Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2001 - 2002 Ascension Serien

Ascension Serien - Lektion 2  
Ej din Guddommelighed
Præsenteret i Crimson Circle
1. september 2001


TOBIAS: Og sådan er det, kære venner, at vi mødes igen i denne energi. Vi kan føle Cauldre (Geoffrey Hoppe) nu. Han får kuldegys igennem sig, men det kommer i virkeligheden fra os, fordi vi er sammen med Shaumbra her i dag. Det er en stor en glæde for os, at være her hos jer! Så glædeligt at komme gennem denne energiportal, som I skaber når I inviterer os ind. Vi kan nu komme så tæt på jer. Sikke et øjeblik! Vi vil bruge disse næste par minutter på at forene vores energi - forene energien af Home, af Spirit, af jeres guddommelighed – de som er på den anden side af sløret, kommer alle sammen til jer. Det er så utroligt at være i stand til at komme sammen med jer på den måde. Utroligt!
I mine dage på Jorden, som er for flere tusinde år siden, mødtes vi også, men vi kunne ikke trække energien af Spirit ind, jeres guddommelighed ind, på samme måde som vi kan nu. Hvis vi engang imellem, i et kort øjeblik bare kunne få et glimt, bare et enkelt glimt af denne form for energi, som flyder igennem her nu, ville vi være så henrykte. Vi ville føle, at vi havde berørt Gud.
Og se jer nu! Se hvad I er i stand til at bringe ind. Se vejen, I er i stand til at skabe, mellem jeres sted på Jorden, gennem sløret, og ind til vores rum. En direkte linie der arbejder sig vej til jeres sande og guddommelige væsen. Utroligt! Jeg, Tobias, ser frem til den tid hvor jeg vil komme tilbage til Jorden, følge i jeres spor på Jorden, for selv at opleve, hvad det vil sige at være i biologi og være i stand til at indeholde min guddommelighed. Det ser jer frem til.
Tag nogle dybe vejrtrækninger, kære Shaumbra, træk vejret dybt ind. Når I ånder dybt ind, frigiver i disse spændinger, frigiver i disse sorger og bekymringer. Indånd dybt ind i hele jeres krop. Indånd hele vejen ned til jeres fødder. Ånd nu også ind i jeres sind, ind i det intellekt som har tjent jer så godt. Ånd ind i jeres følelser, for I glemmer ofte at være der. Nogle gange ser det ud til, at I ofte går vejen til jeres sind, men ånd nu dybt ind. Tillad dette åndedrag fra jeres guddommelighed at gå ind i jeres følelsesvæsen også, igennem hjernen og det går lige ind, uden filtrering; fortæl ikke Selv, hvad der er rigtigt eller forkert eller hvordan det skal opføre sig eller hvordan det skal reagere. I behøver ikke længere jeres sind til at fortælle jer hvordan I skal handle. Tag en dyb indånding og tillad det følelsesfulde, vidunderlige, sprudlende væsen, som er inde i jer, at komme frem, uden bedømmelse fra sindet.
Så… (pause) vi ser rundt i rummet i dag. Vi ser os omkring. Noterer os, at Cauldre sidder på en scene i balsalen. Vi ser, at vi er blevet flyttet op på en scene! (tilhører latter) Og vi lover Cauldre, vi lover hans kære hustru, at vi ikke vil stå op for længe i dag. (for nylig stod Tobias, næsten under hele kanaliseringen), for vi ser den energi der var til stede her, frygten for at vi ville lette og flyve væk fra scenen. (tilhører latter) Det vil vi ikke gøre i dag, så I kan slappe af, og du kan gå ud til din zone (refererer til, Lindas vane, med at gå ud under kanaliseringerne). Du kan gå ind til din dybe spirituelle rejse her. Du behøver ikke bekymre dig over om Tobias vil danse på scenen. (tilhører latter) Det vil vi gemme til en anden gang.
Det er ofte vanskeligt at få begyndt her, for vi ville helst sidde med jer og nyde denne energi i rummet. Vi nyder at sidde her og se på jer som nu. Vi kan se, lidt efter lidt, som tiden går, at I stråler og lyser mere og mere. I tillader det indre smil at komme frem. I ved virkelig, at I er på et sikkert sted. I er på et helligt sted. Nogle gange ville vi gerne bare sidde her og se jer vokse.
Men der er meget vi skal tale om. Der er en ny lektion der skal diskuteres. Det vil blive en meget enkel lektion, en der ikke kræver hjemmearbejde, men en som vil forvirre jer. I vil undre jer over, hvordan I kan gribe det an. I vil undre jer over, hvad I skal gøre med den information vi giver jer i dag. Men den er enkel. Vi beder jer om, at se på denne lektion ud fra det perspektiv, at det ikke så meget handler om jer længere.
Mens vi taler i dag, tænk så over hvordan I kan give denne lektion til jeres elever. Tænk over, hvordan I kan hjælpe dem til at forstå denne lektion, som vil blive givet her i dag. Hvordan I vil forklare dette enkle og sande for dem? Så lyt i dag fra dette perspektiv. Sig til jer selv, "Hvordan kan jeg lære dette, så jeg kan give det videre til dem som kommer til mig. Hvordan kan jeg forklare dette enkle og dog udfordrende og vigtige koncept om deres egen guddommelighed?"
Lad os fortsætte lidt her. Lad os tale et øjeblik om jeres ascension (opstigen). Ja, man kan på en måde sige at vi har modtaget megen mail, megen "tanke mail" kommer til os, efter vores sidste møde. Vi er på en måde taknemmelige for at kanaliseringen fra sidste måned (Ascension Serien, lektion 1: Det handler ikke længere om jer) endnu ikke har været på jeres Internet i skriftlig form. Virkelig, så ville "tanke mailen" have været meget større. (tilhører latter) Vi ville nok ikke have assistance nok til at klare det!
Vi har hørt mange af jer, undrende, sige, "Tobias, hvad sker der her, med denne ascension? Hvad betyder ascension?" "Tobias, det er slet ikke hvad jeg havde ventet. Du fortæller os, at vi har ascenderet, men jeg tror ikke at du taler om mig".
Vi har følt jeres frustration. Nogle af jer er blevet vrede, og vi smiler lidt af det, for vi forstår. I har bedt om en definition. I har bedt om mere indsigt omkring dette. I dag deler vi en smule mere med jer.
Ascension. Ascension betyder at I ikke behøver at dø mellem livstider. I bliver i jeres fysiske krop. I behøver ikke at gå gennem disse vanskelige og udfordrende oplevelser, såsom død og genfødsel. Det hele sker, mens I stadig befinder jer i den samme krop. Ascension er, når I går fra én livstid til den næste. Tidligere var det vigtigt at arbejde med et enkelt sæt kontrakter i en livstid, at fuldende dem og derefter gå over, og ikke have nogen erindring, som bliver bragt med frem.
Vi har i de sidste par uger talt i workshops – om nogle af de vigtigste aspekter af den menneskelige rejse. Én af de ting vi har talt om over længere tid, er døden. Når mennesket går gennem døden er der så mange følelser og frygt tillagt dette. Der er så lidt forståelse. På en måde, er forventningen om døden, i det hele taget, ikke kun blandt mennesker som ligger på deres dødsleje, men hos alle… disse forventninger bygges op at en vældig mur af frygt - og som det er nødvendigt at frigive nu. I ascension stadiet, kære venner, behøver I ikke at dø. I kan fortsætte. I behøver ikke at have alle disse bekymringer omkring processen.
Der er en sørgeperiode, absolut. Og der er en lang periode, hvor I går gennem dybe indre forandringer. Alle jer som forbinder sig til disse ord, på den ene eller anden måde, forventer at disse ting vil ske. Men I behøver ikke at dø. I behøver ikke at forlade jeres krop. I bevæger jer ind i jeres næste livstid. Det, der er anderledes i denne nye livstid, i modsætning til de andre, er, at I ikke er bundne af nogen kontrakt.
Selv før I kom til Jorden i denne livstid, havde I en lang række mål(sætninger). I havde en udstrakt spirituel kontrakt. I havde en afkrydsningsliste med hvad I skulle arbejde på. Det var på en måde en livstid med endelig frigivelse. Nu er I ascenderet. Der er ingen kontrakt. Forskellen mellem at ascendere og at dø, er, at nu kommer I til at skrive bogen. Nu kan I skabe, hvad I vil og vælge hvem I vil være. Det er derfor ikke underligt, at i jeres nye ascension, er tingene uskrevne, tingene er neutrale, tingene venter på jer, venter på at I skal reagere. Transformationen, forvandlingsprocessen I går igennem… vil vare en tid. Der vil komme op- og nedture på jeres rejse, men forstå, dette er simpelthen en del af en proces.
Som vi hørte Cauldre sige tidligere, grunden til at hans øjne smertede så meget denne morgen, var ikke fordi englene ville give ham en lektion eller Spirit prøvede på at lære ham noget. Meget menneskeligt, så glemte han simpelthen at tage de ting ud, han bærer på sine øjne. (kontaktlinser) og han sov med dem. Der er ingen stor lektion her. For ingen af jer, vil der være store lektioner lige nu. Der sker bare ting i jeres liv. Det handler ikke om jer mere. Der er ingen kontrakter. Der er ingen lektioner. Englene og guiderne, Spirit og Tobias prøver ikke at banke på døren til jeres hus, for at få jeres opmærksomhed. Det handler ikke så meget om jer.
Den frigivelse, I har arbejdet så flittigt med i de tidligere år af jeres livstid, har vist sig at være meget vellykket. I har frigivet gammel karma. I én enkelt livstid har I arbejdet med mere karma, mere frigivelse og flere lektioner end I har i alle de tidligere liv tilsammen. Derfor har I følt det så intenst op til nu. Og i al den tid, hvor I frigav tidligere liv, frigav I også den nedarvede, forfædrenes karma. Åh, det er ikke underligt at nogle af jer er udmattede. Ikke så sært, at nogle af jer længes efter Home, tænker at I ikke har energien til at fortsætte. Men kære venner, jeg, Tobias, og alle de andre som kommer ind her i dag, vi er her for at bede jer om at fortsætte, det vil ikke blive som tidligere. Det vil ikke være fyldt med lektioner, kontrakter og karma. Helt sikkert.
Vi har hørt nogle af jer sige, "Hvordan kan du overhovedet sige, at jeg har frigivet min karma, for jeg har gjort forfærdelige ting? Jeg er end ikke begyndt at tilbagebetale min gæld." Det er så i orden, for dig! Fortsæt jeres karma, hvis det er hvad I vælger. Vi vil være der, elske jer og ære jer, gå ved jeres side. Men i det øjeblik I trykker på stopknappen til den karmiske lystige rundtur, uanset hvor I er, hvis I bevidst vælger at stoppe, kan I springe af. Der er ingen forudbestemt mængde lidelse, som I behøver at gå igennem. Det er jer selv der ved hvornår I ikke behøver det længere. I vælger, hvornår I kan hoppe af… hvornår I kan stige af denne karmiske karrusel.
I ascension stadiet – som I befinder jer i - alle jer – I befinder jer i nyt territorium, et uudforsket territorium. Ingen af os, som kommer til jer i dag fra andre områder, har været hvor I er. Vi er observatører. Vi er konsulenter. Vi er guider. Men VI følger JER. Ingen af os har været i det nye ascension stadie. Forskellen er, at der ingen kontrakt er eller karma eller lektioner. Det er forskellen. Det er op til jer at skabe, hvad end I vælger. Og i den serie vi er i nu, som vi fortæller jer om… kanaliserer vi tilbage til jer, fra jeres eget væsen… det er sjovt. Det er enkelt. Vi sender simpelthen jeres tanker og følelser tilbage til jer. Hvordan kan I blive vrede på os fordi vi fortæller jer, at I er ascenderet, når I har bedt os om at fortælle, at sådan er det? Vi var glade, da I meddelte os, at I havde ascenderet og vi kunne nu videregive det til jer.
I jeres ascension stadie er det op til jer, hvilken vej I går, hvad I vil gøre og hvad I vil skabe. Redskaberne kommer ind og vil fortsat komme til jer. Som vi har sagt så mange gange, arbejd sammen. Hjælp hinanden med at forstå hvordan det er, at være i dette ascension stadie. I har krydset mange grænser. I har krydset grænsen for den destruktion, som skulle være indtruffet for halvtreds år siden og tres år siden i jeres tid. I har krydset grænsen for destruktionen der skulle have indtruffet for to og tre år siden, i jeres tid.
I er ved at krydse en ny grænse her i det næste år eller deromkring i jeres tid, og som vil blive fuldførelse af et energetisk tapet, som bliver skabt for at sætte jer i stand til virkelig at holde jeres guddommelighed, til virkelig at få adgang til alt hvad I er. Det er det arbejde Kryon udfører med nettet. Den grænse vil I også krydse. I har krydset mange, mange. Men den vigtigste er, at I er gået fra den Gamle Energi ind i den Nye. I er gået fra én livstid til den næste. I har ascenderet. Det ser måske ikke ud som I havde tænkt jer, men igen, hvad havde I ventet jer? (tilhører latter)
Der kommer nogle ind her i dag. Som altid er der inviterede gæster. Og vi skal påpege overfor jer, at I, menneskene, de "ascenderede – I sidder i den Første Cirkel, Æres Cirklen. I er omringet af den Anden Cirkel, med dem som er de inviterede gæster i dag. Og vi må også påpege, for det er der blevet spurgt om for nylig, "Er den begrænset til denne gruppe?" – dem som vi annoncerer (refererende til de inviterede gæster) Ja, på en måde, for de er de eneste, der energimæssigt, kan komme så tæt til jer. Men der er mange, mange andre, der fra afstand, ser på. De kan ikke komme tæt ind. De kan på ingen måde tillade deres energier at forstyrre. Det ville være, som hvis man i jeres verden ser noget på et TV– i stedet for at være der direkte.
De som I har kendt i dette liv, som er gået over og nu er jeres bedste støtter, selv om de måske var dem som var hårdest imod jer da de levede på Jorden… det er dem der betragter jer. De som kommer fra jeres fortid, jeres tidligere liv, de ser også på, faktisk befinder de sig endda i dette rum i dag. Dette er ét af de mest populære show vi har på vor side af sløret! (tilhører latter)
Vi iagttager med stor interesse og stor nysgerrighed. Vi har så store håb. Vi iagttager de skridt I tager. Vi er så interesserede i de spørgsmål I stiller. Vi opmuntrer jer på enhver måde. Den hårdeste del for os, er at vide, at vi ikke kan gøre det for jer… ingen af os. Ingen af os kan gribe ind eller gøre noget. Vi kan kun elske jer.
Når der sker mirakler, når ting ud over det almindelige indtræffer, er det ikke fordi englene har grebet ind eller har gjort det overfor jer. Det er fordi, i et øjeblik, med alle de spændinger eller stress en traumatisk situation frembringer, kalder I på hjælp fra englene og fra Spirit. Det der sker, er, at I ”taget paraderne ned”. I åbner for kærlighedsenergien som kommer gennem sløret i det øjeblik. Det er ikke en engel der løfter bilen, for at gøre det muligt for, at den der befinder sig under den, kan komme ud. Jeres bønner er blevet hørt, men når miraklet sker, er det JER der tillader jeres kærlighed at komme ind.
Der er mange på vor side der iagttager jeres fremskridt, for at se hvad der sker, for at se hvad I oplever. Vore inviterede gæster, som kommer ind til dette rum, må reservere plads for at være her. Og de, som kommer ind her i dag… før vi annoncerer dem, vil vi beder jer om at træde ud af jeres sind et øjeblik. Prøv ikke at analysere noget, indånd simpelthen deres energi. Ånd ind. Prøv ikke at gætte. Indånd deres energi. Tillad jer selv at føle dem som kommer ind, uden at sætte en mærkeseddel på dem. Ånd det simpelthen ind.
For dem som kommer ind i dag for at slutte sig til os, er ret velkendte for jer. De kommer her af en speciel grund, en slags energetisk anerkendelse. Dem der kommer ind i dette rum, som står ved jeres side, meget, meget tæt, i en velkendt position… det er dem, der plejede at være jeres guider. Det er dem, der plejede at være jeres guider indtil for ét eller to eller tre år siden. Det er dem, der opretholdt balancen og skabte den passende energi mellem jeres verden, jeres Jord og vores side af sløret. Jeres guider var dem, som ikke talte så meget til jer, men som altid var der hos jer.
Disse guider og andre som har været jeres guider i jeres tidligere liv på Jorden, kommer ind til dette rum i dag. De står ved siden af jer. De indtager den position de engang besad, som de højtidelige vogtere af indgangen, højtidelige vogtere af energien – side om side med jer. Og de smiler til jer på denne dag. De ved, at det har været vanskeligt at gå gennem denne transformations proces. De ved, at det har vanskeligt at gå vejen til ascension alene. Men det måtte ske på denne måde. De kunne ikke følge jer på den rejse.
De kommer tilbage i dag, nu hvor I har gået gennem korridoren til ascension, og de står ved jeres side. Men i stedet for at være dem der holder jeres energi, er de nu dem der bifalder og roser jer. De er dem der er jer taknemmelige. De er dem der, mere end alle andre, respekterer jeres forløb. Og de kommer ind i dag, til genforening og for at besøge jer. De fleste af jer har to stående ved siden af jer nu, selv dem, som læser denne meddelelse. Nogle har tre. Der er andre som - vanskeligt at forklare – bakker dem op, som var guider for jer, endda før dem som står ved siden af jer nu. Åh, på en måde er der en hel kæde af guider, men dem som nu indtager den nærmeste energi omkring jer i den Anden Cirkel, er jeres egne guider, dem I har savnet så meget efter at de forlod jer, dem I længes efter.
De er her af en speciel grund, som vi vil tale om, men lige nu vil vi holde en pause. Vi vil tillade omfavnelserne, giv tid til at blive bekendte med hinanden igen, giv tid til at sludre med dem et øjeblik og giv tilladelse til at de kan dele den gave de bringer jer i dag. Hver gave er personlig, bestemt for jer. I ved det måske straks. Måske bliver I først klar over det efter nogen tid. Alle som føler sig berørt af disse ord, véd at det er tid til en pause, til at lukke jeres øjne, til bogstaveligt at åbne jeres hænder og ånde dybt ind.
Vi vil holde pause et øjeblik, mens denne genforening finder sted og gaven bliver givet til jer. Og for resten, vi beder jer om at dele denne gave. Fortæl det til de andre som er her, som I taler med, vid, at efter denne samling og i de næste dage og uger som kommer, er det tid til at dele med andre, hvad der blev givet til jer i dag. Det er passende at fortælle hvad denne gave var.
Vi vil komme tilbage om et øjeblik, efter at denne genforening og gaveoverrækkelse har fundet sted.
(pause)
Hvordan er det I mennesker siger - vi ønsker – vi ønsker vi kunne komme dette øjeblik på flaske. Vi ønsker at vi kunne komme det på flaske og vi ønsker at I kunne komme det på flaske. Vi ønsker, at I kunne lade jeres elever, de som vil komme til jer, drikke af det. Og I kunne sige, "I den vanskelige tid i går igennem, mens I går vejen til ascension alene, vid, at der er en belønning, vid, at der en sødme i det." Og I vil give dem denne flaske som blev taget ud af dette øjeblik og bede dem drikke af den, og de vil se, de vil føle, hvor sødt det er, at have vandret den lange vej, for at være i stand til at mødes som her.
Og, som vi sagde - der er meget at tale om i dag, men det er ret enkelt. Det er ret enkelt.
Der er en lysarbejder med navnet Rachael. Og den som vi kalder Rachael. Det er ikke nødvendigvis hendes rigtige navn, men hun er en virkelig person. Hun er også en del jer. Hun repræsenterer dele og stykker af jer alle. Vi fortæller historien om Rachael, for at hjælpe jer til at forstå dagens lektion.
Rachael, ligesom jer, kom til Jorden. Hun havde levet tusinder og ti tusinde livstider på Jorden før, ikke mange, sammenlignet med nogle af jer, som kan lide at komme tilbage, igen og igen. (tilhører latter) Hun levede i tusinder og ti tusinde livstider og hun valgte denne livstid som hendes endelige frigivelse. Hun valgte det, vel vidende, at der var potentiale for at Jorden ville blive udslettet, enten ved menneskenes hånd eller hvad I ville kalde Gud. Men hun vidste også - for hun havde talt meget med sine guider og med englene på vores side af sløret – hun vidste, at der var et stærkt potentiale for at det ville gå udover dette, at potentialet om udslettelse kunne blive forvandlet til et potentiale af ascension, et potentiale til at fortsætte.
Uanset hvad - hun kom ind til dette liv for den endelige frigivelse. Og hun var ligesom mange af jer. Hun sagde, "Dette vil blive min sidste livstid. Jeg vil ikke komme tilbage til Jorden igen". Og vi morer os og ler, mens vi sidder her og ser jer, som kom tilbage til ascension stadiet!
Godt, hende vi kalder Rachael, havde en vanskelig barndom, for hendes moder havde forladt hende i en meget ung alder. Hendes far prøvede på at være kærlig, men han var overbebyrdet med arbejdet med at passe de fire børn. Han kunne ikke på grund af sit arbejde finde tid til at forsørge dem på en ordentlig måde og opdrage dem alle, så de tilbragte megen af tiden alene. De vidste knap nok hvad en babysitter var, for det var der ikke råd til. Mens Rachaels far havde travlt med sit arbejde, skulle hun være hjemme og hjælpe med at passe de andre. Men vigtigst, hun havde ingen muligheder for at være sig selv, være i sit indre selv, at skabe sine egne lege, at skabe sit eget sjov, at skabe sine egne udtryk
Der var meget lidt støtte fra hendes far. Faktisk, senere i hendes teen age år, var der vrede, for familien begyndte at komme sig finansielt. De var nu i stand til at leve i en middelklasse bolig, i en middelklasse by. Men nu gav hendes far sig selv de ting, som han havde savnet. Han gik ud om aftenen og han havde fået veninder. Han brugte meget lidt tid sammen med sine fire børn og kun lidt tid med Rachael. Der var virkelig megen vrede og fortørnelse på grund af dette.
Da hun kom op i slutningen af sine teenageår og ind først i tyverne, ville hun prøve at finde den kærlighed i andre mænd, som hun ikke havde modtaget fra faderen, men disse forhold fungerede ikke så godt. Ingen var i stand til at opfylde noget som helst i hende. Der var sket noget, mens hun var barn. Der var en indre ringende tone, en uro. Der var en indre stemme, som blev ved med at dukke op. Det var nødvendigt at den blev tilfredsstillet. Den havde brug for et parforhold. I denne del af sit liv ledte Rachael efter et partnerskab i sit forhold til mænd.
Hun var virkelig meget begavet, hun gik i skole og blev selvstændig. Og da hun tog sin eksamen, fordi hendes – fordi hendes forhold var så dårlige - kastede hun sig ud i forretningslivet. Hun arbejdede hårdt. Hun arbejdede hårdt i store selskaber, bevægede sig op af stigen. Men i al den tid, var der noget uopfyldt i hendes indre. Som vi sagde, hun fortsatte stadig på at finde et parforhold, men de holdt ikke længe. Hun blev ret hurtigt træt af mændene i hendes liv, for de udfyldte ikke den rolle hun søgte efter.
Hun blev ret succesfuld i forretning. Da hun var først i trediverne åbnede hun sin egen virksomhed og det gik også godt, for der var styrke i hende og et lys i hendes indre. Alligevel var der denne fortsatte gnaven, en følelse, en fornemmelse af, at der måtte være noget mere, af at noget manglede.
Og en dag talte en kollega med hende om denne ting - kaldet Spirit. Åh, og straks afviste lysarbejder Rachael det og sagde, at hun ikke var så meget for kirker. Hendes far havde sendt hende, og slægtninge og venner havde taget hende til deres kirker og prøvet at få hende til at konvertere. De prøvede at få hende hvervet eller indskrevet i deres kirker men intet af det interesserede hende.
Men nu, efter disse samtaler med kollegaen, om Spirit og om Selv, blev hun interesseret. Hun begyndte at læse bøger, lige som så mange af jer og hun begyndte at gå til møder. Hun begyndte at stråle fra sit indre, for første gang i lang, lang tid.
Og her fandt hun sin ægtemand, hvis nogen af jer skulle undre jeg over det. Hun fandt sin ægtemand og hun fik flere børn, men en del af grunden til det var, at hun følte, det måtte hun gøre. Hun følte, at det var en del af programmet ved at være menneske. Hun følte, at det var vigtigt i forretningsøjemed at have en mage, så folk ikke skulle tro at hun var mærkelig eller anderledes.
Hun blev dybt involveret i det spirituelle arbejde. Jo mere hun gik ind i det, des mere så hun af sig selv og så indså hun, at disse tidlige år som hun havde brugt alene som barn… hun indså, at der foregik så meget mere i løbet af den tid. Hun indså, at hun kommunikerede med Spirit. Hun talte med englene. Hun følte sine guider. Der foregik så meget dengang. Det indså hun, des mere hun studerede dette materiale.
Alligevel var hun frustreret, selv med alt dette New Age materiale. Hun var frustreret, for det føltes godt en overgang, men opfyldte dog ikke det ønske hun havde i sit indre. Hun vidste stadig ikke hvordan hun skulle tale til Gud. På trods af de vidunderlige mennesker hun mødte og alle de vidunderlige ord hun hørte, havde hun stadig ikke den dybe forbindelse med Spirit. Det var stadig en ydre og flygtig ting. Det havde endnu ikke sagt "klik" i det indre.
Hun hørte alle disse ord om at blive Skaber og i større grad begyndte hun at forstå, i sit intellekt hvad der betød. Hun læste Skaber Serien og hun fandt værdier der. Men der var stadig noget der gnavede inde i lysarbejder Rachael. Hun ønskede at føle. Hun ønskede en forbindelse til hvad det så end var. "Hvad er det?” spekulerede hun over om natten. "Er Gud, et sted langt borte? Er det en ny slags guider? Er det englene?" Hun kunne ikke føle det. Hun ville tro det, men følte det ikke.
Kære Rachael var meget frustreret med denne proces og ønskede forbindelsen så meget, og vi på den anden side, sad og så på - så på jer. Det bragte tårer frem i vores øjne, for vi forstår, at på det dybeste niveau, er I så rene i jeres intention. I er så rene i jeres ønske. Alt hvad I ønskede jer var at blive rørt af Spirit og at mærke Spirits kærlighed. Det forstår vi. Vi forstår, ved at lytte til jeres bønner, at I ikke beder om alle slags verdslige goder. I beder ikke, de fleste af jer, om at blive tredive eller fyrre år yngre. I beder ikke om at have en hjerne som Einstein. Jeres dybeste, dybeste bønner og ønsker, er simpelthen af blive berørt af Spirit.
Men, vi kigger på Rachael. Vi kigger på jer. Vi ved, at I arbejder så flittigt på jeres fremskridt. Men vi ser en ting - og det det er meget klart for os efter jeres sidste møde, meget klart for os, kære venner, at alle disse ting sker for jer. I har energi til rådighed som aldrig før. Som jeg har sagt tidligere, vi kunne ikke mødes som nu, i mine dage for to tusinde år siden og have den form for energi som I har her. Vi havde intet som det! Alt dette har I til rådighed. I har endda ladet os vide, at I er gået ind i ascension stadiet. I har redskaberne til at skabe. Åh ja, der er meget mere at forstå og lære. Men før vi tager det næste skridt frem og før lysarbejder Rachael får sit ønske opfyldt, er der en ting I alle skulle studere meget tæt og vurdere på jeres dybeste plan. Kære venner, det er ret enkelt. Der er intet hokuspokus her. Der er intet I behøver at gøre. Lektion To af Ascension Serien er, "Ej din Guddommelighed! EJ DIN GUDDOMMELIGHED! Ej den i dette øjeblik, lige nu!
Og I siger, "Men Tobias, hvordan ejer vi den?" Det er enkelt at eje den. Hvordan ejer I et hus eller en bil eller jeres talent eller jeres kærlighed? I accepterer den simpelthen inde i jeres væsen. Hvorfor har det været så svært for jer at acceptere jeres guddommelige rettigheder og jeres guddommelige arv som er her nu?
Lektion To af Ascension Serien, før vi går videre: Ej Din Guddommelighed. Tag ejerskab af den.
Vi har set, siden sidste måned, at I ikke ønsker at eje den. I ønsker at smide den ud af vinduet! I ønsker at benægte den eksisterer! I ønsker at benægte den styrke I har. I ønsker en engel skal dukke op foran jer - og dette gør de i dag – og der er nogle som stadigvæk ikke tror det! I ønsker en engel skal vise sig foran jer og løfte jer op i deres arme. Den eneste måde I vil komme til at se dette i jeres livstid på Jorden, er gennem døden. Bortset fra det – forvent ikke at se engelen komme, for tage jer og bære jer væk.
Vi har holdt os væk med vilje. Vi har ikke vist os for jer. Der er en grund til at vi ikke er kommet frem. Åh ja, der er andre der ser os, og som ser andre. Der er andre fra vores side, der har vist sig. Det har vi ikke gjort med jer. Og ved I hvorfor. Det er fordi vi elsker jer. Det er fordi, kære venner, vi ikke ønsker at distrahere jer fra jeres egen rejse.

Der er én her, som beder os, næsten hver nat, om at vise os for jer og give hende et tegn – hun kan tro på det. Hun siger, at når vi viser os og vi giver hende et tegn, så vil hun tro det. Men kære ven, det er ikke at tro. Det er ikke at tro. Det er en handel. Det er en handel. Tag ejerskab af jeres egen guddommelighed. Når I gør det… når I gør det, så vil vi komme til jer og vi vil trykke jer i hånden. Vi vil takke jer for det arbejde I har gjort.
Hvordan tager man ejerskab? Hvad gør I? Vi kan høre jer spørge som rasende inde i jeres sind, "Hvordan kan jeg eje denne guddommelighed?" For det første, I vil aldrig eje den gennem jeres sind. I vil aldrig eje den gennem jeres sind. Jeres guddommelighed - og den er her - vi kan se den hele vejen om jer. Hos mange af jer, kan vi se den stråle fra jeres indre, fordi I ånder den ind.
Der er en person som læser dette, men fortsat intellektualiserer alt hvad vi siger. Han tog tre indåndinger og fordi der ikke skete et stort mirakel, er han irriteret. Og han siger, "Men, Tobias, det virker ikke særlig godt". Og vi må minde ham om, at det er en fortsættende bevidst proces.
Jeres guddommelighed eksisterer hele vejen omkring jer. Alle jer her, inklusive dem som læser dette, eller lytter… vi kan faktisk se den komme ud fra jeres indre. Det er ikke et blot koncept. Det er ikke kun kreativ tænkning. Vi kan se det. Vi kan nu se at den hæver sig fra jeres indre. Hos nogle, ser det ud som en flamme i jer. Hos andre, ligner det en smuk plante som gror. Og igen i andre, er det en festfyrværkeri af lys som kommer igennem. Hos hver af jer er det lidt forskelligt. Der er ikke et enkelt udtryk for den voksende guddommelighed. Den er unik for hver enkelt af jer. Den er her. Tag ejerskab.
Hvordan tager I ejerskab af den, denne ting kaldet guddommelighed? Hvordan tager I ejerskab? Det er ikke gennem jeres sind. Hvis I sætter jer ned og prøver at skrive dette ned på papir, prøver at regne det ud… det vil gøre ondt. Det vil give jer megen smerte i hovedet.
Denne ting, kaldet guddommelighed, er som et barn. Selv om det er jer, er det essensen af jer, fra så langt tilbage som da I forlod Home. Det er jeres guddommelighed. Det er jeres Hele Selv. Og, vi er nød til at afbryde her et øjeblik, men vi beder jer alle at stoppe forestillingen om den Gyldne Engel, jeres Sande Selv, som noget ydre, som et tolv fod høj, bevinget væsen, for sådan er det ikke. Så længe I fortsætter med at forestille jer det på den måde, vil den blive vanskeligt at integrere et tolv fods væsen inde i jer selv! (tilhører latter) Den er ikke en ydre ting. Den er i jeres indre. Den er ikke en engel udefra. Den er essensen af, hvad I er. Den baner sig vej gennem jeres krop, jeres DNA, jeres celler. Den beder om at få lov til at udtrykke sig – gennem jeres krop.
Ej jeres guddommelighed ved hjælp af jeres krop, ved at lege med jeres krop. I er så alvorlige! I slanker jer og skader jer selv. Ved I, hvad det er, der gør jer tykke? Det er jeres fordømte slankekure! (tilhører latter og bifald) I skader jer selv og jeres krop med de tanker i sender igennem den. Jeres guddommelighed kommer fra det indre af jeres krop. Leg med jeres krop! Fodr den med chokolade! (tilhører bifald) Åh, vi ved, at vi vil få disse mails fra mange af jer, som vil sige, "Men Tobias, den medicinske historie og videnskaben har bevist, at disse ting er dårlige. "Nej, hvad der er dårligt, er nogle af de tanker I har, nogle af jeres regler og bestemmelser. (tilhører bifald)
Nogle gange er jeg ked af at jeg ikke kom tilbage i fysisk krop til jeres Jord, men til andre tider kunne jeg ikke ønske mig at gå gennem hvad I byder jer selv. Nyd jeres krop, ligegyldigt hvilken størrelse eller form den har. Elsk jeres krop. Lad være med at skabe bestemte mønstre for den. Jeres guddommelighed forøges inde i den. Det er en af måderne den kommer til jer. Leg med jeres krop.
Hvis I har brug for en dag eller to i jeres seng, uden at gøre noget andet end at spise chokolade, så gør det (tilhører latter) I vil hurtigt begynde at kede jer og indse at der er arbejde at gøre. Jeres krop vil hurtigt fortælle jer, hvis I altså lytter til den, hvis I tager ejerskab af den, hvilken slags mad der er god. Gå ikke efter de foreskrevne metoder, dem der er overalt i jeres købmandsforretninger og tv-kanaler. Lyt til jeres krop Leg med jeres krop. Tillad jer selv den luksus.
Nu er der nogle som ryster på hovedet og siger, "Tobias, du ved ikke hvad du taler om." Og vi siger til jer, "OK, fortsæt den gamle leg med regler og regulativer, straf jeres krop." Til de andre siger vi, "Ha´ det sjovt!" Tillad jeres guddommelighed at komme op. Det er måden at eje den. I ejer den, ved at lege med den – ved at lege med den.
Jeres guddommelighed er som et barn. Selv om det er jeres essens, selv om den er alt hvad I er, bliver den genfødt. I døde. I døde - og nu er I genfødte og det er hvad der sker inde i jer. I føder jeres egen guddommelighed i jeres egen krop, i jeres sind, i jeres følelser. Leg med det!
Hvordan ville I behandle et barn? Ville I give et én dag gammelt barn eller et seks måneders eller et ét år gammelt barn en liste med regler og reguleringer? Nogle af jer ville måske. (tilhører latter) De fleste af jer ville glæde jer med det barn. De fleste af jer ville tage ansvar for det, holde det i jeres arme, se kærligt på det, nære det, pusle det og se frem til hvert øjeblik I kunne lege med det. Sådan tager I ejerskab af jeres guddommelighed.
Åh, I prøver at intellektualisere det så meget. Hvordan I skal undervise i denne ting, om guddommelighed og om at eje den? Er det ikke lettere at fortælle jeres elever at de skal gå udenfor og lege med deres guddommelighed end at skrive 100 bøger, i forsøg på at forklare hvad det er? Ordene ville være tomme. Til jer alle – ej jeres guddommelighed. Leg med det. I har glemt at lege, har I ikke? I har glemt det! Vi ved det. Vores lysarbejder Rachael glemte, hvordan man leger, fordi der var så lidt af det i hendes livstid mens hun var ung. Der var så lidt. Hun havde en meget seriøs kontrakt – som I alle har haft.
Vi spøger med jer i dag. Vi ved, at I kom ind med seriøse kontrakter, tunge kontrakter, udfordrende kontrakter.  Vi ved, at I påtog jer de vanskeligste ting, som I aldrig før havde påtaget jer. Derfor har I glemt at lege. I havde meget lidt morskab da I var unge. I var nødt til at være så seriøse omkring livet i en tidlig alder og arbejdede så hårdt.
Selv dem der kom fra velfungerende familier, selv jer… I måtte prøve jer selv tidligt i livet. Se på de unge nu. Sådan har de det ikke. I er overraskede, når I ser at der er nogle som er otteogtyve og tredive år gamle som stadig lever hos deres forældre, endnu ikke har besluttet hvad de vil gøre med deres liv.
I er dem der havde de tunge kontrakter og I var meget omhyggelige med tidsrammen, med at opfylde den og hvordan det skulle gøres. Og I fortsætter med at presse jer selv frem. I fortsætter, nærmer jer jeres guddommelighed på samme måde - at der må studeres alvorligt, arbejdes hårdt, at for at blive værdige til at opnå den skal det udmatte jer og at det skal være pinefuldt!
Så, vi er her for at fortælle jer - at det ikke er sådan længere. I er ascenderet. I har lagt de gamle måder at gøre tingene på bag jer. Nu er det tid til at lege. Og, javel, mange af jer vil føle skyld over det. I vil kun tillade jer at lege få minutter hver dag. I vil strukturere den og organisere det. Og vi pirker især til Cauldre, når vi siger dette. (tilhører bifald og latter)
I ejer jeres egen guddommelighed ved at behandle den som et kærligt barn, pusle den, give den opmærksomhed, tage ansvar for den og lege med den. I begynder da ikke at undervise et barn i alle de ting som kommer fra jeres bøger og jeres skoler når de er ganske små. Dette er tiden for pleje og at have det sjovt.
Det er så enkelt. Vi sagde, da vi begyndte denne samtale i dag, at det ville blive enkelt og det ville blive udfordrende. Lektion Nummer To, det næste stor skridt ind i jeres ascension stadie, er at tage ejerskab for denne ting som I har søgt efter i meget lang tid, meget, meget længe. I historien med Rachael… hun søgte efter den – og hun kunne ikke acceptere at den endelig var kommet til hende. Hun har ventet på at en stor engel skulle komme, og dette ville betyde at hun havde ascenderet.
Nej, det kommer fra det indre. Den må ejes fra det indre. Før I kan gå meget længere i denne proces og virkelig nyde alle fordelene og alle de gode ting fra ascension, må I tage ejerskab af jeres guddommelighed. Vejen til at gøre det er, at behandler den som et lille barn, lege med den, pleje den – at finde tid hver dag til det. Hver dag, kære venner, find tid hvor I kan være med jer selv. Find masser af tid.
Hvis I må gå fra dette rum og fra dette sted med en speciel opgave, som mange af jer har brug for, vil jeres opgave og hjemmearbejde være, at finde tid hver eneste dag til at lege med jeres guddommelighed, til at nyde livet. I er stadig omringet af energien af hårdt arbejde og vanskeligheder og udfordringer og "Tids-kalendere". Når jeg kommer tilbage til Jorden, lover jeg aldrig at have en "Tids-kalender" (vild tilhører latter og bifald) Det ødelægger et perfekt flow af udtryk, af manifestationer, af liv - af at være.
Det er hårdt for mange af jer at acceptere det faktum, at I befinder jer i dette nye ascension stadie. I prøver at benægte det. Men sådan er det. Det er virkeligt. Det er her. Det er tid til at acceptere det. Når I leger med det bliver det udtrykt. Det bevæger sig ud gennem jeres væsen og går ind i alle ting omkring jer.
Og, som vi har talt om i jeres sidste serie (Skaber Serien) – den bringer så de passende ting tilbage til jer. Hold op med at kæmpe så hårdt. Hold op med at kæmpe for at bringe disse ting til jer. De vil komme. Tag nu ejerskab.
Dette var ikke den oprindelige lektion og diskussion, som vi havde planlagt for Lektion Nummer 2 af Ascension Serien. Da vi til at begynde med arbejdede med dette pensum, var det noget andet. Men efterhånden som tiden nærmede sig og vi så reaktionen fra vores sidste diskussion, begyndte vi at kigge på situationen. Vi begyndte så at få informationer fra jer om, hvad I gerne ville have der blev sagt. Det blev åbenbart for os alle, at det var nødvendigt at indskyde dette. Det blev endda tydeligt for jer, at I ikke kunne nå videre på jeres vej - uden at tage ejerskab.
I dette øjeblik, kære venner, jer alle – indånd jeres guddommelighed – helt ned til jeres fødder og ej den. Lad den ikke løbe ud, men ej den, omfavn den. Forstå, at I er spirituelle væsner Forstå at fortiden er fortiden. Den behøver ikke at klynge sig til jer længere. Fordi noget var vanskeligt i fortiden, betyder det ikke, at den Nye Energi og den nye Ascension vej behøver at blive det. Så, når I ånder ind denne gang – ej den, omfavn den og plej den, som var den et lille barn. Ånd dybt ind og ej jeres guddommelighed. Ej jeres nye ascension tilstand.
Nogle gange spørger vi, "Hvad venter I på? Hvad venter I på?" Og så kan vi se, at I venter på, at et eller andet stort væsen skal dukke op. Der er andre, ikke i dette rum, men der er andre som venter på disse små metalskibe, og venter at små grønne væsener skal komme ud. Og vi siger til os selv, "De vil komme til at vente i laaaang tid (tilhører latter) De giver stadig deres kraft til noget udenfor." Og det morer os, for vi kan se jeres guddommelighed direkte i jeres indre. Vi kan se hvor kraftfulde I er, hvilke lysvæsner I er.
Så – indehold denne flamme. Leg med den. Nyd den. Hav sjov med den. Gå herfra i dag med en ny holdning af glæde ved livet. I har allerede nået jeres mål. I har fuldendt jeres kontrakt. Tillad jer selv at nyde det. Når I gør det, ændrer i jeres energicyklus. I forandrer den måde, den ydre verden reagerer på jer. Den vil begynde at reagere anderledes. Den vil begynde at komme tilbage til jer, med mere munterhed. Den vil komme tilbage til jer med mere fuldbyrdelse. De ting som kommer til jer, vil ikke blive så hårde og vanskelige og udfordrende. Dette kan I fjerne fra jeres energi udseende lige nu. I kan også fjerne den vanskelige, udfordrende struktur, som I bragte ind i denne livstid. I behøver den ikke mere. Det er - for jer alle - tid til at lege og tid til at nyde. Og det er sådan I virkelig tager ejerskab af jeres guddommelighed.
Og de som var jeres guider, som kom ind i dag, står ved siden af jer, de elsker jer og takker jer. De husker da de holdt jeres energi. De skabte balancen. De er her, som en slags afgangsceremoni i dag, idet de ved, at I nu selv kan tage dette i ejerskab. De som var jeres guider, kom i dag ind i den Anden Cirkel, for at anerkende at I kan eje jeres guddommelighed, at I kan holde dette rum.
Oh, der var nogle rystende dage, lige da de gik, nogle rystende dage hvor I - og de – og vi, ikke var sikre på at I ville være i stand til at holde denne energi. Men det kan I. I er stadig forsagte omkring det, men hver dag bliver i stærkere, ejer det en smule mere. Derfor kommer de her på denne meget specielle dag. Det er en eksamen. De siger også til jer, at I skal eje det rum som de holdt for jer i så lang tid. De siger til jer – bring det ind gennem jeres hjerte, og hver morgen at erkende Alheden af den I er, og hver aften forstå og erkende JEG ER (I AM), ikke fra jeres hoved, men fra jeres hjerte.
Dette er et andet udfordrende område for jer - at tænke gennem jeres hjerte. I forstår det ikke rigtigt. Det synes stadig at flyde gennem jeres intellekt. Jeres intellekt er, på en måde - det er som ordene på en side. Ved I, at I er meget i retning af en bog? Den fysiske krop er som siderne og indbindingen. Og så har I de skrevne ord. De er som intellektet. Det er mellemrummene. Det er det særpræg som er brugt. Det er jeres kommaer og spørgsmålstegn. Det er også designet af de individuelle breve og hvordan I sætter ordene sammen i sætninger. Det kræver energi at sætte dem ind i serier af symboler der flyder. Jeres intellekt, er på en måde, som ordene i bogen på siderne. Alligevel, det som fanger øjet på siderne, det der tiltrækker jeres interesse og opmærksomhed, er de følelser og sindsbevægelser og ånden/spirit. Der er sjæl i jeres bøger. Den er ikke til stede i de individuelle breve eller i spørgsmålstegn eller afstanden mellem linierne. Disse er simpelthen måder at udtrykke bogens sjæl på.
I er ligesådan. I har en krop til at bringe jer rundt, at fokusere jer i nuet. I har et sind, som tager alle disse symboler og lægge dem sammen i en slags logisk sekvens. Men det er jeres Spirit og det er jeres hjerte som behøver at synge nu, at komme frem, at udtrykke sig selv. Jeres guddommelighed kommer ikke gennem intellektet. Intellektet er simpelthen en vej til organisering og forståelse. Guddommeligheden flyder gennem hele jeres væsen.
Der er dem her, som prøver at sige, at den også befinder sig på et sted i hjertet. Den er alle steder. Den er mellem linjerne. Den er på alle siderne. Den er på omslaget. Den vælger at synge ud i alle retninger. Alt hvad vi siger til jer er, prøv ikke at intellektualisere eller styre denne proces. At lege er ikke at intellektualisere. At lege er simpelthen at have det sjovt for at udtrykke sig, på den måde. Gør det samme med jeres guddommelighed. Ej den – Ej den.
Og tænk på alle de ord vi har sagt i dag og jeres reaktioner og følelser omkring dem. Og tænk på, hvordan I en dag vil sidde foran dem som kommer til jer og prøve at forklare for dem, forklare dem, at det er tid for dem til at tage ejerskab af deres guddommelighed. Det vil så muligvis være dem, der kigger på jer med frygt, for de havde forventet at I ville holde den for dem. De havde forventet, at I skulle blive deres guide, den der viste dem vejen til deres guddommelighed.
Og en dag vil I slippe dem løs, og det vil gøre jer ondt. Det vil forvolde smerte, for der vil være en del af jer, som elsker dem så inderligt. Der vil være en del af jer, som elsker selve den rolle I har spillet, som læreren. Der vil komme en dag, hvor I vil fortælle dem, at det er på tide at tage ejerskab af deres egen guddommelighed og at gå udenfor og lege. Og de vil give jer det særeste blik. I vil sige til dem, gå ud og leg og smid alle jeres regler væk.
Oh, elever vil komme til jer. De vil have notesblokke efter notesblokke, med alle de fantastiske ting I nogensinde har sagt til dem - og med regler, og med tåbelige diæter og alt de andre intellektuelle vejledninger. De vil komme med udklip fra aviser, som I har gjort, der fortæller dem hvordan de skal leve. I vil tage alle disse notesbøger og smide dem i affaldspanden – og I vil sige til dem, at de skal tage ejerskab af deres guddommelighed, ved at gå udenfor og lege.
Det er så enkelt, kære venner. Vi behøver ikke at sige meget mere. Det er så enkelt. Det er tid til at eje den og lege med den og til at udtrykke den. Den har været holdt tilbage af jeres hjerne. I har søgt efter den så længe, at I næsten har glemt, hvad det var I søgte efter.
Der er nogle som ikke kan lide de ord vi siger. De kan ikke lide vi siger, at det er på tide at smide de ting væk som I har lært. Vi minder jer om, at de har tjent jer godt. De har bragt jer til dette sted. De har fået jer til dette punkt. Men nu er det tid til at slippe dette, lade det forsvinde. Lyt til jeres krop. Lyt til hele jeres væsen og leg med jeres guddommelighed.
Vi elsker jer inderligt og jeres guider beder om at må blive omkring jer og lege med jer et øjeblik! (smålatter) Vi vil vende tilbage om lidt, til jeres spørgsmål.

Og sådan er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster