Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2001 - 2002 Ascension Serien

Ascension Serien - Lektion 6
De Fem Guddommelige Ah Sanser
Præsenteret i Crimson Circle
5. januar 2002


de5guddommeligesanser

De Fem Guddommelige Sanser
Tegnet af Debi Smith
:
Bevidsthed (Awareness) - JEG ER (I AM)
Fantasi (Imagination) – Skabelse
Medfølelse (Compassion) - Enhed og Samhørighed
Fokus (Power) – Kraft / Magt (bland fantasi og medfølelse, for at skabe virkelighed)
Udtryk (Expression) - Brug energier til at føde skabelse

 

TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi samles her med jer på denne dag, i denne vidunderlige energi – og i lovprisning og som jeres musik henviser til. (refererer til et stykke musik, kaldet "Celebration", spillet før kanaliseringen) Vi fejrer rejsen I har været på. Denne rejse, som har bragt jer gennem så mange vidunderlige oplevelser, så mange udfordringer og til steder som Spirit, alle os på denne side af sløret og I selv aldrig kunne have forestillet sig. Det har været en smuk, hellig multi-dimensionel rejse. Og vi kom her på denne dag, for at fejre mange ting som vi vil tale om her, men mest fejrer vi, hvor I befinder jer.
Kære venner, kære Shaumbra, træk vejret dybt ind nu. Indånd alt hvad I er og alt hvad I skal blive. Indånd ånden, spirit som danser inde i jer, den ånd som også fejrer hvor I er. Vi kommer nu til den tid, hvor vi forener energierne, foreningen af mennesket og det guddommelige og alt I jer. Indånd dette. Indånd liv til ilden af den guddommelighed, som er i jeres indre. Sådan bringer I det frem. Sådan bringer i essensen frem af den I er – ind i jeres virkelighed.
Det er sådan en glæde for mig, Tobias, at sidde her med jer i dag - tale mere klart til jer end nogensinde før. Jeg taler ikke kun ved hjælp af ordene I hører, som kommer gennem vor ven Cauldre. Jeg taler om den klarhed hvormed I og jeg taler med hinanden, om hvordan vi deler og hvordan vi kommunikerer. Det er meget klarere, end vi nogensinde før har oplevet.
Føl denne energi. Føl min kærlighed og omsorg og venskab, direkte gennem jer, igennem alle de syv menneskelige sanser, som vi har talt om. Føl tilstedeværelsen af jeres eget ”JEG ER” - "I AM". Det er ikke noget fjernt eller anderledes, ikke noget udenfor jer selv. Sans tilstedeværelsen af jeres egen ”JEG ER” tilstedeværelse blive født i dette øjeblik i jeres indre.
Ah, sikken en tid vi har her med jer i dag!
Ja, der er sandelig andre energier her i dag, gæster som vi snart vil introducere. Kære venner, disse energier er meget passende i denne tid. De er temmelig intense, så de af jer, som følte varmen og heden før, så er det ikke kun fra ting udenfor jer. Det var ikke kun følesansen i jeres hud og i jeres krop som var ophedet. Det kommer også gennem Sproget Ah.
Gæsten som kommer her i dag… tiden er passende og energien af vores ærede gæst, er intens. Den er fyrig. Det er den passende tid. Føl denne nye energi. Men det er en energi I kender til, som I har gået sammen med, en energi som I hjalp med til at skabe, men tiden var ikke passende for den til at være her - før nu.
Vi vil lade jer sanse vores gæst, før vi faktisk kommer med introduktionen.
Lad os tale et øjeblik om den tid af forvandling I befinder jer i. På jeres kalender har I for nylig vendt det sidste blad af det gamle år (2001), et år der især handlede om dualitet, et "tre" år i jeres numerologi. I vendte en side, til det nye år. I så tallene 2-0-0-2 skrevet på siden og det havde en indvirkning på mange af jer. I var måske ikke umiddelbart i stand til at forstå energien af de tal I så. I dag vil vi dele dette med jer, hvad det handler om.
Det er et "4" år, men det er balancen af et "2" i den ene ende - og et "2" i den anden ende. Det er et år med skift og forandring og det er et år med overgang – I går ind i en meget vigtig energi. Vi har talt til jer om "4" i nogen tid. For eksempel, de "4" er "2" i kvadrat. I går fra dualitet, fra energien af dualitet og ind i energien af "kvadraten."
I går ikke tilbage til "1." I den spirituelle undervisning taler så mange om at gå tilbage til "1", i betydningen af at gå tilbage til Home. Men det gør I ikke. Som Gud, fortsætter I med at udvikles og I fortsætter med at udtrykke jer på nye måder.
Da I var hjemme i Kongeriget for æoner af tid siden - men egentlig ikke så længe siden - handlede energien om enhed og singularitet. Da I forlod Home og gik gennem Muren af Ild og til slut kom til Jorden, da handlede det om "2." Det var om polaritet. Det var om spejlbilledet. Det var om at se jer selv, kære Gud, på en ny og anderledes måde, som I ikke kunne have set, i energien af "1." Så I skabte "2." I har været i den energi i lang, lang tid. Jorden har handlet om energien af "2" - polaritet, lys og mørke, lektionen om godt og ondt, mand og kvinde, altså modsætninger. Jeres rejse på Jorden har været at forstå, på de mest intime niveauer, hvad dualitet - hvad "2" handlede om.
Så vi skiftede ind i en ny energi. I skifter ikke kun ind i et "4" år, men I skifter også ind i den fjerde alder af, Gud-mand og Gud-kvinde. Der har været tre aldre før denne. Vi vil ikke gå ind i disse detaljer i dag, for selv om vi kan lide at tale (smålatter) bliver vi nogle gange bedt om at holde diskussionen indenfor en tidsbegrænsning, men I går ind i jeres fjerde alder, som Gud i menneskelig form.
Dette er et "4" år – og et signifikant år. Det er et år med fuldendelsen af forandringerne på gitteret. Gitteret er på en måde en refleksion af jeres bevidsthed. Gitteret, er som en energi omkring jeres planet. Dette energi-net omkranser jeres planet, holder energien inde og holder andre energier ude. Gitteret er en refleksion af jeres bevidsthed. Nettet lagrer, på en måde, potentialerne af jeres nye spirituelle energi, som ikke var parat til at komme ind.
Nettet sørger også for en slags filter eller en stødpude. I havde ikke fuld adgang til energien af jeres guddommelighed på én gang. Der er mange menneskelige og fysiske love som spiller ind her. Men nettet er en form for stødpude og beskyttelse. Det forudsætter også nogle begrænsninger for, hvad I er i stand til at gøre. Det begrænsede jer i at få adgang til hele jeres guddommelighed.
Året 2002 – I er nu 5 dage inde i. Det er mere end bare nogle tal på en kalender. På en måde kan I sige at I valgte dette kalenderår. I valgte denne sekvens af tal til at lave de endelige forandringer.
Mens Jeg, Tobias taler til jer nu og mens vore gæster kommer ind i dette rum, bliver der arbejdet meget med de endelige justeringer af det spirituelle net på Jorden. Det er et team, en gruppe, som mange at jer er meget bekendt med. Det er Kryons energi, som ændrer det. De kan kun ændre nettet som en direkte respons på ændringerne i jeres bevidsthed. Det er ikke sådan at Kryon laver justeringer og så forandrer I jer. Nej, det er sådan – at I har forandret jer og derfor givet Kryon tilladelse til at forandre nettene.
Mens vi er samlet her som familie, arbejder de, i dette øjeblik, på disse ændringer, på at justere nettet. Hvad det vil resultere i, er at tillade jer en ny form for adgang til alt hvad I er.. Det vil tillade en ny form for brændstof. Det vil tillade en portal fra jeres fulde guddommelighed, for at tænde, illuminere Kristus frøet, som er inde i jer. Det er en stråle af solskin som kommer ind, som bryder igennem det skydække der har været omkring jer i så lang tid. Og lysstrålen vil lyse direkte på dette Kristus frø, som så spirer i jeres indre. Denne lysstråle, denne smukke gyldne, kobber, hvidlige lysstråle vil skinne og den vil velsigne jeres guddommelighed. Den vil velsigne Kristus frøet og tillade det at vokse på nye måder.
Sløret er blevet reduceret gennem forandringerne i nettet, kære venner. Lige nu - sker det alt sammen. Det sker alt sammen i jeres år 2-0-0-2.
Hvad kan forventes i dette år - for jer, for jeres verden? Det er ganske enkelt. Forestil jer, at I sidder på en gyng, i gynger frem og tilbage, frem og tilbage. I nyder turen, men ved også, at når I svinger frem og tilbage, er der en anelse frygt eller ængstelse for at det kunne gå for højt eller for hurtigt. Der bliver skabt en fremdrift og en energi ved at svinge frem og tilbage.
Det er som et pendul det går frem og tilbage, men altid øger den drivende kraft, altid øger den drivende kraft. På et tidspunkt sætter det ud. Der er ikke længere en frem og tilbage bevægelsen. I stedet tager I et kvantespring.
I husker måske hvordan det var på en gynge, hvor I følte at I ville fortsætte hele vejen rundt. Men her, når den drivende kraft af denne gyngen får mere energi og mere bevægelse, så vil den hjælpe med at slynge jer og hjælpe med at slynge Jorden, ind i denne tids kvante ændringer, som I har kaldt ændringerne i året 2012. Men, som vi har fortalt jer, det vil ske tidligere.
I dette år 2002, vil I befinde jer på en gynge, der går frem og tilbage. Og, kære venner, det er ikke kun en historie. Det er mere end en metafor. Det vil blive et år med svingninger frem og tilbage, for jer personligt og for verden omkring jer. Hold godt fast i rebene på jeres gynge! Det kunne blive et vildt ridt! (tilhører latter) Men, kære venner, hvis I er i den rigtige energi og i den rigtige balance, kan det blive mere sjovt end skræmmende. I vil forstå de frem og tilbagesvingende bevægelser - og ikke frygte dem.
Husk at året 2-0-0-2 er balanceret på begge sider af den samme energi, energier som er ved at lære at arbejde med hinanden og at balancere hinanden. Husk, at I svinger fra side til side. Husk energien af 2-0-0-2, vel afbalanceret i alle forhold. Det vil blive et år med udsving og forandringer for jer.
Når I læser jeres aviser, vil I se at svingene ske alle steder omkring jer. Lad det ikke slå jer ud af balance. Lad ikke verdenssituationen skræmme jer. Og - kære venner, få ikke følelse af, at jeres verden går gennem en "Armageddon."
(fra bibelen: et slag mellem det gode og det onde, ved verdens undergang)
Måske, på en måde, ER jeres verden ved enden, men ikke som I tænkte jer det. Ikke med katastrofer, ikke med den slags terror og destruktion I har set i tidligere liv. Jeres verden, som I måske ved, ER ved sin afslutning, afslutning af en tidsalder og en afslutning af en gammel balance. I går ind i en ny. Det vil blive et år med op og nedture for jer.
Og, mens I er på denne gynge, svinger frem og tilbage i dette år, kære Shaumbra, kig ned i jorden. Ved I hvad I vil se, som venter på at I skal falde af gyngen? Venter på jer, så den kan bide jer, som den bider andre? (tilhører latter)… Det vil blive et slangens år. Men I vil være på gyngen og så længe I ikke fokuserer på slangen som glider af sted under jer, så længe I nyder turen på jeres gynge og I fejrer hvor den vil tage jer hen, kan slangen ikke genere jer.
Spørg slangerne hvorfor de er der nu. I vil få nogle meget interessante svar – og ikke, hvad I troede det ville være!
Slangerne er der og de tjener et formål. I troede at de bare ventede på, at I skulle miste kontrollen og falde ned på jorden, så de kunne fortære jer, som en lille kanin (tilhører latter). Men nej, de tjener et andet formål. 2002 - Slangens år!
Dem som I vil vejlede og undervise, vil blive dybt udfordrede af deres slanger, af deres gamle problemer. Deres gamle problemer prøver på at blive frigivet, prøver at blive transformeret. Når I sidder med dem som kommer til jer, vil I vide hvorfor deres slanger er der, fordi I har en ny sensitivitet og en ny måde at lytte på - og forståelse.
I 2002 vil en interessant energi dynamik bevirke, at I mister troen på jer selv. Men på samme tid har denne energi potentiale til at skabe ny selvstændiggørelse. Når I er på gyngen, undrer det jer måske hvorfor I er der, hvorfor I svinger frem og tilbage. I vil høre en svag stemme fra det indre, fra fortiden kalde på jer, som en forælder der kalder fra huset, og siger "Kom ned af den gynge nu. Kom hjem. Kom ned af den gynge. Du er pjanket. Der er arbejde der skal gøres. Du bruger for meget tid på at lege. Du er i din egen fantasi, i dit eget fantasiland." I vil høre denne stemme, en fjern stemme kalde, at I skal stå af gyngen og komme hjem.
Kære venner, I vil blive udfordret, miste troen på jer selv i løbet af dette år. I vil tænke på om det er det rigtige I gør. I vil spekulere på, hvorfor I bruger så megen tid på den gynge. I vil tænke på, om I bare spilder jeres tid og energi i jeres eget fantasiland. Og, I vil tænke på, om I skulle gå tilbage til den gamle måde. 2002 er det sidste udkald til den Gamle Energi som har været i jer, repræsenteret af stemmen og energien af en forælder, en skældende, misbilligende forælder, der prøver at få jer tilbage. Stemmen vil være fjern, men I vil høre den. 2002 vil blive et år med manglende tro på jer selv, hvor I må spørge jer selv, hvorfor I befinder jer på gyngen, hvad det er I prøver at udrette.
Men, vi vil fortælle jer, at når det sker, og hvis I begynder at se intellektuelt på jer selv, vil I hænge fast. I vil få vanskeligt ved at arbejde jer ud af jeres manglende selvtillid. Det er på dette punkt, hvor I har den intense følelse af manglende selvtillid og stiller disse store spørgsmål - det er på dette tidspunkt I skal være på et "sted" - af at acceptere jer selv. Spørg i jeres inderste væsen, hvad det er der sker. Spørg, hvorfor denne tvivl kommer frem og bed jeres guddommelige vilje give jer svaret.
Den guddommelige Vilje er det som overskrider. Der er et svar i den Guddommelige Vilje, som ikke var tydelig for jer tidligere. Når I går ind i en dyb mangel på selvtillid i år, så gå til jeres Guddommelige Vilje og lyt efter svarene. Luk for disse gamle stemmer fra forældrene, der kalder på jer, der siger at I skal komme hjem, at I skal komme af jeres legetøj. 2002 året med mistillid til jer selv!
Kære venner, 2002 vil også blive et år med sensitivitet. I vil have en dyb sensitivitet for, hvad der sker i jer og i verden omkring jer. I vil have medfølelse, som I aldrig har haft før. Det er en bevidsthed, som I ikke tidligere kunne forestille jer. Denne sensitivitet kommer ind gennem alle disse steder, som vi har talt om i vores sidste sammenkomst – gennem de syv sanser. Jeres sanser vil blive så vågne og til tider så levende, at energien omkring jer bogstaveligt vil gøre ondt. I vil blive så sensitive overfor energier, at I vil søge et tilflugtssted. Nogle gange må I trække jer tilbage.
Mens I er på gyngen i år, der bevæger sig frem og tilbage, vil I se ud på de andre huse og de andre mennesker og bilerne på gaden og på mennesker der går på fortovet. I vil have sensitivitet og bevidsthed, som I ikke tidligere havde. I vil finde jer selv, energimæssigt, flyve ind i en situation som et andet menneske går i, trukket ind i det, som en magnet, føle deres smerte, føle deres udfordringer, føle alt omkring situationen.
Måske kan det blive en glædelig situation. I ville finde jer selv opslugt af deres glæde, føle hvordan det er fra deres standpunkt, at flytte til et nyt niveau. I kunne føle hvordan det er når de forelsker sig, når der sker noget godt for dem på deres arbejde. I 2002 vil I opleve med jer selv, at I som en magnet, bliver trukket ind i andres situationer, fordi I bliver mere sensitive. Og, det er passende.
Når I oplever at I mister jeres balance og ikke er sikre på at finde vejen tilbage til jeres centrering, husk tallet på dette år, balancen 2-0-0-2. Jeres sensitivitet for alt omkring jer, overfor energier, vil stige. Husk det, så vil I være mere forberedte på at klare alt hvad der kommer til jer.
Året 2002 er året med den endelige regulering af nettet. Det handler om Kryon, der afslutter deres arbejde. Kryon vil afslutte hvad de kom for at gøre, at tillade denne stråle af guddommeligt lys – af jeres lys, at skinne på jeres blomstrende Kristus-selv. Skyerne er væk. Sløret bliver frigivet.
Når I går ind i dette år, så husk de fire "S" ’er som jeg, Tobias talte til jer om: De mange gyngeture "Sving" som vil ske i år, jeres øgede Sensitivitet, jeres manglende Selvtillid/Selvstændiggørelse og Slangerne, der måske dukker op på jeres vej. Husk det, kære venner.
Det vil blive et vidunderligt år. Det vil blive et år til at fejre jeres rejse. Med alt hvad der sker i verden vil I være så lettede over det arbejde I har gjort op til nu. I vil se andre gå gennem udfordringer som I gjorde tidligere. De fleste af disse udfordringer vil I have bag jer nu. I vil være i stand til at være en meget mere afbalanceret, guddommelig, menneskeguide for de andre.
Vi vil give jer en udfordring i dag. Tag, hvad der har været i jeres indre. Hvad der har været en skjult passion, hvad I holdt nede, hvad I har været så spændt på, men stadig bange for at bringe frem i verden. Kære venner, bring det frem nu – i dette år - i denne energi. Bring de tanker, ideer, inspirationer, påfund, nye teknikker, den energiessens, som I har lagt låg på og tag det frem nu. I ved, hvad vi taler om. Bring det ud i år. Der er brug for det på jeres planet. Det er nu, det vil være lettest at bringe det frem. Det er udfordringen vi vil give jer alle! Slip frygten. Vi ved hvorfor I valgte at blive her på Jorden. Slip frygten, og bring den Nye Energi frem som I har i jeres indre. De andre har brug for den.
Der er en ide, der er en passion, som ligger i jeres indre, men I har holdt den tilbage. Ved I, at der er hundrede tusinde mennesker som venter på at I skal bringe den frem og mange flere efter dem? Fra vores perspektiv kan vi se, hvordan de spændte venter på, at I skal gøre det. I tænker, at ingen er interesserede eller vil forstå hvad det er I har at tilbyde? Vi ser tusinder og atter tusinder som venter på det, som stoler på jer. Vær modig i dette år! Bring det frem.
Vi elsker energien af vores familie her. Vi elsker de energihvirvler som er her i dette rum med jer.
Nu vil vi gerne bringe gæsten frem, som er vores inviterede og meget ærede gæst i dag. Han er den som har prikket til jer, mens jeg, Tobias, har snakket løs. Han er den, der har forstyrret energierne her, for at arbejde med jer på forskellige niveauer. Han er prægtig. Hvis der var et konferencebord i Ærkeenglenes Orden, ville dette vidunderlige væsen sidde i den første stol til højre. Han ville sidde ved siden af hovedstolen. Og I tænker på, hvem der sidder i hovedstolen? Den har været ledig en tid - men det er jer! I har haft travlt med at gøre andre ting. Det har ikke været muligt for jer, at præsidere på den plads, som i virkeligheden er jeres.
Den som kommer ind i dag, bærer navnet Metatron. Han kommer ind på besøg i dag. Hans energi er så stærk, at selv en hvisken fra ham er så kraftig og stor, at det kunne, hvordan skal vi sige det, vælte jer over ende. Så, vi måtte gøre meget forarbejde i dag for at skabe en ramme som kunne dæmpe energien. Metatron kommer ind på denne dag for at være sammen med jer. Det er Metatron som influerer denne festlighed, som vi har her i dag – og energierne bag den.
Så, det er interessant at notere, at Metatron ikke har haft mulighed for, direkte at arbejde med mennesker. Vibrationen af hans navn er årsagen. De fleste af de ærkeengle som arbejder direkte med menneskene, har en "i-e-l" eller "a-e-l" endelse i deres navne, som Uriel, Amael, Michael.
Indtil nu, kære venner, har Metatron ikke været i stand til direkte at kontakte mennesker. Det var nødvendigt for Metatron at kontakte andre ærkeengle eller andre væsner fra vores side, for at skabe kontakt. Havde han kontaktet et menneske direkte, ville det have ødelagt jeres elektriske kredsløb. Det ville have brændt jer op. Det ville have været for megetenergi. Men med meget avanceret arbejde, er han nu i stand til at komme ind i rummet.
Metatron kommer her i dag for at opfylde et løfte. Han gav jer dette løfte, da han sad med jer ved Ærkeenglenes Ordens bord. Metatron kommer i dag for at opfylde dette løfte, der endda er skrevet om i jeres skrifter, men det er taget ud af sammenhænget. Metatron sagde: "Jeg vil komme til Jorden for at se jer igen, når energierne og tiden er passende." Og han er kommet tilbage nu, uden at de andre ærkeengle behøver at skabe kontakten for ham. Han er kommet tilbage for at være direkte sammen med jer.
Det er der en grund til dette og der er en grund til hans besøg. Det vil blive et videnskabeligt år for Jorden. Det vil blive et år med megen teknologisk udvikling. Årsagen er enkel. I har lavet forandringer i jeres bevidsthed og det tillader videnskabelige fremskridt. Bevidsthed giver energi til videnskabelige forandringer. I sandhed, videnskab og spirit arbejder sammen, hånd-i-hånd.
Metatron har hjulpet med at skabe teknologien, fysikken og matematikken i jeres univers og planet. Metatron kom til Jorden, aldrig som et menneske, men han kom til Jorden da energierne blev formede. Han kom for at hjælpe jer og de andre med at skabe energi skabelonerne for Jorden.
Han hjalp med at placere særlige krystallinie energier inde i Gaia, som ville komme frem til overflade på et passende tidspunkt.
Metatron er nu tilbage for at være sammen med jer. Med de forandringer som Kryon har lavet i nettene, kan Metatron nu komme ind og være til assistance i det arbejde I laver.
Metatron er skildret som den der sidder nærmest til Jehova, den som sidder ved siden af Gud, i virkeligheden den som sidder ved siden af jer. Metatron er den der holder balancen mellem menneske og guddom, men kunne ikke gøre det direkte, på grund af det enorme ansvar og energi bag dette. Han var nødt til at bruge andre.
Metatron er kaldt "Mørkets Engel." Det er på en måde en forkert fortolkning. Han foretrækker at kalde sig selv en "Engel af forvandling og forandring." Han assisterer jer, uanset om jeres forvandling er den, at forlade jeres krop mellem livstider eller om I simpelthen går ind i den Nye Energi, ind i jeres Ascension. Det er, hvad han er kommet for at gøre.
Metatron vil blive en vigtig del af det arbejde I og Crimson Circle gør i dette år. Det er året for den endelige frigivelse af gamle energier og at bringe de nye ind. Det er et vidunderligt år med balancering, skift og forvandling.
For dem som undrer sig. Metatron er ikke et enkelt væsen. Det er en komposition af energier. Den er ikke maskulin eller feminin. Metatron er en samling af energier fra Ærkeenglenes Orden, de repræsenterer alle ærkeenglene OG jer. Hvis I sætter dette sammen i en komposition, er dette Metatron.
I vil se Metatron med jeres nye øjne eller med jeres psykiske øjne. Nogle gange vil I se Metatron tage en menneskelig kvalitet, strålende og glødende, men menneskelig. Forstå, at dette er vejen til at erkende Metatron, men det er ikke et enkelt væsen.
Mange af jer vil se Metatron i jeres drømme eller lyse øjeblikke. Det vil blive en meget høj energi, en flimrende vibration, svingende fra kobber toner over til guld, til flammende hvide.
Til tider ser I måske et klart lys i jeres øjenkrog, et lysglimt. Så ser i en smule af Metatron komme ind i jeres bevidstheds felt. Når I ser det klare lysglimt, tillader i Metatrons energi at komme ind. Det vil være en vigtig energi at arbejde med i dette år.
Føl den elskede Metatron nu, i alle jeres sanser, i hele jeres væsen. Det er en høj energi, næsten metallisk. Det er en meget teknisk og meget sofistikeret energi. Den har ingen af de varmere eller bløde toner, som I har fundet hos Amael eller Raphael. Den er meget intens og sprød. Den hjælper med at lave overgangen, som I og som Jorden vil gennemgå i dette år.
Nu vil vi tage en pause et øjeblik, for at genjustere energierne, for at tillade Metatron at komme endnu tættere. Tag en dyb indånding, kære venner. Tag et dybt åndedrag. Sid behageligt i jeres stole og vi vil begynde Lektion 6 om et øjeblik.
(pause)
Ja, Metatron minder os om at sige til jer, "Vær ikke så bekymrede når jeres elektroniske indretninger bryder samme omkring jer, i dette år". (tilhører latter) Det er desværre en del af hans og jeres energi. I vil opleve nogle apparater, der simpelthen bryder sammen. De er fra det gamle, og de kan ikke klare de energier I bringer ind nu. Når det sker - efter at I har forbandet apparaterne - så træk vejret dybt ind og tillad for et øjeblik. I vil have en forståelse af, hvordan I bringer det nye og passende materiel ind i jeres virkelighed. Det kan gælde alting, lige fra jeres computer til el-pærer, til alle andre elektroniske ting. Elektronikken vil blive mest berørt, men også nogle mekaniske apparater.
Dette er energien fra Metatron, meget teknisk og videnskabelig, fyldt med fysik fra den Nye Energi. Han beder os også fortælle jer, at han er meget glad for at være her i dag.
(pause)
Nu vil vi fortsætte med at tale om Sproget Ah! Det vil være jeres tredje lektion om dette emne. Vi har ofret tre lektioner på dette emne, fordi det er SÅ vigtigt. Det vil måske tage nogen tid at forstå og vænne sig til det og begynde at arbejde med. Men, det er SÅ vigtigt at vi har brugt ikke kun én, ikke to, men hele tre lektioner på det.
(klukker) Sidste gang, fortalte vi vores meget fyndige historie, om de syv bønder. (tilhører latter) Vi troede at den var meget præcis, men Cauldre… beder os om ikke igen at gå ind i så lange snoede historier! Men det må vi. (mere latter)
I dag vil vi fortælle en KORT historie, fordi vi allerede har talt længe, før vi går ind i denne lektion! Vi vil fortælle en kort historie om Shaumbra, om en, hvis energi er en del af familien. Hun er en del af jer alle. Vi vil kalde hende Nancy.
Nancy, var ikke i stand til at være her personligt i sidste måned, men hun fik informationerne fra jeres Internet og lyttede til dem. Nancy lyttede til lektion fem - Sanserne af Ah. Og hun, som så mange andre, selv nu, faldt i søvn. Og det er i orden. Hun faldt i søvn under denne lektion, men hun hørte skam også den VIDUNDERLIGE historie om de syv landmænd. Hun ville faktisk gerne have haft at den var længere! (latter). Hun var SÅ skuffet da vi sluttede den! (mere latter)
Efter at have lyttet til lektion 5, følte Nancy sig lidt træt, hvilket er normalt, kære venner, for der bliver lavet så meget energiarbejde i denne tid. Selv dem, som ikke er her, vil på en måde, føle sig trætte, men på en god måde. De vil føle, at der sker så mange ændringer i deres indre væsen.
Nancy var pludselig klar over at hun var sulten, virkelig meget sulten! Al den snak om korn og mad og gårde, alle disse herlige og vidunderlige fødevarer i lektion 5 havde gjort hende sulten. Hun var virkelig meget sulten. Hun var klar over at sulten skreg ud fra hendes væsen.
Nancy holdt et øjebliks pause, og tænkte på, hvad hun skulle spise – forestillede sig den dejlige melon og de vidunderlige jordbær fra historien om farmerne. Hun forestillede sig en omelet fyldt med ost. Hun forestillede sig den søde smag af de grøntsager hun ville komme i omeletten. Hun forestillede sig hvordan det ville blive at spise denne omelet.
Hun gik til sit køleskab og til sit spisekammer, for at se hvad der var på lager. Hun havde medfølelse for sin krop, da hun gjorde det. Da hun så på de forskellige madprodukter, følte hun deres vibration. Hun havde medfølelse for sin fysiske krop – så efter, om den reagerede på vibrationen fra den mad, hun så på, om det var den slags mad hendes krop bad om i det øjeblik.
Da Nancy kiggede ind i skabene, tænkte hun også på sin familie. Hun tænkte på, hvad slags mad de kunne lide, spekulerede på, om der var nok til hendes måltid og nok til at give dem senere. Nancy overvejede, om der var en passende balance af, hvad hendes krop bad om, hvad der ville blive brug for senere og hvad var der til rådighed i øjeblikket. Hun følte energien af alt dette.
Snart besluttede hun sig for, at hun ville lave mad. Hun blandede delene og de rå ting fra køleskabet blev skåret i passende stykker. Hun koncentrerede sig om hvor meget tid de enkelte ting skulle have. Hun fokuserede på, hvilket niveau af ingredienser der var nødvendigt – hvor mange kopper af det og hvor mange skeer af noget andet.
Snart kom hun alle ingredienserne sammen. Panden var varm. Skålen var klar til at blive fyldt. Hun startede fremstillingen af maden, ved at hælde tingene sammen og lave måltidet. Alt dette på grund af historien om bønderne og hendes sult. Hun satte sig ned og nød i fulde drag hvad hun spiste, i bevidstheden om at hun selv havde lavet det, et vigtigt punkt her! Hun havde selv tilberedt det. Det passede for hendes krop. Hun havde sat de passende ingredienser sammen, balanceret, selv om kogebogen havde sagt, at der skulle bruges lidt mindre af dette krydderi og lidt mere af et andet. Det hun gjorde, var baseret på hendes egen forståelse og sensitivitet.
Da hun spiste maden smagte det ikke bare godt og stillede hendes sult, men det gavnede hende også fysisk, mentalt og spirituelt med passende afbalancerede energier. Det frembragte energierne fra hendes bevidstheds punkt - at hun var sulten - til det punkt, at tage disse ind i sit væsen.
Den nat sov hun vidunderligt. Vi vækkede hende ikke engang kl. 4.44 – hun sov så godt! (tilhører latter) Hun sov godt, fordi integrationen af guddommelighed i hendes DNA gik så let, at det ikke føltes forstyrrende i løbet af natten. Jeg tror, at vi har forklaret os til jer, til mange af jer - meget klart.
Der var en passende balance mellem føden og de energier der kom ind i hendes væsen. Hun så bort fra ting, såsom at tælle kalorier, da hun tilberedte sit måltid. Åh, kære venner, det er så restriktivt, når I gør det! Hvorfor tæller I kalorier? Tæl den energi kvotient I får, ikke kalorier, ikke hvor mange gram fedt eller protein. Alt dette er ting fra den gamle måde.
"Hvad er energi kvotient", spørger I? Spørg jer selv! Spørg jeres følelser! Spørg jeres sanser, som vi talte om i lektion 5! Det vil give jer balance i energien. klukker). Måske det ville have været passende for Nancy, at bage en stor chokoladekage og fortære den! Hvis det var, hvad hendes krops balance spurgte efter, skulle hun have reageret på det. Vel, her var det anderledes for hende. Men, hun sov så godt den nat og integreringen fungerede, blomstringen flød så let inde i hendes væsen.
Nu spørger I, "Tobias, hvorfor fortæller du os denne historie om madlavning i dag? Først fortæller du os en historie om landbrug og nu om madlavning. Hvor fører alt dette hen? Hvordan får det os til at forstå Sproget Ah?" Kære venner, der er noget andet vi vil fortælle jer om i dag, noget andet som er på et andet niveau, men det er nu parat til at komme ind, meget som energien af Metatron er parat til at komme ind nu.
Der er spirituelle sanser, sanser som bruges af jer og som bruges af os, men på andre niveauer end jeres menneskelige sanser. De har altid været tilgængelige, men I har ikke brugt dem meget, mens I har været på Jorden. De har på en måde været barrikaderet, skjulte for jer. De har på en måde været utilgængelige for jer. Ja, I vil bruge dem når I kommer tilbage til vores side af sløret. Når I forlader den fysiske form, tager I dette op igen. De er naturlige. De er en del af hvem I er, men da I kom til Jorden, var I tilbøjelige til at lade dem bag jer. De er ikke til rådighed, men de kommer ind nu. Faktisk, grunden til at Metatron kommer her i dag, er for at hjælpe med at bringe disse ind, at hjælpe med at bygge broen over denne kløft.
Der er fem sanser. De fem guddommelige sanser er, æteriske, multi-dimensionelle, ikke-fysiske og ikke-menneskelige. Der er fem. Forestil jer formen på en stjerne – en fem-takket stjerne.
I toppen af stjernen, befinder sig den første af de fem sanser. Det er Bevidstheds Sansen. Disse sanser er æteriske, spirituelle, guddommelige sanser, og den første er bevidsthed. I udviklede disse sanser øjeblikkelig, da I forlod Home, da I forlod Kongeriget. Indtil det tidspunkt havde I ikke nogen egentlig bevidsthed om, hvem I var. I simpelthen var. Men, da I forlod Kongeriget og gik gennem Muren af Ild, udviklede I straks en sans af bevidsthed. Det er ”Jeg Er” sansen ("I Am"). "Jeg er en del af Gud, men alligevel ”Jeg Er” min egen identitet." Det er den første af de fem sanser.
Gå nu i urets retning på stjernen, der har vi Fantasi Sansen. Fantasi. Når I fantaserer om noget, begynder det at leve. Det begynder at tage form. Vi kalder det også for Skaber Sansen. I har alle noget i jeres fantasi, som vi talte om tidligere, som I lægger låg på. Det er der. Det vil komme frem. Det var hvad vi udfordrede jer til tidligere. Den guddommelige sans af Fantasi tager energien og tillægger det en slags form. Det begynder at flyde sammen. Den begynder at bringe det ind. Dette er Fantasi Sansen!
Går vi videre i urets retning, møder vi Sansen for Medfølelse. Medfølelse. Vi kalder den også for Enheds Sansen. Det er den guddommelige sensitivitet, der giver jer forståelse for, at I er "Jeg Er", men at I også er en del af Alt Der Er. Sansen for Medfølelse, tillader jer at se Gud i andres øjne. Den tillader jer, at føle og at forstå hinanden. Det er hvad der knytter jer til alle andre mennesker, til alle dyr og til hvert molekyle på denne planet. Det er sansen, som knytter jer til Alt Der Er.
Uden sansen af medfølelse og enhed, ville I blive meget, meget alene og ensomme. Når vi taler til jer ved vore møder og vi siger: kære venner, I er aldrig alene, så påvirker vi sansen for medfølelse og af enhed og samhørighed. Vi vil ikke kalde det enhed, men vi vil kalde det "samhørighed." Det er sansen som tillader jer, at forstå hvad andre personer eller væsner oplever. Brug den når I underviser.
Jeg, Tobias elsker denne sans meget. Den har berørt mig i mine livstider som menneske og hver gang jeg kommer ind i dette rum med jer. Hver gang jeg besøger jer individuelt, åh, så strømmer min guddommelige sans af medfølelse frem. Det er sansen der bringer tårerne til mine øjne og ukendte tårer til jeres øjne. Medfølelse.
Så, lad os fortsætte med at bevæge os rundt i den femkantede stjerne. Sansen for Fokus. Fokus. Vi kalder den også Sansen af Kraft. Det er evnen til at tage den rå energi som kommer fra fantasien, blande den med omsorg for andre og for jer selv og fokusere denne energi og bringe den frem i virkeligheden – bringe den til live.
Denne energi er så vigtig, kære venner. Mange Shaumbra har tilladt den at ligge i dvale, mens I har været på Jorden. I glemmer at fokusere. I glemmer at bringe den ind i jeres virkelighed. Rigtig mange af jer har totalt ignoreret denne guddommelige sans. I har ikke rigtigt ønsket at fokusere på at være menneske, for nogle har i tidens løb fortalt jer at det var en synd. I har ignoreret sansen af fokus og den er så vigtig for balancen.
Fokuser på jeres fantasi og på jeres medfølelse og på jeres menneskelighed. Fokuserings sansen tiltrækker energierne af den rå Guds-kraft og bringer den i fokus. Den samler de rå energier. Energien af Fokus vil - være – SÅ – vigtig – dette – år. Vi vil understrege det. ENERGIEN AF FOKUS, VIL VÆRE SÅ VIGTIG DETTE ÅR. I kan ikke længere leve ude i "nul-zonen". Det er en benægtelse! I accepterer ikke jeres menneskelighed, fordi nogen har fortalt jer, at det er en synd. Det er så sørgeligt at mennesker har lært dette.

Arvesynd: Vi forstår slet ikke dette koncept! Der er nogle som dør og kommer tilbage til vor side, som ønsker at vide, om de kan blive rensede for arvesynden. Og vi kan kun trække på skulderen og sige "hvilken arvesynd?" Men de vælger, ikke at tro os og de går til den næste på vor side og den næste, søger efter nogen, som kan hjælpe dem med at afvaske, eller frigøre denne arvesynd, som de lærte om på Jorden. Åh, der er så meget arbejde at gøre her, i forbindelse med dette. I ved hvem vi taler til. I ved, at vi taler direkte til nogle af jer. Det er på tide at komme i gang. Store forandringer kan ske, hvis disse ting bliver løst på jeres planet, på jeres Jord – før de kommer tilbage vores side.
"Fokus" vil være nøgleordet i dette år. Lev på Jorden. Vær menneske. Fokuser på jeres energier der. Fokuser på jeres projekter, på jeres arbejde, jeres familie og på alting omkring jer. Der er intet i jeres liv, der ikke er passende. Husk på dette punkt – Fokus, denne sensitive, denne guddommelige sans Fokus.
Når I sidder på jeres gynge og der befinder sig en stor 4 meter lang kobraslange ved jeres fødder, og I spørger den hvorfor den er der, så husk at vi har talt om Fokus. Han vil have nogle enkle ord at sige til jer omkring dette. Det er vanskeligt at være på en gynge, at svinge frem og tilbage i nye højder, hvis I ikke fokuserer på hvad I foretager jer.
De af jer – Cauldre stopper os her – han synes ikke om hvad vi er ved at sige! Men, vi har en aftale med ham, vi vil sige det alligevel. (tilhører latter)
Til dem af jer som mediterer, kære venner, gør det ikke mere! I meditation var I u-fokuserede. Under meditationen mistede i fokuseringen. Vi taler til næsten jer allesammen. Meditation VAR en vidunderlig ting. Det bragte jer til dette punkt. Men der er en stor, stor misforståelse omkring meditation.
I lærte hvordan I skulle slippe jeres fokus under meditationen. Vi beder jer om at gøre det modsatte. I lærte at slippe jeres menneskelighed. Og virkelig – nogle af jer lærte at fokusere på et stearinlys eller på en tanke. Men på en måde, gav I slip på alle andre balancer som var i jeres væsen. Ja, meditation hjalp jer med at komme i kontakt med dele af jeres bevidsthed. Men nu, kære venner, skal jeres meditation være en fokusering på Jorden - som et menneske. Meditation skal handle om alt hvad I er – ikke et forsøg på at glemme hvem I er.
Vi ved det… nogle vil ikke kunne lide disse ord. Nogle har ikke kunnet lide andre ord vi har sagt! Men, kære venner, vi kommer til jer i sandhed og i kærlighed, for at hjælpe jer til at bevæge jer fremad, for at hjælpe jer og hjælpe med at bevæge alting fremad.
Det sidste punkt på stjernen – den sidste guddommelige sans, kære venner – er Udtryk. Det er udtryk. I har en indre energi, som I har fokuseret på, som I har forestillet jer og bragt ind. Det er nu tiden til at udtrykke den på jeres Jordplan - i jeres menneskelighed.
I vores korte historie om Nancy og hendes madlavning, forestillede hun sig måltidet. Så gik hun til sit køleskab og spisekammer og brugte sin medfølelse til at forstå, hvad der ville være den bedste balance for hende og for de andre. Hun brugte sin fokusering, da hun begyndte at blande madvarerne på passende måde. Endelig brugte hun sit Udtryk, da hun tilberedte maden på panden. Hun brugte sin menneskelige energi og fik det til at ske.
"Udtryk" tager de andre guddommelige sanser og bringer nu dem frem. Der er mange af jer her som hænger fast på dette punkt. Mange af jer, vil have jeres guider eller Spirit til at bruge sansen udtryk. I er villige til at forestille jer, hvad det er I vil skabe. I er villige til at have medfølelse med andre. I er også villige til at fokusere på jeres menneskelighed og de behov og ønsker I har. Men, når det kommer til at løfte hånden og gøre det, så kommer frygten ind. Selv-tvivl kommer frem og siger: "Løft ikke hånden." Da er det vi hører så mange af jer sige: "Kære Tobias, kære Spirit, kære en eller anden-der-vil-lytte-til-mig, vil du gøre det for mig?"
(tilhører latter)
Udtryk, er den frembrusende energi som vælder op i jeres indre, den ønsker at komme frem. Men JERES hånd, må være løftet for at give det udtryk. Der vil komme nogle og banke på jeres dør og I må åbne den med JERES hånd. I må tillade denne nye guddommelige energi at briste, at blive født, at komme ind i jeres virkelighed. Det er Udtryk. Bring det frem. Vær modige, her!
Godt – disse er de fem guddommelige sanser. De korresponderer og de arbejder med jeres syv menneskelige sanser, som vi talte om på vores sidste møde. De arbejder sammen. De syv menneskelige sanser er en håndgribelig virkelighed. De er i jeres fastlagte virkelighed som menneske. De er associerede med kropsdele, som ører og øjne, næse og mund, huden og sindet og jeres følelser.
De fem sanser som vi har talt om i dag… er guddommelige sanser. De er ikke nødvendigvis nye, men anvendelsen af dem i jeres menneskelige virkelighed er ny. I er nu i stand til at forenede de menneskelige og de guddommelige sanser. Er det ikke interessant, kære venner, at der altid har været talt om de syv - plus de fem chakraer? Og, på en måde, så er der syv menneskelige sanser og fem guddommelige sanser.
Nu vil vi give jer lidt teknisk information som kommer gennem Metatron, for han beder os forklare noget her. Det er ikke en lige linie der forbinder ét punkt af stjernen, til det næste punkt. Det er en kurve – en indad drejet kurvet linie eller bue, som forbinder punkterne i denne stjerne. Det er en kurve, der forbinder dem til hinanden. Derefter, energimæssigt – hvordan skal vi sige – er der en cirkel inde i centret af den. Vi vil bede Cauldre om at tegne det på sin computer, så I kan se det. Men, der er en cirkel inde i stjernen. Der er en cirkel, der forbinder alle de indvendige buer. (NB: Se tegningen, der er lavet af Debi Smith på første side)
Dette vil hjælpe jer til at forstå. Det er ikke hellig geometri, nej. Men det vil hjælpe jer til at forstå det energetiske, mønstret af dette. Disse er jeres guddommelige sanser, som nu kan blive bragt ind og bruges af mennesket på det Jordiske niveau.
Der er en anden ting vi nu vil bede jer om at gøre. Forestil jer, jeres krop, jer selv. Generelt har I et hoved, to arme, to ben. De fem guddommelige sanser, korresponderer til disse dele af jeres væsen.
Sansen af Bevidsthed er repræsenteret ved jeres hoved, kære venner.
Sansen af Fantasi er associeret med jeres venstre hånd.
Medfølelsen er associeret med jeres venstre fod… ergo, mennesket siger, "hvis du bare kunne gå i mine sko."
Der er en energi associeret med den højre fod, med sansen af Fokus, "sæt hælene i". Vipper I ikke med højre fod, kære venner, når I prøver at fokusere på noget, når I er nervøse og I er ved at tabe tålmodigheden? Og så bringer I jer selv i kontrol, ved at vippe med foden, fordi den er associeret med eller forbundet til den guddommelige sans Fokus. Misforstå det ikke, energien sidder ikke i foden, men den er associeret eksternt med denne fod.
Og så den højre hånd der er forbundet med Udtryk – Hvad er det I gør, når I trykker en andens hånd? I udtrykker noget til dem. Det kan være mange ting, men det bliver udtrykt. Det er den kraftfulde healende hånd, selvom, som mange af jer ved, der er en balance imellem de to hænder. Men Udtrykket er generelt associeret til den højre hånd. Det er den, der skaber udtryk og bevægelse.
OK, vi ved, at vi har været gennem meget her i dag. Det vil tage nogen tid, at tilegne sig det hele. Men forstå, at de guddommelige sanser vi bruger på denne side, som I bruger, når I er her med os, er nu tilgængelige for jer, og for hver dag en anelse mere tilgængelige! De er nu tilgængelige for jer, med alle de forandringer der er sket i jeres bevidsthed og også de korresponderende forandringer i nettene, som bliver lavet og som vil blive afsluttet i dette år af Kryon.
Det er ikke kun de syv menneskelige sanser, hvor Sproget Ah vil komme ind. Det vil komme gennem jeres bevidsthed for den I er nu, en ny bevidsthed om de engle I er. Det vil komme ind gennem jeres Fantasi. Jeres Fantasi vil være moden og den vil bryde frem i den kommende tid. Den vil komme frem, mere end nogensinde før, med jeres medfølelse for andre og for jer selv. Reserver ikke kun medfølelse til andre. Bring også medfølelse ind i jeres krop - til jer selv.
Sproget Ah vil komme ind gennem evnen til at fokusere, evnen til at lede energierne ind. Det var det Nancy gjorde med hendes madlavning. Hun tog rå energier – dem farmerne havde arbejdet med og bragte dem ind og fokuserede på dem. Det er hvad jeres guddommelige sans af Fokus gør. Jeres Univers er fyldt med energi – rå, udefineret energi. Fokusering gør det muligt at tage den ind og anvende den på jeres niveau. Det vil blive en vigtig ting for jer at arbejde med i år, ikke hvad vi ville kalde det mest sjove, men det mest vigtige.
Og endelig Udtryk. Hvis Nancy bare havde fantaseret om, at hun ville lave mad og havde medfølelse med det og havde fokuseret på, hvad hun virkelig var sulten efter, ville hun have sultet, hvis hun ikke havde bragt det til udtryk, til handling, hvis hun ikke var gået ud i køkkenet og begyndt arbejdet.
Så, Sproget Ah kommer ind og er tilgængelig for jer - i de guddommelige fem sanser. De sanser, som altid har været der. Det er sådan vi opererer på denne side. Vi har ikke ting som lugt og smag. Men vi kan lugte og smage gennem jer, når vi aktiverer vores sans af medfølelse. Det er sådan vi relaterer. Det er sådan vi forstå, hvad I gør. Vi bruger denne medfølelse rigtig meget, når vi har med mennesker at gøre.
Denne medfølelse er hvad Metatron ikke var vant til - i kontakten med mennesker. På grund af hans stærke energi, er det noget vi må arbejde med, på en måde, dæmpe, lægge bånd på og filtrere, for at gøre det muligt for ham at være her i dag, uden at sende jer på en lufttur!
De guddommelige sanser kommer ind og de arbejder med de syv menneskelige sanser, som vi talte om sidste gang. De er til rådighed for Sproget Ah. Det vil kræve noget arbejde og øvelse. Arbejd sammen og øv jer med hinanden, kære venner. Det vil tage nogen tid, men I vil opdage, at det er en ny og vidunderlig måde at skabe på, at udtrykke sig, at fokusere – ja, endda til at blive klar over hvem I, i virkeligheden er.
Når de er kombineret med de syv menneskelige sanser, vil I finde det muligt at gøre ting, som I ville have kaldt magiske, eller mystiske, eller mirakler, for bare få år siden. Men det interessante er, at når det sker, vil de ikke synes så mirakuløse. I vil have forståelsen for det fysiske og videnskabelige bag dem. Og I vil sige til andre, når de står i respekt og forundring over hvad I har gjort… så vil I sige til dem, de ord som Mesteren af Kærlighed sagde til jer og de andre: "Og dette kan I også gøre". Det er ikke et mirakel. Det er ikke en gave fra Gud, forstået på den måde, at Gud giver gaver hver dag. Det er ikke et specielt talent. Det er noget, som Gud… som "Jeg Er” skabte… det I kalder et mirakel.
Kære venner, når I arbejder med Sproget Ah, vil det aktivere jer og jeres evner til at skabe ting på en måde I aldrig før har tænkt muligt. Og ved I hvad? Vi ved, at I allerede er klar over det. I vil ikke fare ud og forsøge at skabe masser af penge, eller alle slags materielle ting, fordi - det er ikke det, der er i jeres hjerter. Det er ikke det, der er i jeres hjerter. I vil skabe ting, der endelig vil bringe andre ind i deres guddommelighed. Og når I gør det, kære venner, når I bruger dette sprog af jeres egen guddommelige væsen, vil rigdommene komme automatisk. Ikke fordi Gud siger at I er værdige på denne specielle dag, men fordi I har skabt en energibalance, som anbringer det der. Det kommer måske fra mærkelige eller usædvanlige steder, som I ikke har været vant til, men det vil indfinde sig.
Vi har nydt at gennemgå denne serie, dette Sprog af Ah med jer. Vi vil fortsætte med at tale om det, men vil gå videre nu med andre, efter denne lektion. Men vi vil opmuntre jer til at fortsætte med at bruge det. Vi vil kommunikere med jer på Sproget Ah. Metatron vil bruge det til at kommunikere mange af de tekniske og fysiske ting, som han bringer ind nu. Vi vil kommunikere i dette sprog. Vi vil åbne vore møder, med et øjeblik af guddommelig kommunikation, før ord bliver sagt. Vi taler til jer én-for-én i det nye Sprog af Ah.
Foren de syv menneskelige sanser med de fem guddommelige sanser, for at I virkelig kan bringe dette ind på den mest kraftfulde og virkningsfulde måde. Disse er redskaberne, kære venner, som I alle har brug for i år – gyngernes år.
Vi elsker jer inderligt. Vi elsker at dele denne tid. Metatron har ikke været i stand til at komme så tæt på mennesker i meget, meget lang tid. Det er en nydelse for ham at være her i dag. Han tager af sted med et brus af medfølelse for jer. I er aldrig alene.
 Og således er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster