Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2001 - 2002 Ascension Serien

Ascension Serien: Lektion 3
Mørket i det indre søger frigivelse - Spørgsmål og Svar


Præsenteret i Crimson Circle
13. oktober 2001


TOBIAS: Og sådan er det, kære gamle venner som er Shaumbra. Vi kommer tilbage ind i denne cirkel for at fortsætte med jeres spørgsmål. (småler) Vi vil forsøge at give jer svar. Og vi ved at tiden er ved at løbe ud. Vi vil undvære vores normale samtale som vi plejer, for på en måde, har vi sagt alt hvad der nødvendigt at sige på denne dag i lektion 3. Vi har gennemgået al materialet. Al energien er allerede i jeres indre. Så, med det og vidende at jeres tid er ved at løbe ud, vil vi gå direkte til spørgsmålene.
SPØRGSMÅL: Tobias, hvorfor? (tilhører ler)

TOBIAS: Hm, hvis vi var menneskelige filosoffer, ville vi sige: "Hvorfor ikke?" til dette spørgsmål. (tilhører ler)

Hvorfor? … er sådan et godt spørgsmål og der handler om jeres rejse. Det handler om jeres søgen. Det handler om jeres ascension. Det er det spørgsmål som er blevet stillet af skabninger lige siden vi forlod Home. Det handler om jeres rejse på Jorden. Lige siden I forlod Home har der været en basal ting – at søge efter Gud, at søge efter Gud. Da I var i tomrummet og skabte denne Anden Skabelse, var det virkelige spørgsmål om hvor Gud fandtes, hvordan man kom tilbage til Home. Efterhånden som vi modnedes, forstod vi at det ikke handlede om at komme tilbage til Home. Det handlede om at skabe noget nyt. Men, søgningen efter Gud fortsatte.

Da Ærkeenglenes Orden blev skabt, var det for at hjælpe med at definere en meget ubalanceret energi, en energi som søgte efter Gud. Det var et svar til spørgsmålet: "Hvorfor." Det drejede sig om et mødested og en erfaring der ville gøre jer, og i sidste ende os, i stand til igen at kende Gud. Men en anden forbindelse end den I havde til Kongen og Dronningen, da I var Jack. Forbindelsen kommer nu fra jeres indre. Forbindelsen er jeres personligt. Det drejer sig om at integrere jeres guddommelighed.

Hvorfor? Hvis I vender tilbage til historien om Jack, vil I mindes at vi valgte vores ord meget nøje. Det blev sagt at Jack var prinsen, sønnen af Kongen og Dronningen. En dag ville han arve tronen. Men han ønskede den sidste rejse. Hvorfor? Det var for at forstå, hvordan man bragte energien af Home ind, hvordan man bragte energien af Gud ind, hvordan man bragte guddommeligheden ind i jer direkte, ind til jeres oplevelser og jeres væsen. Jack havde ikke taget ejerskab af dette, da han var i Kongeriget. For at være en sand skaber, behøvede Jack at opdage det selv.

I har ledt efter Gud lige siden. I begynder at forstå dynamikken af dette og hvordan det virker. Det er svært. Det kommer ikke nemt til jer. Hvorfor? Det er fuldendelsen af en cirkel som startede i det øjeblik Spirit overvejede, beskuede Selv og begyndte en helt ny dynamik af skabelse, af dualitet og af erfaring. Det er fuldendelsen af Spirits rejse til at kende Selv, at udtrykke sig ved at leve gennem oplevelser.

Og, hvorfor ikke? (tilhører ler)
SPØRGSMÅL: Tobias, nu mere end nogensinde, er det nødvendigt at vi ved noget omkring forvandling.

TOBIAS: Det er bestemt rigtigt. Den første del af dette blev diskuteret på denne dag. Forvandlingen af energier kommer, når I henvender jer til dem og når I har visdommen til at vide at disse energier, hvor lumske den end er… ønsker de at blive frigivet. De ønsker at blive frigivet til deres højeste, ikke jeres højeste. Det var fejlen fra den tredje Lysarbejder, kvinden som prøvede at heale og prøvede at forandre. Disse energier ønsker at blive frigivet til deres højeste form.

Den første lektion i forvandling, er at spørge hvad der bør vides. Hvad søger disse energier at blive frigivet fra? Hvad repræsenterer disse energier? Hvad holder de tilbage? Hvorfor forårsager de frygt, mørke, terror, vrede og alle de andre af disse følelser?

Vi vil fortsætte med at tale om dette, som vi har sagt i en lektion som denne for ikke så lang tid siden. Vi lærer stadigt fra jer. Vi lærer stadigvæk. Vi har især iagttaget jer i de sidste uger. Vi er begyndt at forstå hvordan frygt kan forvandles, hvordan den bliver bearbejdet, ikke kun fra et teoretisk standpunkt, men også fra den praktiske anvendelse på Jorden. Og så giver vi den information tilbage til jer.

I de næste mange diskussioner med jer, de næste lektion, vil vi fortsætte denne historie om forvandling, at spinde, at udvikle. Faktisk er forvandling af energi i virkeligheden udvikling af energi, at udvikle den. Hver gang I forsøger at bevæge jer til jeres næste niveau… hver gang I forsøger at tage det næste store skridt, medfører det at mørket at komme frem. Det medfører at slangen dukker op på vejen. Det første niveau af at forvandling er at spørge "hvorfor". Vi takker dig for det spørgsmål og vi vil fortsætte med at diskuterede det. Dette er så vigtigt, et så vitalt område at vi vil fortsætte med at tale om det.
SPØRGSMÅL: Tobias, lige siden 11. september, har jeg følt en enorm sorg og tårer der overvælder mig på de mest uforudsete tidspunkter. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det. Hvad sker der? Hvad kan jeg gøre ved det?

TOBIAS: Du, kæreste ven, jer alle sammen… I er blevet så sensitive, specielt i de seneste seks måneder. I åbner op for dele af jeres væsen. I bliver så afstemte overfor ting. I føler sorgen fra mennesker omkring jer. Men husk at det ikke er jer. Det handler ikke om jer længere. I er nu i tjeneste som lærere.

I føler energien af dem som behøver jeres visdom og jeres undervisning. I hører og føler denne banken på døren. Det kommer i form af sorg, følelse, angst og tårer. I føler menneskehedens puls.  På samme tid bliver I kaldt til tjeneste. Det er denne banken på døren, som vi talte om. Det er denne banken på døren.

Nu, selv når I forstår at det ikke længere kun handler om jer, får det ikke sorgen til at forsvinde. Det er slet ikke fordi I blive ufølsomme, men i det mindste ved I hvordan I balancerer energien i jeres indre. I kan føle menneskene og Jordens sorg og kvaler. Det er tid til at tage en pause og spørge i jeres indre: "Hvad er det nu jeg bliver kaldet til at gøre?" Og I ved at svaret vil komme til jer. Det kommer måske til jer på en måde, som I ikke havde forudset, men det vil komme til jer.

Det er et fremragende spørgsmål. Forstå, at det er på grund af de fremskridt I gør. Forstå, at der også er en del af jer som er et elskeligt, medfølende menneske, som føler omsorg for enhver der har ondt. Det er en af de ting vi elsker ved Shaumbra. I har dyb medfølelse for andre, sommetider til en grad, hvor I ikke er i stand til at balancere hvordan det påvirker jer. I har så stor omsorg for andre I tager deres byrder på jer selv. Hav medfølelse. Hav kærlighed og håb. Forstå at det er et opråb til jer om at gå i arbejde, det arbejde I har planlagt at gøre i tusinder af år. Vi takker dig.
SPØRGSMÅL: Tobias, er der noget klogskab i at en militær aktion finder sted nu?

TOBIAS: Det er endnu ikke blevet besluttet. (tilhører ler) Som vi ser det fra vores synsvinkel, var der utrolig visdom… er der utrolig balance i at vente på noget, selvom der var umiddelbare beviser på hvem der foretog disse handlinger. Det var en forsigtig venteperiode.

Men, i historien om Samuel, om hans første møde med slangen, ved han at det er tid til at indånde hans guddommelighed og komme i balance. Så er der en udefrakommende, ikke forventet og overraskende hændelse der synes at gribe ind for at redde ham. Derefter lærer han siden hen, ved at spørge i sit indre, hvad det er han skal gøre. Han lærer at han skal henvende sig til slangen. Han spørger om hvorfor den er der. Han forstår at slangen i virkeligheden ønsker at blive frigivet fra de gamle måder.

Så, måske vil det fortælle jer, at dette at være i en tilstand af balance og styrke er godt. Forstå, at når I er det, er det ikke nødvendigt at trække jeres kniv eller jeres sværd. Der vil komme en begivenhed udefra som hjælper med at genbalancere energien. Som I husker, den anden Lysarbejder, den som trak sin kniv i vrede og ville dræbe slangen… han blev dræbt med det samme. Det burde fortælle jer noget om at naturen af ubalanceret styrke.

Vi holder rigtigt meget af at fortælle jer historier om vejen på rejsen. Det kan vi rigtigt godt lide. (Ærkeenglen) Raphael går meget højt op i det. Faktisk laver vi sjov med ham på denne side og siger: "Det er kun en historie." Han begynder altid med at fortælle os historier med "der var tre mennesker på vejen … der var et menneske på vejen." (tilhører ler mens Tobias driller Raphael) Sådan starter han altid sine historier. (mere latter, til dels over hvor meget Tobias morer sig – ja, Tobias, nogen gange ler vi af dig, kærligt, selvfølgeligt)

Men, det vil fortælle jer noget om den balance der er nødvendig på dette punkt. Forstå, at mørket søger frigivelse. Forstå, at man må se dette i øjnene, men se det i øjnene fra et sted med styrke. Så, vi vil ikke engang insinuere at vi har svaret på dette spørgsmål. Men vi ser retningen. Vi ser at det er vigtigt at opretholde styrken, men alligevel hele tiden stille spørgsmålene, hele tiden spørge disse gamle kræfter, det i ville kalde de mørke kræfter, terrorist kræfterne… spørge dem hvad det er de søger, hvad det er de søger at forløse.
Tving dem til forening af alle nationer i jeres verden. Tving dem til bordet for at snakke. Men, ved I hvad? Det vil være alt for vanskeligt for dem gøre. Men, hvis der er kontinuerligt pres, stigende pres fra alle jeres ledere og alle jeres nationer, vil de bøje sig. Det vil gøre dem svage i knæene. At sætte sig ned på et sted med sandhed, og et sted hvor de ser hinanden i øjnene, mand til mand, det vil få dem til at skælve.

Vi hører fra de tre som har været sammen med os i dag. De siger at det er en af de sidste ting denne gruppe ønsker. De ønsker uro. De ønsker terrorismen. De ønsker at rive den ny energi fra hinanden. Når de bliver kaldt til sandhed ved bordet, vil det ødelægge dem. De vil ikke vide hvordan de skal håndtere det. Alt dette er alt sammen kun spekulationer fra vores side. Den vrede, mandlige, men militante holdning, kære venner, kan give bagslag, hvis den ikke er i balance. Den kunne give bagslag således som den gjorde ved vores anden Lysarbejder. Styrke, med kærlighed og visdom er hvad der er brug for lige nu.
SPØRGSMÅL: Tobias, min vennekreds og mennesker jeg møder ønsker alle at bede for fred. Jeg har foreslået at de beder for fuld bevidsthed for alle på planeten. Jeg tror at fuld bevidsthed er at huske hvem vi i virkeligheden er, ren kærlighed, således at der ikke er plads til noget som helst andet. Er det for enkelt?

TOBIAS: Nej, kære ven, du er vis. Du er vis. Det gør os så glade at se hvor langt du er kommet. Så, lad os herfor et øjeblik tale om bøn. Når mennesker beder, specielt i grupper, ville vi elske at dele med jer, hvad vi ser fra vores side. Vi ser, at på et kerne niveauet, er det et forsøg på at gør noget godt, men vi ser upassende energier. Når vi til tider hører grupper af mennesker bede, er der så megen forvirring og ubalance, at vi må springe for livet for at komme udenfor rækkevidde af disse bønner. Mennesker ved ikke for hvad de beder om.

Cauldre… han tænker på de e-mails som han vil få når vi siger det her, men (tilhører ler) vi må fortsætte her. Det er når der er en bevidsthed i balance. Det er når I ser i jeres indre først. Da alle de hændelser skete (terrorist angrebene), vi siger ikke at det var dårligt at verden bad, men I skulle have hørt nogen af de bønner som blev fremsagt! De var uforståelige!

Ved I hvad der er mere kraftfuldt end bønner? Det er et knus og kram! Det er at give et knus uden at bede om noget til gengæld. Det er at dele kærlighed og energi. Det er ikke at prøve at forandre eller transformere personen. Det er at prøve at komme i kontakt med dem. Når to energier, der fungerer på forskellige vibrationer rører hinanden, er der et nyt højere niveau af energi der bliver nået af begge parter der rører. Når I giver hinanden et knus, er det et simpelt udtryk for kærlighed. Det er en transformation som berører begge. Ingens persons energi bør bliver anset som lysere eller stærkere, bedre eller værre. Det er en forbindelse som finder sted.

Bønner er så misforstået i jeres samfund. Vi udfordrer Shaumbra til at udforske dette for at finde en ny måde at bede på. Mennesker er så bundet af dette ord "bøn" - og vi ved at de er chokeret, når vi siger at det ikke længere er effektivt. Det er når I er medfølende og når I havde tårer i jeres øjne og i har omsorg for et andet menneske… det er dette der udgør forskellen når det gælder målingen af energi. Det var ikke bønnerne der blev fremsagt. Det var det som føles i hjertet.

Den tredje Lysarbejder i vores historie i dag ønskede at "bearbejde" slangen. Hun ønskede at finde slangens indre sårede barn. Det var ubalanceret energi. Hun vidste ikke hvad hun prøvede at heale. Hun havde ikke en jordisk ide om det, men hun troede at hun kunne heale slangen. Hun troede, som hendes egen agenda, at når hun healede slangen, så ville hun være helten. Hun troede hun var healer og at slangen simpelthen var en patient. Det er ikke sådan energi virker. Det handler om at forstå hvorfor slangen er der i første omgang. Det forstod hun ikke. Hun stillede ikke spørgsmålet.

Når I beder, forstår I ikke så godt, hvad det er I beder om. Når I beder om fred, hvordan ser den ud? Hvad er fred? Hvis I beder om fred, mens der endnu er mørke som behøver at blive frigivet, bliver den ”glaseret” over. Der er et lag af glasur på fred og det holder ikke. Det har været problemet i det område i jeres verden som I kalder Mellemøsten. Der er et lag glasur der siger: "Lad os give hinanden hånden og være venner." Men det øjeblik de vender sig om, kommer slangen fra det indre, for den er ikke blevet frigivet. Den er ikke blevet forløst.

Når I beder om fred, hvad beder I så for? På en måde er dagsordnen: "Kære Gud, vær sød at lade mine problemer forsvinde. Jeg ønsker ikke at se dem." Det handler om at forstå øgningen af bevidstheden. Hver gang bevidstheden øges, vil slangen dukke frem. Men det bliver stadig enklere at forholde sig til den, ved at sige, "Hvorfor er du på min vej? Jeg er Shaumbra. Jeg står stærk og guddommelig og jeg forlanger at vide, hvad du søger." Vi takker dig for dette meget oplyste spørgsmål.
SPØRGSMÅL: Sidste spørgsmål. Tobias, du siger at vi skal bygge nye kirker, men at de ikke er kirker. Så hvorfor kalde dem kirker? Er det ikke bare en ny måde at sige, ”Gå jeres vej og lær det fra jer”?
TOBIAS: Sandelig, og vi valgte omhyggeligt det ord. Det kan på en måde bruges, fordi det er et ord som mennesker er vant til, og de vil forstå det. Der vil gøre overgangen noget nemmere for dem. Hvis I fandt på et andet navn, ville de ikke forstå det så godt. Og de ville tænke at I måske kom fra en anden planet. (tilhører ler)

At bruge ordet "kirke" er at vise nyt lys, at vise en ny måde når det gælder energi som allerede er etableret. Det er også for at få mennesker til at hæve øjenbrynene og sige: "Og, er dette en kirke?" Det giver jer muligheden for at sige: "Ja, men den er ny. Den er uden mure. Det er uden en glorificeret bog. Det er uden tilbedelse af et væsen, som vi aldrig har set og muligvis aldrig vil komme til se."

Den nye kirke handler om at forstå forholdet til Gud fra jeres indre. Lige siden I forlod Home har I ledt efter Gud. Den nye kirke er jer… den nye kirke er jer. Det er der hvor Gud og guddommelighed kan findes. Vi valgte vores ord med omhu, fordi kirken ikke er bygningen eller strukturen. Kirken er den som sidder foran dig. Kirken er jer. Søgen efter Gud vil slutte her. Det er der hvor I komme til at kende Spirit, Ånden. Det er sådan I vil komme til at kende Home.

Vi vil gerne have et spørgsmål mere stillet nu. (Der var en lang pause her mens Linda søgte efter et andet spørgsmål. Tobias sagde, efter at have ventet kort tid, ledsaget af tilhørernes latter: "Vi troede ikke at det ville være så svært". Linda svarede: "Du er nok rigtigt tilfreds med dig selv med at have besvaret så mange af dem allerede.)

SPØRGSMÅL: Tobias, sidste, sidste spørgsmål. Jeg ved at Kristus refererer til et bevidsthedsniveau og er det samme som Krishna bevidsthed, Buddha, osv., men der synes at være en forskel mellem Yeshua Ben Joseph og Sananda.

TOBIAS: Så sandelig, det er der bestemt. Dette giver os en mulighed for at tale om noget som vi har haft lyst til at tale om her, men spørgsmålet blev aldrig stillet, så vi måtte bede om at spørgsmålet blev stillet. (meget latter fra tilhørerne og Tobias småler) Cauldre kan ikke så godt lide når vi overgår ham! (mere latter)

Der er energien af Yeshua, som I kunne sige var væsenet eller eksistensen, en gammel ven som gik omkring på Jorden. Det var hans navn og det energipræg som var identificeret med det. Yeshua er del af en spirituel familie. Men, menneskelige ord er af og til ret begrænsende. Men, han er del af en spirituel familie. I ville sige at det er familien Sananda. Nu, i Sananda familien, er der mange væsener og eksistenser som bærer denne energi. Til og med på Jorden er der mange Lysarbejdere, i har mange Shaumbra som kanaliserer Sananda. Betyder det at de kanaliserer Yeshua? Nej, ikke nødvendigvis. Sananda er en bred familie energi. Det ville være som hvis I havde navnet Smith. Det er en bred familie associeret med dette, men jeres navn er Jim. Dette er individet.

Så, der er familien Sananda som faktisk er en del af Ærkeenglenes Orden. Det er – hvordan siger man det… den har en noget anderledes karakter end de almindelige væsner I kender som ærkeengle, men Sananda er en meget unik energi indenfor Ærkeenglenes Orden. Dets medlemmer, dets familie medlemmer, har en tendens til at komme til Jorden på bestemte tidspunkter når der sker større ændringer og større spring i bevidstheden.

Og det giver os anledning til at dele med jer, hvad vi ønsker at gøre. (tilhører ler) Jeg, Tobias, er en som gik rundt på Jorden for tusindvis af år siden. Jeg er en som er en gammel ven af jer, helt tilbage fra Atlantis tiden. Jeg har også gået sammen med jer i ikke-fysisk form, til og med i disse sidste mange tusinde år.

Men der findes en større, bredere Tobias familie energi. Jeg er ikke kun en død mand, eller som Cauldre kalder mig, den "gamle Jøde." (tilhører ler) Der er en meget bredere familie energi. Det er en direkte afstamning af Ærkeenglenes Orden. Tobias familiens energi er for nyligt blevet skrevet om af andre som TO – BI – US. (AT VÆRE OS) Det var ikke en helt præcis fortolkning. Energetisk ville det lyde som – dette er temmelig svært at oversætte – det ville energetisk lyde som "To-ah-mus." Men, I kalder det familien "To-bee-us." Det er en meget bred, meget stor, meget dynamisk spirituel energi som jeg, Tobias, er en del af, og I er en del af. Det er anderledes end kun Crimson Rådet, for det er en gruppe indenfor denne energi af "To-bee-us."

Denne gruppe, denne familie som vi kommer fra, kommer til Jorden på specielle tider. Vi arbejder tæt med Sananda energien, men vi kommer ind som arbejdere for at forandre energien. Vi kommer ind i tider med store bevidstheds skift. Dette er tiden til at indsætte de hærdede energiarbejdere. I er dem som ved, hvordan I skal forandre bevidstheden – at tage denne æteriske energi – og hjælpe med at implantere den, at hjælpe den med at bevæge sig fremad, hjælpe den til at materialisere.

Vi har ventet i et stykke tid med at diskutere dette, men kære venner, der er noget meget større der foregår her – som end ikke I forstår. Der er mere end denne skabning kaldet "Tobias," som sidder her med jer. Der er en bredere familieenergi som kommer, når vi taler. Det er nemmere for jer at henvende jer til "Tobias," dette menneske som gik på Jorden, den som har medfølelse og forståelse, den som har gået sammen med jer, som er jeres gamle ven. Det er lettere for jer at henvende jer til en energetisk identitet, i stedet for en – hvordan siger man det – stor og bred og illusorisk, strålende energi som kommer direkte fra Ærkeenglenes Orden, for da kunne vi ikke tale så tæt og personligt som vi gør. Så, jeg tog identiteten af "Tobias" for at være på tomandshånd med jer. Men forstå, at der er nogen meget større, langt bredere som foregår her. Det er grunden til at I er her.

Det er sådan at vi ønskede at slutte vores diskussion i dag, men spørgsmålet blev ikke stillet! Vi ønskede at I forstod det enorme arbejde som I gør. I kommer nu ind til et tidspunkt med bevidstheds ændring. Det er tid for jer til at gøre jeres arbejde. I vil vide hvad det er, hvis I ganske enkelt stiller spørgsmålet. Vi har nu bedt Cauldre sætte det virkelig formål i kraft og den virkelige mening med Crimson Circle, at være på et sted for at nære og støtte og forenkle alt det arbejde som I gør, at være et centralt punkt at komme til når I behøver vejledning eller kærlighed, eller bare et kram.

Vi elsker jer meget.

Og således er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster