
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2001 - 2002 Ascension Serien
Ascension Serien – Er I parate?
En Speciel Meddelelse fra Metatron
Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
7. april 2002
TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi vender tilbage til denne hellige og velsignede energi. Så stærk og intens er energien her. Det er noget, som du i bogstaveligste forstand kan tage med dig. Du kan tage den nu og tage den frem på hvilket som helt tidspunkt du vælger. Du kan tage den frem, når du er i tvivl, når du undrer dig over hvad der foregår. Vend simpelthen tilbage til energien her - af og til.
Så, kære venner, I spørger om hvordan I kan kommunikere med os på den anden side af sløret. Og I spørger om, hvordan I kan kommunikere med jer selv og jeres guddommelighed? I siger, at I ikke har været i stand til at tappe ind til den endnu, at det synes så langt borte og så fjernt og at I ikke er så sikre.
Energien af jeres guddommelighed og derfor den viden og kærlighed til Alt Det Er, er lige for enden af jeres fingerspidser. Den er allerede i jeres hjerte. Den er allerede en del af jeres sind. Den er så tæt på. Det er så tæt på, at I overser det. I kigger over på den anden side af muren, tror, at den vil blive leveret af en eller anden fra et andet sted. Den er så tæt på, at I slet ikke ser - at I allerede kanaliserer. I taler allerede med væsener på den anden side af sløret. I er allerede i jeres guddommelighed.
Men fordi I kigger så langt væk efter svarene, er I ikke kommet til klarhed over, at de allerede er inde i jer. I er i illusionen om at de findes et andet sted. I har ikke indset virkeligheden af, at den allerede findes inden i jer.
Ønsker I at kanalisere mig, Tobias, eller et andet væsen – Metatron, Yeshua eller en anden af dem, som er dukket op i Crimson Circle? Så gå længere ind i jer selv. Føl energierne først. Vær ikke bekymret over at I ikke finder de bestemte ord. Forstå at det er så nær ved, inde i jer. Vær ikke bekymret over det bogstavelige i ordene som kommer igennem. Føl energien. I den energi er viden.
Mine kære, I leder efter noget som I tror, ser ud og lyder og føles anderledes end jer. I ser efter noget andet, udenfor spejlet. Således er det ikke. Det vil ikke se ud, føles ellers lugte anderledes end I gør. Det vil være så meget en del af jer, at det vil være en smule besværligt at genkende i begyndelsen. Det ER jer. Det er det guddommelige selv som allerede er der. Selv om I kommer til den erkendelse, at I befinder jer i det guddommelige øjeblik, vil mange af jer benægte det. I vil fortsætte, med at se andre steder hen efter jeres guddommelighed.
Når jeres vågnede guddommelighed bliver ignoreret, når I ikke erkender den, vil den sige til jer: "Måske jeg skal vende tilbage til min søvn for en tid, for at lade jer afslutter jeres spil."
Der er derfor Metatron i dag siger. "Er I parate til at vise jeres Ånd, til at lade den bryde frem, til at vide - at det er DIG - og ikke kigge efter en fremmed. Se ikke efter en kæmpe engel. Se ikke efter noget større, et fjernt selv. Gå simpelthen hvert øjeblik i din guddommelighed, vidende om, at den er der, vidende om, at det allerede er så meget en del af dig, så du måske ikke genkender det."
Men, i den energi som blev leveret på denne dag, er der mange spørgsmål som er kommet op, spørgsmål omkring hvilke forudsigelser vi fremkommer med, med ting Metatron ser. Mine kære, som I ved, er det alt sammen potentialer af, hvad der kommer til at ske. Det er alt sammen potentialer. Hvad der sker, er baseret på jeres bevidsthed af "nuet" - bevidstheden af "nuet".
Vi vil ikke foretage forudsigelser af store krige. Det vil ikke være passende, for vi ved det ikke, selv fra vores side af sløret. Vi kan kun se potentialet for, at disse ting er mulige nu. I virkeligheden, ser vi potentialet som I ser potentialet, at der er små grupper som holder en intens energi af dualitet, som I ville kalde det mørke aspekt… som føler, at de intet har at tabe og alting at vinde, ved at tillade at bringe det mørke frem i denne tid.
Der er det potentiale, at dem der besidder våben til massedestruktion, kommer frem på denne tid. Men, det er kun et potentiale. Der er et potentiale for store ændringer af Jorden, som I ville kalde destruktion, fordi - noget har brug for at blive frigivet, noget som det er nødvendigt at slippe fri. Men vi vil ikke lave forudsigelser om et jordskælv, på en speciel dag eller en tidevandsbølge på et bestemt tidspunkt. Vi kan kun sige, at det er potentialer.
Vi vil ikke lave forudsigelser, om at en bestemt sygdom vil stryge hen over landet. Det er en mulighed der eksisterer lige nu, i denne fine balance af dualitet af den Nye Energi. Det er kun et potentiale. Men kære venner, lad jer ikke rive med af tidens drama, som I befinder jer i. Kære venner, lad jer ikke rive med af det triste som måske kommer, hvis bestemte muligheder bliver bragt ind i "Nuet".
Der vil opstå en tendens til at jeres egen dualitet vil føle en dyb sørgmodighed. I vil måske føle et behov for at styrte tilbage - ind i dualiteten, til at redde andre, til at redde menneskeheden. Måske vil I føle, at det er nødvendigt at hoppe tilbage ind i den, for at tillade det triste at feje jer omkuld. Men, mine kære, husk hvad vi talte om i dag, disse potentielle ændringer er passende.
Husk vejen som I har været på, hvor I har fundet ud af hvem I i virkeligheden er, har frigivet jer selv. Forstå, at dette er, hvad de andre også gør, i deres liv. Forstå også, at i kernen af alle ting, ligger løsningen. Den guddommelige løsning for jeres eget liv er allerede blevet skabt af jer. Vi taler ikke filosofisk her. Vi taler om "nu" virkelighed.
Det er "Rosens Frugt", løsningen som allerede er blevet skabt af jer, for jer i øjeblikket og i "nuet". Forstå at den allerede findes inde i jer. Den er parat til at blive opslugt, at blive modtaget og blive ejet. Vi ved, at mange af jer er forvirret over denne "Rosens Frugt", men det er den guddommelige løsning I allerede har givet jer selv. Den har altid været der. Den har simpelthen ventet på at I skulle modtage den.
Udfordrende tider ligger forude. Besværlige tider… dog kun, hvis I tillader dem at være det. Velsignede tider for Jorden og for alt i Universet. Som vi sagde før, som det fungerer for Jordens bevidsthed, således også i Universets bevidsthed. Bevidsthed… denne smukke energi, som er den forenede visdom fra fortiden, potentialet for fremtiden, fokuseret og bragt ind i "nuets” virkelighed.
I vil se mange, mange ændringer omkring jer. Husk på jeres bevidsthed og hvad det er. Ej denne bevidsthed. Stå bag den lave mur. I vil se hvordan og hvorfor ting i sandhed sker i disse tider på jeres Jord.
Så, med dette, vil vi med glæde modtage jeres spørgsmål. Men vi udfordrer hver eneste af jer til også at føle svaret inde i jeres eget selv, til spørgsmålene som bliver stillet. Føl, absorber og modtag "Rosens Frugt" – og vid, at svarene ligger i jeres indre, ikke i noget udenfor rækkevidde - holdt af nogle andre væsener. Svaret er allerede derinde. Med dette, vil vi være glade for at give vores fortolkning.
SPØRGSMÅL: Tobias, mange af os har været ridende på en meget lav bølge de sidste få uger. Kan du venligst kaste noget lys over dette emne? Tak.
TOBIAS: Virkelig. Ja i sandhed, og I vil føle disse mere kraftfuldt. Forstå, at I er mere sensitive end nogen sinde i denne Nye Energi. I åbner jer lige nu. I føler den tristhed, som Metatron tidligere talte om, en tristhed som blev båret ind på vingerne af forandring, både bogstavelige og figurative vinde, som er på Jordens ansigt lige nu. I føler andres lidelser og smerte. I tager det til jer som jeres eget, i mange tilfælde. I føler andres byrder. Forstå, hvad det er og ær det, men forstå, mine kære, at det ikke nødvendigvis behøver at komme fra jer.
I rider også på mange cyklusser indeni jer selv, op og ned. De bliver mere intense og mere almindelige. Det er energierne af dualitet som ser ud til at gå ud af fase, fordi, på en måde er det faktisk hvad de gør. Lys og mørke har altid været opdelt hensigtsmæssigt. Nu går de ud af fase. I vil også føle disse dyk. De går ud af fase, for at forenes i dette nye ægteskab, som vi talte om tidligere. Ved at gøre sådan skaber I en Nye Energi.
Allerførst, gå indad for at mærke om denne tristhed kommer fra dig eller fra noget udenfor. Hvis den kommer fra dig, forstå at det er del af en proces. Forstå, at det lave (tristheden) hjælper dig med at opbygge en drivkraft, til at bevæge dig gennem dette kraftfulde skifte, for at bevæge dig ind i den Nye Energi.
Vi vil tale om den Nye Energi i de næste mange lektioner. I skaber bogstavelig talt Ny Energi. Det er en del af cyklusserne. De vil blive intense, disse cyklusser - for en tid. Prøv ikke på at komme ud af dem eller ignorere dem. Prøv at have visdom omkring dem. Prøv at forstå hvad det er der foregår. Kære venner, disse cyklusser I går igennem og ændringerne i dualiteten som foregår i jer, vil også blive udtrykt i det ydre, efterhånden som menneskeheden også går igennem disse skift. I vil se det blive udtrykt på mange kraftfulde måder.
SPØRGSMÅL: Tobias, er jeg hvor jeg skal være, spirituelt og fysisk?
TOBIAS: Du er hvor du skal være og derfor er det passende. Mennesket tænker på, om de gør de rigtige ting, om de har truffet den rigtige beslutning og valg i deres liv, som om vi skulle vide det! (latter fra tilhørerne). Det er kun et valg. Det er kun en beslutning. Der er ikke noget rigtigt eller forkert omkring det. Det er dualitet. Rigtig mange af jer er fastlåst i dette. Det er derfor Metatron taler om at vise jer selv og udtrykke jer selv.
Der er en frygt for ikke at "gøre det rigtige". Der er ikke noget rigtigt og ikke noget forkert. Der ER simpelthen. Der er ikke noget sted du skal være eller ikke være. Du ER simpelthen. Alting er indeholdt i "Nuet". Der er ikke et forudbestemt forløb eller mønster. Gud placerede dig ikke på Jorden og sagde, "Du må finde den skjulte skat". Det ville være latterligt. Du er her som en del af en rejse, en rejse af ny bevidsthed, en Åndens rejse i udvikling. I denne udvikling, er der ikke noget rigtigt eller forkert.
I rejsen på Jorden, er den som ligger i rendestenen, den som er nødlidende og syg i kroppen og svag i sit sind, højt æret på vores side af sløret. Dette menneske har ikke taget en forkert beslutning. Dette menneske har taget en stor beslutning. Dette menneske har ikke nogen frygt for at gå til det dybeste af mørket for at finde ud af, hvordan det er der. Vi bifalder disse mennesker lige så meget eller måske mere end de mennesker som sidder generte og frygtsomme derhjemme, beskyttet bag deres vægge og døre, bange for at træffe nogen beslutninger. Det menneske som lå i rendestenen, har dristigt udforsket dybden af smerte og lidelse. Og ved at gøre sådan, har dette menneske hjulpet med at skabe en ny og ekspanderende bevidsthed.
Men. Et menneske som ligger i rendestenen, kan også somme tider bliver fanget i denne bevidsthed. De begynder at tro, at dette Nu er virkeligheden. De slipper vejen og glemmer hvordan de skal finde ud. De er så nedsunket i denne energi, at de sommetider farer vild i den. Sandelig, nogle gange farer Ånden og I vild!
En dag, hvor de lå i rendestenen, ynkelige og kolde og sultne og vrede, kommer et menneske hen til dem og foretager sig ikke andet end at smile og spørger dem om hvordan de har det. Hvad der ligger bagved ordene og den fysiske tilsynekomst er en glød, en glød af guddommelighed og en glød af håb. De mennesker som er faret vild på deres rejse, ser at det er muligt at komme ud. For hvad de ser foran dem, er en stor og guddommelig engel som bærer navnet Shaumbra, som har været på den lange rejse og som har opdaget sig selv. Og den som vi kalder en bums, liggende i rendestenen og betragter dette, véd at han også kan finde denne glød i sit eget selv.
Når Metatron taler om at vise jer som den I er, ligger der ikke en masse store ord eller filosofier. Af og til er det ganske enkelt ved at vise, tillade din oplysning at komme frem. Vi takker for spørgsmålet.
Og, Cauldre fortæller os, at vi somme tider er meget langtrukne. (latter fra tilhørerne)
SPØRGSMÅL: Tobias, er der noget specielt jeg kan gøre, for at blive bedre til at eje min guddommelighed som jeg ikke gør nu?
TOBIAS: Det er at forstå, at det allerede findes inde i dig. Der er ingen regler eller kure eller discipliner. De gamle ceremonier, de gamle regler, de gamle discipliner, forstyrrer dig i virkeligheden i at kunne forstå din guddommelighed. Din guddommelighed åbner sig og blomstrer naturligt. Den gør det lige nu. Du er midt i blomstringen. Nogen gange er alt hvad du ser på, så langt ude i det fjerne. Du tror, at din guddommelighed kommer ridende på en hvid hest, oppe fra en bakketop med den opgående sol i baggrunden, for at tage dig med. Og så længe du fortsætter med at kigge ud mod bakketoppene, min kære, vil din egen guddommelighed - som blomstrer ved dine fødder - ikke helt kunne komme ind i "Nuet" af dit liv. Uden at du giver den næring, vil din guddommelighed begynde at visne. Den vil gå tilbage til det sted i det skjulte, hvor den har været i så lang tid. Den vil vente der, indtil du næste dag eller i dit næste liv, hvor du er parat til at anerkende at "Du også er Gud".
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg er først lige begyndt at arbejde med Skaber-serie lektionerne, for omkring seks uger siden. Og selv om jeg har læst alle de forrige kanaliseringer, inklusive Ascension Serien lektionerne, har jeg rigtig meget lyst til at være helt "up to date" med disse og selvfølgelig også Shaumbra energien, som jeg på en måde selvfølgelig også er. Hvis jeg arbejder med disse lektioner på den måde de er blevet givet, tager det en måned for hver, og jeg vil således altid være atten måneder bagud. Hvordan kan jeg arbejde med dit materiale og være up to date? Jeg er sikker på, at dette er et spørgsmål som mange mennesker erfarer og vil opdage.
TOBIAS: Min kære, når disse lektioner og diskussioner bliver givet her, bliver det gjort på en månedlig basis. Der er en underliggende forventning om, at vi skal have disse mellemrum, når vi taler til disse grupper på det tidspunkt. Vi vil forklare det om et øjeblik. For de nye som bliver tiltrukket af denne energi, er der ikke en bestemt orden omkring hvordan de skal læses.
Cauldre griber ind her (latter fra tilhørerne) og siger, at det ville være bedre at læse dem i rækkefølge, så man ikke bliver forvirret på grund det sprog, som vi bygger op - men VI siger, (mere latter) at de ikke behøver at blive læst i en bestemt orden. Der behøver ikke at være en månedlig rækkefølge.
Det vil være meget hensigtsmæssigt at læse og absorbere tre af gangen, fordi vi leverer lektionerne i "quads", Der er tre lektioner som er bundet sammen, før vi bevæger os til de næste tre. Det vil være en god ide, at fokusere på tre af gangen. Det vil også være en god ide, at have en energetisk forståelse, når du bevæger dig til de næste.
Disse lektioner bliver leveret i denne gruppe i "Nuet" i løbet af cirka 30 dage. Det er gjort, for at I i fremtiden kan bruge dette materiale, som grundlag for hvad I lærer. Det er tiden for jer studerende til at absorbere og erfare lektionerne. Hvis I prøver på at tage jeres elever gennem for mange lektioner på én gang, vil det blive vanskeligt.
Så, tilbage til det specielle spørgsmål. Du, som stillede dette spørgsmål, du behøver ikke at sprede dette ud over et 30 dages interval. Men, igen, vi vil anbefale at læse mindst tre lektioner igennem den samme tidsperiode. Det vil hjælpe med at skabe en bedre balance, inde i jer.
SPØRGSMÅL: Tobias, du har instrueret os i, at det nu er tiden til at gøre hvad vi kom her for - og vi ville have en viden om det. Jeg har undersøgt mig selv og fundet andre følelser, lige så meget ude af kurs som mig selv. Kan du give mig nogen vejledning i, hvordan jeg finder denne viden, mens vi venter på at vore elever dukker op? tak.
TOBIAS: Som et menneskeligt ordsprog lyder: "Eleven vil dukke op - når mesteren er parat". Vel, mange af jer kigger stadig ud i det fjerne, ind i fremtiden over bakken efter viden. Den er allerede her. Men I kigger forbi den. I forventer, at noget skal blive skrevet på væggen. I forventer et stort tegn eller en åbenbaring fra Ånden/Spirit. Vi ved det. Vi ser det i jer. Men det er der allerede.
Nu, hvis I spørger os, så kan vi ikke røbe det for jer. I må åbenbare det for jer selv. Men, der er én ledetråd i dette, en ledetråd, som vi har talt om siden begyndelsen af vores diskussion. Shaumbra er lærere, lærere på mange forskellige måder, selvstændige lærere, der alle går forskellige veje for at undervise i materialet. Se på denne rettesnor. Derefter, se ind i jer selv. I vil komme til en forståelse.
SPØRGSMÅL: Kære Tobias, er det ikke en sædvane for det intellektuelle sind, altid at fokusere på gamle former og mønstre, som faktisk skjuler den viden og erfaring af det allerede eksisterende guddommelige? En ændring af fokus - væk fra disse illusioner om formen, ville i virkeligheden have samme effekt, som at fjerne foden fra bremsen – er det korrekt? At analysere, hvad der allerede er i syntesen (sammenfatning), skaber adskillelse. Vær venlig at uddybe det.
TOBIAS: I sandhed, det er naturligt at gå tilbage til fortidens erfaringer. Men, dette er ikke så galt endda. Det afhænger af, hvor meget I fastholder jer selv i det. Som vi sagde, fortiden skaber visdom. Bring visdommen fra fortiden ind i "nuet". Dermed siger vi, at vi finder temmelig mange mennesker som bliver fasthold af det analytiske. På en måde integrerer I ikke de andre energier, energierne som I kalder "hjertet", "medfølelse", og "viden", som allerede er der. I sigter mod kun at fokusere på sindet, prøver på at regne tingene ud, i stedet for at "vide" dem, eller "føle" dem. I skal simpelthen integrere hele jeres væsen ind i denne proces.
Ja, sandelig, mange ting bliver fastlåst i hjernens dele, når I analyserer dem og I fortsætter om og om igen. Men, vi ønsker ikke at skære jeres hjerne ud. Der er et særligt moderne koncept, en moderne filosofi som siger, at hjernen er roden til alt ondt, at egoet er dårligt. Mine kære, det er alt sammen en del af processen. Sindet ER en del af den totale proces.
Lige i øjeblikket er der mange af jer som synes at viden/kundskab har en tendens til at komme ind som en følelse. Det bliver i sidste instans behandlet i sindet, så det kan blive udspillet i jeres menneskelige virkelighed. Sindet er værdifuldt. Sindet er meget værdifuldt til dette. Med anerkendelsen af at I forstår at fortiden simpelthen er en erfaring, hvorfra visdommen kan blive udledt, vil I finde ud af at jeres eget sind tillader jer at give slip, således at I kan bevæge jer fremad. Jeres sind prøver på at udføre en funktion, som det er blevet styret til at gøre. Men nu kan I omdirigere det. Lad jeres sind vide, at det er tid til at bringe visdommen ind, hellere end at analysere.
SPØRGSMÅL: Tobias, tak for alt du gør. Du har virkelig hjulpet mig på min rejse. Er der noget du ønsker jeg skal vide?
TOBIAS: At du er Gud og at du er inderligt elsket! Og, som vi sagde tidligere, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Der ER kun. Der er kun udtryk. Vi ønsker at du skal vide at der er familie overalt, hele tiden. Og at du holder kraften af din egen guddommelighed. Du er den, som har storslåede muligheder i den Nye Energi.
Det er dig, min kære, som vi kommer til om natten. Vi ved, du har spekuleret over hvad det er. Vi kommer til dig om natten, simpelthen for at være med dig og for at sidde hos dig. Du behøver slet ikke, at gøre det så indviklet.
SPØRGSMÅL: Tobias, kan du fortælle lidt omkring det naturlige i et forhold, i denne tid af forandring og ændringen fra Gammel Energi til Nye Energi? Jeg vil komme med et eksempel på hvad jeg mener. Jeg har netop genoptaget et gammelt forhold, som skaber problemer for mig. Personen, som har indledt forholdet med mig, har, siden jeg så ham sidste gang, valgt at blive katolsk præst. Han fortæller mig, at han ønsker at udvide definitionen af præsteskab i sammenhæng med forandringerne i tiden og på samme tid følge de traditionelle præsteregler. Han bevæger sig imod det Nye og tager skridt baglæns, mens vi opdager og bekræfter vores slægtskab til hjerte og Ånd. Dualismen forvirrer mig og giver mig stress omkring vores venskab. Det får mig også til at undre mig over, hvorfor folk som bevæger sig mod den Nye Energi, som mig selv, kan blive fanget i de Gamle former, mens de forsøger at genskabe dem med det Nye. Enhver kommentar fra din side af sløret vil være velkommen.
TOBIAS: Vi takker dig, for at bringe denne energi af forhold op – meget udfordrende lige nu i denne Nye Energi, som du ved. Og sandelig, fordi du er i den Nye Energi, betyder det ikke, at alle ting omkring dig befinder sig i den. Vi talte om dette for nogen tid siden, med de "To Jorde". Du vil være på ét stadie af bevidsthed og vågenhed og du vil kunne forstå det andet stadie af bevidsthed, rundt omkring dig… men, måske kan de ikke forstå dig. Dette er en tid for forhold i særdeleshed, hvor dualitet synes at komme frem på den stærkeste og nogle gange på den mest mærkværdige måde.
Der er en tendens for mange mennesker til at gå tilbage, fordi mange prøver på at opløse eller heale noget fra fortiden. De indser, at for at bevæge sig fremad, må dele af dem gå tilbage, for at heale det skete i fortiden. Dette er passende for dem. Det er noget, der skal æres.
Det du føler lige nu, er at du selv bliver trukket ind i deres energi, ind i deres konflikter og forståelse af dualitet. Især med disse involverede er der en lang historie - som ligger før dette liv. Denne person førte dig ind i fortiden. Du fulgte personen på så mange måder. Og nu er du forvirret over, hvem du fulgte. På en måde, siger de til dig, "Følg mig ikke mere. Følg mig ikke. Følg dig selv. Og når du følger dig selv og jeg følger mig selv, kan vi frigive de gamle bånd fra fortiden og vi kan komme tilbage sammen i et forhold, der vil være bedre end et nyt, ikke baseret på gammel karma og gamle kontrakter med hinanden." Med andre ord, denne person prøver at frigive dig. Han prøver, at få dig til at følge din egen guddommelighed.
Der er også de mennesker, som bevæger sig ind i den Nye Energi som ønsker at ændre de gamle institutioner. Vi ser det mere og mere, når I finder balancen i jeres egen guddommelighed. De ønsker at gå tilbage og ruske op i de gamle måder. Vi er ikke fordømmende omkring dette. Det er bare en interessant observation.
SPØRGSMÅL:Vær venlig at fortælle os lidt mere omkring drømmeanalyser.
TOBIAS: Drømme er et område vi vil tale meget mere om, men vi er henrykte over at få dette spørgsmål nu. Drømme er et meget interessant fænomen. Det var ikke kendt dengang mennesket kom til Jorden og fik den menneskelige krop, at de ville have drømme om natten.
Der er en kolossal forståelse for drømme, som ikke er blevet berørt endnu. Vi vil opfordre Shaumbra og specielle grupper indenfor Shaumbra, til at arbejde på forståelsen af drømme. Jeres oceaner på Jorden, er langt overvejende uopdagede. Jeres univers og stjernerne omkring jer er næsten totalt uopdagede af mennesker, på dette punkt. Men drømme, er det mest uopdagede territorium af alt. Hvad I husker omkring en drøm, er kun en lille del af hvad der i virkeligheden finder sted.
I den Nye Energi, vil der blive meget mere interesse og meget mere forståelse for drømme. Jeres videnskabsmænd, forskere og psykologer har været frustrerede, fordi de har prøvet at placerer drømme i en boks og givet dem symboler og bestemte meninger. Men de har ikke set på, hvad den virkelige forståelse af drømme er.
Vi vil tale mere om dette i fremtidige diskussioner. I har forskellige former for drømme lige nu, forskellige typer af erfaringer i disse drømme. Det er alt sammen en del af den proces som I går igennem lige nu. I særdeleshed, hvis I ønsker at se efter en energi bag disse drømme, har det alt sammen at gøre med at frigive dualitet.
Når I fortolker jeres egne drømme nu, så se på det ud fra standpunktet - at frigive dualitet. Brug dette som jeres nøgle-forståelse. Derefter, vil I begynde at sætte alle dele og stykker sammen.
Kære venner, der har været en vidunderlig energi dag. Det var en fornøjelse at Metatron kom for at tale direkte med Shaumbra og bragte denne energi ind til jer alle. Nogle af jer vil nu opleve en usædvanlig træthed i jeres krop eller en usædvanlig snurren af energi. Det er altsammen elementerne af dualitet. Nogle af jer vil måske føle jer udbrændte i en tid efter dette eller en føle tåge omkring jer i nogle dage. Alt dette er forventet. Efterhånden som energierne af jeres guddommelighed og af os på denne side, kommer nærmere og nærmere, vil I tilpasse jer disse oplevelser. I vil håndtere dem lettere og lettere for hver gang. De vil ikke have så megen effekt på jeres fysiske væsen.
Der er blevet givet meget i dag. Vi ved, at I også vil gå tilbage og læse disse ord, for at få en dybere forståelse. I vil ønske at se, om der er nogle hemmelige koder indeholdt i disse ord. På en måde – ja, det er der. Men, koderne er ikke i ordene som er på papiret. Koderne er i energien som blev vævet ind i dem, igennem denne dag. Det er jeres hjemmearbejde, at regne dette ud og hvad det i virkeligheden var vi fortalte jer, fra jeres inderste. Vi vil vende tilbage næste måned og fortsætte med vor næste lektion.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|