er, men nu med en separat identitet. "Er i parate til at vide hvem i er?"
"Er i parate til at modtage Rosens Frugt?" Og – hvad vi hørte var, "Ja, men vi er lidt forvirrede over hvad det er!" (tilhører latter). Det er ejerskabet af, hvem i er, af jeres guddommelighed. Det er den viden – at i har skabt alle løsningerne, selv før oplevelserne kommer ind i jeres liv. Rosens Frugt ER jeres guddommelighed.
Da vi spurgte, "Er i parate til at modtage den", svarede i – over hele Jorden og i jeres individuelle hjerter, "Ja, Metatron! Ja Spirit og Ja Tobias! Vi er parate! Hvorfor pokker tror i, at vi er gået igennem så mange vanskeligheder? (tilhører latter) Hvorfor tror i, at det er nødvendigt at stille de spørgsmål? Har vi ikke sagt det, igen og igen?" Men, Metatron spurgte igen, fordi tiden nu er så passende.
Da vi spurgte jer, "Er i parate til at tillade andre deres plads – at forstå, at de er på deres egen rejse?" Når tiden er inde, vil de komme til jer. Men i mellemtiden, er det et spørgsmål om at tillade dem at spille deres spil, tillade deres sjæl at udvikles, at opleve og at gro, som i har gjort.
Kære venner, da vi spurgte jer, "Er i parate til at elske jer selv" – hørte vi – over hele verden, "Måske….måske." (tilhører latter). Det var det vanskeligste at svare på, fordi det spørgsmål gik så dybt ind i jer. Spørgsmålet - rejste spørgsmål i jer – nat efter nat – og i nætter der kommer, om i er værdige.
"Er i parate til at elske jer selv?" I jeres drømme har i opfanget glimt – og også når i var vågne – af ting i har gjort i fortiden. Der var forræderier, mord, sygdom, misbrug af magt og korruption. I skabte alle disse ting i energien af dualitet. Og derefter fordømte i jer selv for dem.
"Er i parate til at elske jer selv nu, kære venner? Er i parate til at forstå, at det handlede alt sammen om erfaringer? I har betalt jeres skyldighed! I har betalt jeres skyldighed, fra livstid til livstid. Der er ingen grund til at holde fast ved noget fra fortiden, andet end den visdom der kom af erfaringerne. Spirit og Metatron – og alle de andre, er ikke fordømmende. De ved ikke engang hvad synd er. De ved ikke, hvad denne ting i kalder Karma er, for det har i lagt på jer selv. "Er i parate, kære venner - spørger vi jer i dag – til at elske jer selv, inderligt og intimt?"
I er blevet fortalt, at der er noget galt ved at elske sig selv, at det er narcissisme, at det er unaturligt. Men kære venner, Det er den mest hellige ting i kan gøre. Elsk alt hvad i er – og forstå at alle jeres erfaringer, har bragt jer til dette øjeblik af visdom.
Kære venner, Metatron spurgte jer også, "Er i parate til at frigive illusionen – dualitet? Er i parate til at give slip, selv om i ikke rigtigt ved, hvad der kommer i dets sted?" Åh, en stor udfordring! Mange af jer har sagt, "Jeg er parat til at frigive den, men jeg er så tæt på den, at jeg slet ikke ved at den er der." "Dualitet er sådan en instinktiv del af hvem jeg er – sagde i – så jeg ved ikke hvordan jeg skal frigive den" Det "Ja" som kom fra jeres hjerte – og fra jeres væsen, som kom fra jeres mund – og blev sagt, så alle kunne høre det…dette "ja" giver en energi, som hjælper med at frigive dualitet.
I ved stadig ikke, hvad det er i går ind i - denne ting kaldet den Nye Energi. Det er et mysterium. Det er flygtigt. Der er ikke forståeligt her og nu. Men det vil komme. Vi vil tale om det, i denne lektion.
Da Metatron talt om vindene, og brandene og Jordens buldren, virkelig – han talte om de ting, i vil komme til at læse om i aviserne. Og han bragte jer en meddelelse om jer selv.
"Er i parate til de brande der vil feje gennem jeres fysiske krop?" I vil måske kende den ild, som influenza. I vil måske føle det, som irritation i jeres hud. I vil måske føle den, som en varme der blusser op. Det er brande, der opstår fra udrensningen i jeres indre, for der sker megen friktion i jeres energetiske væsen, på det dybeste niveau. Friktionen giver hede, som tænder de indre brande. Disse brande renser det indre væsen – og renser de gamle sår. I jeres skove, er der træer der ødelagte. Der er affald i jorden. Det er meget det samme i jeres væsen. Der er ting, som det er nødvendigt at rense ud nu. De indre brande hjælper med at frigive dem.
Og jordskælvene som kommer….ja, Metatron talte også om, at jorden rystede og en uro kommer frem i jeres væsen - og kroppen får lidelser og smerter. I forandrer jeres DNA netop nu. Og ja – vi er der om natten. Vi står omkring jer - og hjælper med at lave en stødpude effekt for det. I forandrer jeres egen DNA struktur, jeres egne molekyler. I forandres i det indre – og det forårsager rystelser.
I bærer energetiske præg fra fortiden i jeres væv, i jeres knogler og over hele jeres fysiske krop. Nogle gange skal der en rystelse til, for at frigive disse præg fra det indre. Når det sker, så kom ikke til os og sig, "Metatron og Tobias, hvorfor har i gjort disse ting mod mig? Hvorfor smerter min krop?" Kære venner, det er fordi i frigiver. Forstå processen og flyd med den.
Og, vandet som kommer…vandet…det er tårer. Det er tårerne fra jeres hjerte. For der er virkelig tristhed, ved at forlade den gamle energi, energien af dualitet, som i har kaldt Hjem i så lang, lang tid. Tårerne fra jeres hjerte, hjælper med at vaske de følelsesmæssige rester fra fortiden væk. De renser det gamle, for at tillade jer, virkelig at gå ind i det nye.
Åh – og vindene. Vindene i det indre. Intet under, at der er vinde i det indre, kære venner, i flytter jer så hurtigt lige nu! Har i prøvet at stikke hovedet ud af et bilvindue – når i kører 100 km. i timen? I kan føle vindstrømmen. Det ligner meget det i gør lige nu. I går så hurtigt ind i den Nye Energi, at det skaber en slags vind inde i jer. Og vindene renser også. Vindene frigiver. Til tider er vinden som en fløjlsblød pensel, der går over hele jeres væsen – lindrende og behageligt. Til andre tider, brøler vindene som en orkan eller tornado.
Alle disse ting sker i det indre, mens i går ind i det der kaldes - den Nye Energi. Meget af hvad Metatron talte om på vort sidste møde, var om jer. Det var om jer.
I vil også se disse ting ske, i verden udenfor jer. Selv mens i ændrer jeres bevidsthed, hjælper det andre til at ændre deres. Selv hvis i sidder ved at bord hele dagen, ikke har megen omgang med andre, vil forandringerne i jeres bevidsthed påvirke andre omkring jer. De går gennem en proces, meget som den i har været igennem. Deres vil blive lidt lettere, fordi de vil have lærere – jer – til at guide dem igennem. De vil komme til jer, på et passende tidspunkt.
(pause)
Energien af Metatron er bestemt tilstede på Jorden. Den har brugt nogen tid, på at komme igennem. Det har taget nogen tid for Metatron, at justere hans energi – og det har taget nogen tid for jer, at blive i stand til at absorbere den. Men – denne energi er her nu. Der er ikke brug for nogen budbringer. Ingen filtre eller barrierer som vi havde før. Den er her.
Metatron, kære venner, ER jer. Metatron, er den kollektive energi af dem som går ind i den Nye Energi. I kan se jeres refleksion i Metatron. Det er en illumination af, hvem i er. Det er jeres guddommelighed. Metatron, som introducerede sig selv som "jeres stemme i Spirit" er en del af jer, som ikke har været i stand til at integrere på Jord niveauet, af mange, mange grunde. Metatron er den guddommelige bevidsthed, som ikke var i stand til at komme ind i dualitet, indtil nu. Og, denne energi af Metatron, af jer, af jeres guddommelighed – er nu sikkert plantet her.
Det var en fryd for denne bevidsthed – Metatron, at tale til jer for en måned siden. Hans bevidsthed vil fortsat tale til jer, men - vær opmærksom på jer selv i det. Genkend Shaumbra i denne stemme af Metatron. Metatron vil fortsat arbejde med jer.
Nu kommer der en speciel gæst ind til denne lektion. Han kom ind for nylig – lidt efter lidt, kommer - på det passende tidspunkt. Han kommer ind i dag til en festligholdelse og for at vise et eksempel på en rejse, ind i den Nye Energi.
Den som kommer ind i dag, har været gæst ved nogle af vore tidligere diskussioner. Det er energien af Gautama, af Buddha, Siddhartha. Han er kendt ved mange navne, som Den Oplyste – den sande essens af ordet Buddha - "Den Oplyste." Gautama er tilstede, særligt på denne tid af året, tiden for jeres måned Maj - den tid hvor kære Buddha modtag sin oplysning under det Hellige Figentræ.
Gautama kommer idag for at være hos os, mens vi taler om den Nye Energi på Jorden. Gautama´s energi er tilstede blandt jer alle. Føl den flydende, flydende gyldne energi bevæge sig ind og ud, glitrende i alle farver, men fyldt med gyldne toner.
Vi har inviteret Gautama til flere af vore møder. Vi bragte ham til jeres sted – Salt Lake, da vi talte om den skiftende sandhed. Der er ingen enkel, statisk sandhed. Sandheden udvikler sig hele tiden og forandres af bevidstheden.
Se på billederne af jer selv, som vi hængte op på væggen. I kendte sandheden for to år siden. Den sandhed i kender nu, er anderledes. I har udviklet jer – og i er klogere.
Vi bragte Gautama ind til dette sted, ved Salt Lake (Tobias Workshop, 30. marts, "Hvad er sandhed") for at fortælle jer, at sandhed udvikler sig og forandres. Jeres liv og jeres sandhed vil skifte, også fra hvad den er i dag. For en uge og en dag siden, kom Gautama til New York City (Tobias Workshop, 27 april, WESAK Festival), til templet, til det fristed som var lavet til ham. Hans energi var tilstede, med alle som var der.
Det var vigtigt, at hans energi var der, for vi talte om en erkendelse Siddhartha kom til. Det var en fuldbyrdelse, som han ikke kunne have i den livstid. Han forstod det. Han vidste det i sit sind og han følte vibrationen af det i sit væsen. Men han kunne ikke være i den bevidsthed, fordi energien i hans dag, ikke ville tillade det. Han kom ind, for en uge og en dag siden i denne by, som var gået igennem så meget, for at give meddelelsen om at gå ind i Tomrummet af Skabelse – Tomrummet af Skabelse. Og han vil tale gennem mig, Tobias og Cauldre senere, om den dag.
Før vi fortsætter med Lektion Ni af Ascension Serien, kære venner, vil vi tage en kort pause. Vi vil beder jer om at ånde dybt ind. Vi vil justere energien i dette hellige tempel.
(pause)

Gautama smiler, for han ved at i er dem som også går vejen. I er dem der efterforsker – som søger efter sandhed, søger svarene i det indre. Lige som Buddha, slår i jer ikke til ro med nogen sandhed langs vejen. I sætter ikke jeres fødder i jorden og siger, "Dette er sandheden. Jeg vil ikke gå længere. "I er også Buddha´er….i er også De Oplyste.
Jeg vil fortælle en kort historie. (Tobias småler) Cauldre ler. Han finder min historie morsom. Men, virkelig – jeg mødte Buddha i mit liv som Tobias. Som købmanden Tobias. Jeg rejste til lande vidt omkring, for at købe ind for Kongen. Nogle af mine rejser, var måske en smule længere end kongen var glad for.
Jeg følte mig tiltrukket af det område, hvor Gautama talte. Jeg hørte, at han var i en landsby ikke så langt fra, hvor jeg handlede – så jeg tog derhen for at lytte til ham. Jeg var en relativt ung mand på den tid. Han var i sine senior år. Jeg sad og lyttede til ham.
Jeg var Jøde, stærk i min egen tro, men alligevel søgende - altid opmærksom. Selv om jeg var meget streng med min egen tro - kunne jeg altid godt lide at høre, hvad andre havde at sige. Da jeg hørte Gautama den dag og så den fred der var i hans ansigt – og den guddommelige tilstedeværelse omkring ham, ændrede det min måde at tænke på – meget.
Jeg lyttede til ham i timer - og havde derefter den glæde, at tale kort med ham bagefter. Der kom ikke mange ord fra hans mund – alligevel – der var megen energi strømmende fra hans hjerte. Jeg spurgte ham, "Kære Oplyste, Prins Buddha, fortæl mig om den sandhed du har fundet. Hvad ved du, som jeg også skulle vide."
Buddha brast i latter. Han sagde, "Hvorfor tror du, at jeg har fundet sandheden?" Jeg svarede, "Kære Buddha, fordi de siger at du er Den Oplyste. Du bliver kaldt Den Vise." Han lo igen og sagde, "Sandhed udvikler sig altid. Du finder den aldrig. Du vil kun møde visse energier, der har noget at gøre med den. Når du tænker, at du har fundet sandheden, er det på tide at gå videre. Så er det tid, til at søge efter det næste niveau af sandhed. "Hvorfor – sagde han – tror du, at jeg fortsætter med at gå disse lange veje, fra landsby til landsby - ikke undervise i alt hvad jeg ved - ikke tilfreds med at blive på ét sted?"
"Men – sagde han – jeg underviser alle personer i, at det Guddommelige er i det indre, at Oplysningen er i det indre. De vil aldrig finde det i andre personer eller andre steder." Og en tungsindighed kom over Gautama. Han sagde, "Ved du, kære Tobias, at det er mit budskab – og meget få ønsker at høre den? De ønsker at se mirakler." Han fortsatte med at sige, "Jeg kan vise få mirakler. De er på en måde bare tricks - måske mirakler. Men, jeg vælger at lade være, for jeg ønsker ikke energien fokuseret på det. De vil have mirakler og de ønsker ikke at høre, at de er i det indre. De ønsker en frelser. Det kan jeg ikke blive for dem, så jeg fortsætter med at søge efter min udvidede sandhed. Jeg kan kun håbe, at budskabet om det guddommelige i det indre, når nogles ører.
Den livstid hvor jeg mødte Gautama, havde en voldsom indvirkning. Kan i forestille jer, hvilken fryd det er for mig, at have Gautama tilstede her i dag, for – energetisk - at være sammen med jer og også for at afsløre noget om, hvem i er?
Gautama var født kongelig, var prins. Det skulle straks fortælle jer noget ….det fakta at han var prins, født i et kongerige, af kongen og dronningen, født til at være kongelig. Og – en dag ville han arve tronen. Der er ingen tilfældigheder i denne historie!
Hans forældre og familie vidste, at der var noget anderledes ved ham. Lyder det bekendt, kære venner? De prøvede at holde ham fra vejen til oplysning, fra at følge den vanskelige rejse. De forkælede ham på mange måder. De beskyttede ham på mange måder, tillod ham ikke at se de vanskeligheder og udfordringer, der var på menneskenes vej. Men der var noget i hans indre som plagede ham, som ønskede at udforske det udenfor ham - for at hjælpe ham til at forstå, hvem han var indvendig. Lyder det bekendt, Shaumbra?
Det var sådan, at Gautama prøvede at tilfredsstille dem omkring sig. Han giftede sig i en meget ung alder, da han kun var 16 år gammel. Han giftede sig, fordi det blev forventet af ham. Det var en energi, som andre lagde på ham. Indenfor få år, bragte han og hans kone et barn til verden.
Og hvad gjorde han? Hvad gjorde han? Han var desillusioneret med sit liv. Han opgav den kongelige verden han levede i. Åh, kan i forestille jer overskrifterne, hvis han havde levet i dag? "Fader Forlader Familien" eller " Egoistisk Prins Forlader Familien, for at tage på rejse."
Men Gautama havde søgt efter sin egen sandhed og sin egen guddommelighed. Han forlod den kongelige familie og aflagde løfte om fattigdom. Lyder det bekendt, kære venner?
Han aflagde løfte om renhed. Han forandrede sit udseende og ændrede sin identitet, kære Shaumbra.
Gautama følte, at hans krop og hans menneskelighed ikke var passende. Det holdt ham tilbage - forhindrede ham i at vide, hvem han virkelig var. Så han mishandlede sin krop, ved ikke at give det føde eller pasning. Han prøvede at benægte sig selv, snarere end at følge sangen i sit hjerte. Han gjorde dette i sin søgen efter sandhed. Lyder det bekendt, kære Shaumbra?
Han forlod sine relationer, til alle som han havde kendt. Han udholdt mange fysiske og følelsesmæssige prøvelser på vejen. Og han gik til en lærer, for at studere, en stor og vis lærer. Han studerede, kære venner, kunsten af "ingen ting" – tænkte, at hvis han tømte hele sit væsen, ville han komme til at vide, hvem han var. Han studerede hårdt og længe hos denne mester i frigivelse.
Gautama er her nu - for at fortælle jer, at hvad han gjorde, var endnu et niveau af fornægtelse. Han nægtede sit sind muligheden for at fungere og for at have vibrationer og energier, der gik ind og ud af det. I sine studier, havde han lært hvordan man blokerer sindet, hvordan man stopper den energi. Det samme gjorde han også med sin krop. Han nægtede sin krop kærlighed
Han lærte virkelig meget, ved at gøre det. Han lærte, at smerte ikke er særlig sjovt! Han lærte, at der er mange forandrings-tilstande trip i kan tage - når jeres krop og jeres sind er på disse dybe niveauer af fornægtelse. Men han lærte, at de forandrings-tilstande trip, ikke var baserede i livet eller virkeligheden De var også illusioner. De bragte ikke essensen af kærlighed, essensen af Spirit og essensen af sandhed.
Gautama havde "sjov" med at spille med disse dybe niveauer af benægtelse….da hans hår faldt af, fordi der ingen næring var til det…og da hans tånegle faldt af. Han elskede ikke sin krop. Han fornægtede den. Og da hans knogler blev skrøbelige, lærte han mere om sin fornægtelse, hans "ingen ting."
En dag indså den indre stemme i Gautama, at det ikke var den sandhed han søgte. Det var kun et aspekt. Så han gik - og fortsatte ned af vejen. Han fortsatte at meditere på et dybt niveau. Han fortsatte sine ceremonier. Han fortsatte alle de hellige praksiser. På en måde, hjalp de med at drive ham frem. De skabte nedture. Oh ja, Gautama havde depressioner og følte frygt og angst. Men det han virkelig gjorde - var at skabe et lavpunkt, som eventuelt skulle hjælpe ham til et nyt niveau af oplysning.
På vejen, hørte han om en anden lærer. Undervisningen fra denne vise mand, lød sand og dyb. Så han gik, for at blive undervist af en anden mester. Den anden mester lærte ham kunsten af "ingen-opfattelse." Han lærte ham, at alle ting kun er illusioner.
Gautama elskede dette studie, dette spil for sindet - af ikke at have nogen opfattelse, ingen illusioner om noget - af frigivelse af alle ting. På en måde, var det modteser af den benægtelse, som han tidligere havde studeret. Men han lærte snart, at "ingen-opfattelse" simpelthen er en anden form for benægtelse. Når alting kaldes en illusion – og ingenting er bragt tilbage, når der er benægtelse af et "nu" du oplever…er det blot en anden form for benægtelse. Lyder det kendt, Shaumbra?
Gautama forlod de anden skole i dyb desperation, fandt ikke det svar og den sandhed som han så inderligt søgte. På et tidspunkt, erkendte han at dette liv i benægtelse, blokader og ikke leve i "nuet"… ikke var sandhed. Han begyndte at spise, ernærede sin krop med den energi den behøvede. Han vendte tilbage til et liv, i nogen velstand. Han indså, havde han ingen velstand, resulterede det kun i smerte.
Med den nye viden, havde han en balance af forståelse…af energier….af rigdom….af at ernære sin krop….af at tillade bevægelse i sit sind. Han kom tilbage til en verden i "nuet", genoptog bekendtskaber med dem som var familie og som havde været venner.
Forstår i hvad Gautama fortæller jer i dag, kære venner? Efter at have udholdt smerte og lidelse gennem benægtelse - modtog han sin vigtigste oplysning i den livstid. Mens han sad under træet, indså Gautama – at han virkelig var Spirit, udtrykt som et menneske…men han var virkelig Spirit.
Da han forstod dette på det dybeste niveau i sig, så andre det i hans ansigt og i hans udtryk. De begyndte at følge ham. De ønskede, hvad han havde! Han fortalte sit følge – igen og igen, "Det er i jeres indre. Jeg kan godt tilbyde jer visdom af mine erfaringer, men rejsen er jeres egen." Han kunne ikke rigtigt lide det følgeskab, men de kunne - de kunne.
Vel, mange bøger er blevet skrevet om Den Oplyste. Mange templer er blevet bygget til hans ære. Folk – verden over, taler om hans rejse og hvad han lærte. Han er her i dag for at fortælle jer én ting: denne såkaldte oplysning, denne såkaldte guddommelige forståelse…det forstod han ikke helt, i hans livstid. Men, det er tilgængeligt for jer, Shaumbra, i jeres livstid. Vi vil forklare hvad vi mener med det.
Lad os tale et øjeblik om energier, om hvordan de arbejder – og om dualitet. Lad os tale et øjeblik, om det høje og det lave. Derefter – lad os tale om den Nye Energi på Jorden, som i går ind i. I den resterende del af serien, vil vi tale til jer om den Nye Energi og hvad der virkelig sker omkring jer.
Dualitet, var en måde at se på jer selv, at se på modparten i spejlet. I kom fra Én, fra Kongeriget, hvor der kun var Én. Da i forlod Home, da i forlod den Første Cirkel, kære venner, kom de første energier af dualitet ind. Først da, var i i stand til at se på jer selv i spejlet. Dualitet – to modsætninger. Dobbelt realitet.
Det var første gang, i havde en identitet, der var jeres egen. Indtil da, var i simpelthen én der levede i Kongeriget, i enhed. Nu begyndte i at udvikle jeres egen identitet. Denne, jeres identitet af Prinsen, af Jack - var som en stor sten i vandet. Vi talte om forhindringen for nylig. Det var som en forhindring. Det forårsagede, at vandstrømmen blev forstyrret.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Energierne i Kongeriget, flød én vej. Jeres nye identitet, var som en forhindring i strømmen af guddommelig energi. Når i lægger en forhindring i strømmen, skaber det turbulens. Det bryder strømmen op. Noget vand skyller over. Noget vand bruser omkring siderne - og malstrømme bliver skabt på den anden side af stenen. Det er – på en måde, hvad dualitet er. Jeres sans for identitet udenfor kongeriget, er som en forhindring i strømmen af energier. Alt dette er passende. Alt er passende. Det hjælper jer, kære Prins og Prinsesse, til at udvikle en ny forståelse for hvem i virkelig er.
Energien af dualitet, er på en måde som de bølger, der kommer efter forhindringen. I bølgerne er der høje og lave - opture og nedture. Dualitet er som en bølge af energi. I har set hvordan det er – en bølge af energi, der går op og ned, op og ned.
Da i krydsede gennem Væggen af Ild, var der – vi ved, at der er nogle af jer som vil strides om dette – men, en begrænset mængde energi som fulgte jer. Da i forlod Home, var der en begrænset mængde energi som forsvandt. Vel, denne begrænsede mængde, er tabt. Som menneske, behøver i ikke at være bekymrede for at løbe tør for energi. Men, alting udenfor den Første Cirkel, indeholder - en begrænset mængde energi.
Gennem tiderne, selv før i kom til Jorden, spillede energierne af dualitet imod hinanden. Lyset spillede imod mørket. Venstre spillede imod højre. Maskulin spillede imod feminin.
Og på en måde, dansede de sammen. Til tider kolliderede energierne med hinanden, som en måde at skifte energier, men aldrig skabe nye energier. Disse energier af dualitet, ville forandre deres balance af lys og mørke, men forandrede aldrig mængden af energi i dem. Dualitet, er simpelthen to energier op imod hinanden. Til tider kommer de sammen - til tider skifter de roller – og til tider skifter energierne ansigt – en ny maske. Men summen, mængden af energi forandres aldrig.
I jeres livstid, er der højder og dybder. Det er bølgerne af dualitet, som kommer igennem. I oplever dem på mange forskellige niveauer. I oplever det høje og lave, følelsesmæssigt – og fysisk – og endda spirituelt. Som menneske, forsøger i at komme ud af det lave og kun opleve højdepunkterne.
Men det lave er passende. Se tilbage på jeres liv. Var det ikke det lave, der var de mest udfordrende tider i jeres liv, hvor i havde den største indsigt, den største forståelse? Og i havde også de største ønsker, om at komme pokkers hurtigt ud derfra! (tilhører latter). I ville gøre hvad som helst, for at komme ud af det lave! I var ikke vel tilpas i det lave.
Det var Gautama heller ikke, da han gik gennem perioden med fornægtelse. Han var på det laveste stade af det lave - fysisk og mentalt. Men alligevel, gav det ham motivation og energi til fortsat at gå videre.
I dualitet, giver det lave – hvordan skal vi sige det – en rutschebane effekt, den tager jer til det høje. De høje perioder er, når i stabiliserer den oplysning og visdom i har fået i det lave. Det er her i bringer jeres nye visdom ind, i en mere håndgribelig, krystallinie form.
Men ved i hvad der sker, kære Shaumbra, når i går til de høje toppe? Så ønsker i en anden rutschebane-oplevelse! Så tillader i jer selv at glide tilbage, ind i det lave. Kan i se jer selv i dette? Det lave hjælper jer, med at få potentiale for visdom, at få motivation til at fortsætte med at bevæge jer fremad. Derefter, bringer i den ind på jeres høje stade – og på en måde, forankrer den der, før i går ind i jeres næster rutschebanetur. Det er sådan dualitet har arbejdet – højt og lavt.
Det er meget skadeligt, at forsøge at undgå det lave. Det er grunden til, at vi har talt imod disse mediciner, der påvirker psyken, som lægger et tæppe over – at leve i nuet. Åh, de lave! De har været så værdifulde. De har været sådan en stor del af jeres rejse, og en stor del af Gautama´s rejse. Det er sådan dualiten har virket. Vi ved, at rigtig mange af jer frygter de lave. I afskyr de lave. I ønsker ikke at være i dem. I tænker, at der er noget galt med dem, men de er en naturlig del af dualitet. Bølgerne af høj og lav, har bragt jer til hvor i er nu.
Vel – bølgerne har aldrig skabt Ny Energi. De har simpelthen bragt ny forståelse, om den energi der allerede var der. Nu kommer den tid Metatron talte om, hvor i går ind i den Nye Energi. I går ind i den nu. Nu er det ikke længere som en bølge af højt og lavt.
Det er vanskeligt at beskrive den Nye Energi. Virkelig – selv de ord vi taler i dag, vil udvikle sig i senere diskussioner. Den gamle energi var som en lineær bølge af høje og lave, gående i én retning. Den Nye Energi - er som at tilføje en anden bølge, der løber sidelæns. Den sammenflettes med den gamle bølge af dualitet – en bølge der stadig går op og ned, med en ny bølge der går sidelæns, som går til højre og til venstre. Disse bølger gennemskærer hinanden.
Vi vil få mange flere diskussioner om dette. Men, det skal siges, at dualitet er ikke destrueret eller fornægtet. I går fra "2" til "4." I vil se, at der er fire bølgemønstre i den Nye Energi – op og ned, men også fra side til side. De blander sig med hinanden og gennemskærer hinanden. Det forandrer opfattelsen af det lave, fordi der er en ny balanceret bølge, som flyder ud til siden. Det er den Nye Energi. Den indeholder stadig essensen af dualitet, men den har fået en helt ny dimension.
Vi talte, for en uge og en dag siden, om Tomrummet af Ascension. Vi har plantet denne energi i New York City, hvor der er et stort tomrum ved World Trade Centers. Disse bygninger repræsenterede dualitet. Oh – og vi talte til jer, for mindre end ét år siden. Vi sagde, at væggene ville komme væltende ned. Vi mente det - bogstaveligt og overført. Og i sandhed - væggene af dualitet, repræsenteret af de to bygninger, faldt sammen.
Nej, vi vidste ikke, for mindre end ét år siden, at det ville blive på dette specifikke sted. Men vi vidste, at energierne var parate til det. Det kunne have være andre bygninger. Det kunne have været institutioner. Det kunne have været regerings bygninger. På en måde, er det jer som mennesker, der vælger symbolet på dualitet, ved siden af jeres Statue for Frihed - symbolet på frihed. Tror i - at energierne af frihed - hjalp med at frigive, energierne af dualitet?
Da bygningerne faldt ned og der var ryddet op i ruinerne, som der er nu, var der et tomrum tilbage. Der er kun et hul. Og det er ikke tiden, til at genopbygge. Lad hullet være. Åh ja, det ville være passende at sætte et monument der, lave en park. Alligevel, det er bedst at lade det være lidt, et stykke tid.
Hvordan relaterer det til jer, i jeres liv? Hvordan relaterer det til den Nye Energi – og hvordan relaterer det til Gautama, vores gæst i dag.? Det er enkelt. Når i går ind i den Nye Energi – og der kommer oplevelser i jeres liv – og der kommer spørgsmål ind i jeres liv – og udfordringer, gå ind i tomrummet i en kort periode af tid. Når i har et meget påtrængende spørgsmål i jeres sind, spørg ikke os. Prøv end ikke selv, at udfylde den tomme plads.
Oh, menneskene har en tendens – når i er parate til at frigive noget, ønsker i at kende det nye, før i frigiver. Sådan virker det ikke i den Nye Energi. Gå ind i et tomrum. Vi siger "tomrum", fordi i kun tillader det at være det i kort tid.
Tag en situation i jeres liv. Måske omkring et arbejde. Jeres arbejde er måske blevet fjernet under jer. Der er en tendens til at erstatte det omgående. Menneskene har en stærk tendens, til at ønske at erstatte det. I ser for jer, regninger dynge sig op og i ser jeres checkhæfte gå ned. I råber op og siger, "Jeg behøver at blive genansat."
I stedet for – gå ind i tomrummet - Tomrummet af Ascension. Der er problemer i jeres liv – vi så mange af dem, på en workshop om velstand (Højere Indlærings Serie) for nylig. Vi bad Cauldre, om at tale om – at være på et sted med stilhed - uden at bede Spirit om svar. Og forsøg ikke, at lave et svar selv. Gå i stedet for ind i tomrummet, i en kort periode.
Det vil skubbe det aktuelle problem eller spørgsmålene til side en tid. Hvorfor? Fordi – hvis i forsøger at erstatte det, hvis i forsøger at løse det omgående, forsøger i at løse det i sindet af dualitet. I prøver at løse det, i den Gamle Energi. Læg det til side, hvad end denne udfordring eller spørgsmål måtte være.
Hvad der sker er, at jeres egen guddommelighed, som eksisterer i den Nye Energi - vil bringe løsningen. Det er den løsning, som Metatron talte om, den – som allerede er der. Men den eksisterer i den Nye Energi, ikke i den Gamle. Den tillader jeres guddommelighed at bringe det frem - i jer og gennem jer. Så vil i få "Ah ha" øjeblikket, den viden om det "Ah" vi talte om, den oplysning vi talte om.
Men der er en kort tid med dette Tomrum af Ascension, når i har givet slip på den Gamle Energi, når i har frigivet det Gamle - og endnu ikke erstattet det. Det er ikke nogen afgrund. Det er ikke mørke. Det er ikke den lave dualitet. Det sætter det kun til side i et guddommeligt øjeblik, ind i tomrummet.
Hvad der sker her, kære venner, er et mirakel. Det er et mirakel. Når i lægger det til side - lader i Rosens Frugt bringe den guddommelige løsning. Når i tillader det at ske - sker noget værdifuldt - det er fuldbyrdelse. Det er noget, selv Gautama ikke kunne realisere i hans livstid. Når i lader jeres guddommelighed finde løsningen, skabes ny energi. Ny Energi.
Vi sagde tidligere, at da i forlod Home - Kongeriget; kom en begrænset mængde energi med jer. Ingen ny energi er nogensinde blevet skabt udenfor den Første Cirkel. I har netop forandret og transformeret denteksisterende energi grundlag. Og husker i - da vi talte til jer om, at alting i den Anden Cirkel, kom til en blindgyde? Energierne i universet, kom til et punkt hvor de standsede. Dualiteten kunne ikke længere gen-udtrykke sig selv.
I Crimson Circle Skolen – Cauldre retter os – Intensiv (Crimson Circle Intensiv I: Udenfor Cirklen) taler vi om det. Det var i "Star Wars" perioden, at energi ikke længere kunne bevæge sig frem. Det kom til en blindgyde. Det stoppede. Det var dengang, at Ordenen af Ærkeenglene blev skabt - for at finde en løsning på det stop. Jorden blev skabt, for at finde en løsning på det energetiske stop, som var indtruffet.
Når i stirrer op på stjerner om natten, ser i ind i jeres fortid. Når jeres videnskabsmænd bruger nye sofistikerede teleskoper, for at undersøge universet, ser de også på jeres fortid. De kigger på, hvad i har efterladt, hvad i har skabt. Det er hvad det er.
Som vi har sagt før, teknologi følger bevidsthed. Jeres bevidsthed stiger. I er nær ved et kvantespring, i jeres personlige bevidsthed. Så er det ikke underligt, at de seneste fantastiske film fra rummet (hvor Hubble teleskopet bruges) kommer tilbage til jer nu.?
Og ved i hvad jeres videnskabsfolk vil se, meget snart - som vil overskygge alt hvad de nogensinde har forestillet sig? Og – det vil overstråle, hvad så mange af jeres verdens religioner belærer. De vil opdage, at jeres univers er begrænset! De vil opdage, at på et tidspunkt i universets historie – stoppede alle energier.
De vil ikke vide hvordan de skal fortolke det. De vil ikke forstå, hvordan der kan være så megen energi i universet – og trods det – hvorfor stoppede alting på et tidspunkt. Hvad de ikke indser er, at det de ser, er fra fortiden Men det er en helt anden diskussion.
Når i går ind i Tomheden af Ascension, bringer i ikke den gamle energi af dualitet ind. I søger ikke løsninger fra jeres sind af dualitet. I går ind i dette stille sted. I er ikke bekymrede over jeres problem. I tillader Rosens Frugt at bringe løsningen frem. Det er virkelighed, når den Nye Energi er skabt. Det har aldrig været gjort før.
Men, den nye energi er ikke i en form, som i straks bliver opmærksom på. Det er ikke en type, der vil trænge gennem jeres hænder eller fødder. Den er ikke i en tilstand, som i kan forbruge. Men det er en ny energi. Og der vil være implikationer alle steder fra. Vi vil tale om det, i de næste to lektioner af denne serie.
Lektion Ni af Ascension Serien – I SKABER NY ENERGI. I skaber den, gennem at frigive dualitet, uden at prøve at udskifte den med bevidsthed fra den Gamle Energi. Når i finder løsningen, som kommer fra det indre - skabes Ny Energi. Det er aldrig blevet gjort før. Implikationen til bevidstheden, til Jorden – og til jer som individuelle.
Jeres hjemmearbejde i de næste 30 dage er, at gå ind i Tomheden af Ascension, ind til det sted, hvor i ikke længere er i den Gamle Energi. I prøver ikke, at finde løsningen i jeres sind af dualitet. Gå derind. Det vil være skræmmende til at begynde med, men i vil komme igennem det. Løsningen vil komme fra det indre. Og i vil vide – at stemmen er jeres egen. Den vil være omgivet af visdom og oplysning.
Gautama er glad for at være her på denne dag. Det markerer måneden for hans egen formodede oplysning. Men han ryster på hovedet og siger, "Jeg havde oplysning i forhold til Jordens bevidsthed - men på grund af hele Jordens bevidsthed - siger han - kunne jeg ikke komme ind på stedet af sand guddommelighed. Jeg kunne ikke skabe Ny Energi. Jeg kom til at forstå mange ting om min rejse - siger han - men den sande oplysning kunne jeg ikke opnå, for Jordens bevidsthed var endnu ikke parat til det, i den tid.
Gautama kunne ikke gå ind i ascension energien, som i kan. Han realiserede mange vidunderlige ting. Men han kunne ikke gå ind i Tomheden af Ascension, for det eksisterede ikke.
Når vi bringer Gautama ind i dag, er det især fordi vi også vil pointere noget vigtigt her. Meditation har været meget vigtig for jeres rejse indtil nu. Og vi har for nylig bedt jer om at frigive det. Meditation tjente jer vel. Og virkelig, det tjente Buddha meget vel. Men, i meditationen har der været en slags fornægtelse, hvor i prøvede at blokere jeres sind og krop.
I den Nye Energi, selv i Tomrummet af de Nye Energi, er der ingen blokeringer. Alle energier kommer gennem jeres væsen. Floden flyder igen. Identitet er blandet ind i floden. Det er ikke nødvendigt med en blokering i vandet nu. Det flyder igennem jer. Det er som et
Åndedrag – det flyder ind og det flyder ud.
Vi har bedt jer om at frigive meditationen. Find ikke noget andet, til at erstatte dem. Forsøg ikke at erstatte det med noget andet straks. Tomrummet er ikke en meditation. Det er ikke et forsøg på at rense sindet. - Det tillader jeres guddommelighed, at bringe en løsning og et udtryk frem - og gennem jer.
Hvis i altid kæmper og skubber på – og forsøger at lave ceremonier – prøver at lave bønner og meditationer, får jeres guddommelighed ikke mulighed for at komme igennem – fordi i prøver at fylde den med noget. Når tomrummet er her, kan guddommeligheden komme igennem. Forsøg ikke at erstatte den gamle energi med noget nyt.
Forsøg ikke at erstatte de ødelagte bygninger i New York, med nye bygninger. Det er der forsøg på at gøre nu, for de ønsker at dække over noget. De ønsker hurtigt at fylde hullet op.
Tomrummet er ukomfortabelt. Der er ingenting der. Mennesker i dualitet, ønsker altid at der er noget - ønsker altid at fylde op, ønsker altid at erstatte. Vær i Tomrummet af Ascension en tid.
Så kan jeres guddommelighed, jeres Gud-selv – komme stormende gennem jer. Når den gør det, vil i have en indsigt og forståelse, som i umuligt kunne have, med sindet i dualitet. I vil have forståelse – og i vil opleve ting ske med jer, som slet ikke er - hvad i havde ventet, fordi jeres forventninger kommer fra sindet i dualitet.
I vil blive meget anderledes. Vi kan ikke forklare det nærmere end det. Det er en oplevelse, i vil have for jer selv. Det er grunden til, at vi bad jer frigive jeres guider. Det er grunden til at vi bad jer frigive krystallerne og alt det andet udstyr, som fylder jeres energi. Frigiv det. Vær i Tomrummet af Ascension. Så kan jeres guddommelige selv komme igennem. Og igen, det vil OVERHOVEDET IKKE blive hvad i venter det skal blive.
Lektion ni af Ascension Serien: I SKABER - New Energi. I troede, at denne Nye Energi bare var ord, det erstattede ordene New Age! Det er det ikke. Den Nye Energi er en ny fysik – og det begynder at ske nu. Når vi taler om den Nye Energi – SKABER I DEN!
Cauldre skænder på os nu - og siger til os, at dagen bliver lang. Sandelig, ja sandelig det er den. Vi ønskede at bruge tid til forståelsen af, hvordan det er at være i Tomheden af Ascension, at vide at guddommeligheden kommer igennem, at en ny energi kommer ind. Det sker nu. Det er enestående. Det finder sted efter æoner af tid. Det sker nu. Og i undrer jer nogle gange over, at rejsen har været så vanskelig.?
Gautama siger, at hans rejse var vanskelig for ham dengang, men ingenting som jeres. Bølgerne af dualitet, disse høje og lave, var spredt mere ud. Og de var ikke høje - og lave i hans tid som Buddha. Jeres er meget kompakte nu. Bølgerne kommer meget hurtigt – der er høje høje – og lave lave. De svirper – skifter retning, hurtigere end nogensinde før. Det har virkelig skabt udfordringer for jer. Virkelig!
Vi vil også påpege, at Gautama fortalte rejsehistorier. Vi fortalte alle historier, tilbage i den tid. Det er sådan vi forklarer ting. Det er sådan vi udtrykker oplysning. Og – virkelig – selv Siddhartha havde fire erkendelser…og mødte fire mennesker på vejen. Det er ikke kun mig, Tobias, som gør det! (nogen tilhører latter)
Tallet "fire" har en betydning. Det er den Nye Energi. Og der er en betydning i hver historie, om Shaumbra på vejen. Når Shaumbra er på rejsen efter sandhed, er det i selskab med dem som kalder JER mester. De går under navnet Yeshua – og Metatron – og Gautama – og alle de andre. For i er aldrig alene. Vi elsker jer inderligt.
Og sådan er det.
 


Oversat til dansk af Lis Gjedsted.  

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster