
Et brev til opvågnende mennesker
”Og således er det kære venner, vi har hørt jeres kald. Vi har hørt jeres bønner, vi har følt jeres smerte, og vi kender jeres forvirring. Det er derfor vi bringer dette budskab til jer. Det har fundet vejen til dig med vinden. Det har fundet vejen til dig gennem dine processer – du vil måske kalde det Internettet – gennem en ven som har givet det til dig, eller måske ved det, som kan kaldes en tilfældighed. Men vi har hørt jeres kald og bønner. Vi er kommet her for at svare.
Jeg er Tobias fra Crimson Council, en engleorden som er her for at arbejde med lærere i bevidsthed både på Jorden og i de andre verdener. I dag er jeg sammen med englevæsener som kommer fra et sted af kærlighed og medfølelse for at støtte dig og for at elske dig.
Vi bringer også dette budskab fra en gruppe menneskelige engle. De er i menneskelig form på Jorden nu, men de er faktisk engle. De har udforsket bevidsthed og Ånd og Gud i æoner af tid. Nu er de fysisk legemliggjorte på Jorden. De kunne være dine naboer, familiemedlemmer eller venner, måske er de mennesker du ikke engang kender. Men de er i tjeneste her på Jorden lige nu, som en slags lærere og vejledere. De har udforsket verdenerne af ny bevidsthed og Ny Energi og hele konceptet af ”Jeg Er”, som betyder Ånd, Gud, integreret med selvet på Jorden lige nu.
Vi samler energierne af englene, Ånden og denne gruppe på Jorden, som kaldes Shaumbra, for at bringe dette budskab til dig - som svar på dit kald.
Du går gennem en opvågningsproces lige nu og det er derfor du har modtaget dette brev. Opvågningsprocessen kan være udfordrende, den kan være skuffende og den kan være smuk på samme tid.
Du véd, at du går gennem en spirituel opvågningsproces, når du begynder at stille spørgsmål ved ting, du aldrig har stillet spørgsmål ved før. Ting som autoritet og struktur – når du begynder at stille spørgsmål om, hvorfor du er her på Jorden, hvad der er meningen med livet, hvad du skal foretage dig nu.
Du véd, at du går gennem en opvågningsproces, når den måde du har løst problemer på tidligere, ikke længere ser ud til at fungere. Du véd, at du går gennem hele denne opvågningsproces, når du véd at der findes noget mere derude, men ikke kan sætte fingeren på det. Du véd at der findes en bedre måde, men du véd ikke hvad det er. Du véd, at du er parat til at gå ind i et helt nyt plan at leve på og forstå på, men du véd ikke hvordan du skal komme dertil.
Du véd, at du går gennem en opvågningsproces, når du føler at du trækker dig tilbage og ind i dig selv, når du føler at du begynder ikke at ønske så megen udadrettet aktivitet, når du ikke har brug for stimulering eller drama, som du tidligere havde.
Du véd, at du går ind i en opvågningsproces, når du i stille øjeblikke, måske sent om aftenen, kalder på Gud og ikke engang véd, om der findes en Gud, i hvert fald ikke på den gamle måde. Du kalder på et højere væsen eller en højere kraft et eller andet sted derude. Og du givet et budskab fuldstændigt fra dit hjerte, fra den sandeste del af dit væsen – ”Kære Ånd, kære Gud, jeg er parat.” Fra sandheden i dit væsen, når du siger; ”Kære Ånd, kære du Evige Ene, jeg er villig til at gøre hvad som helst, men jeg véd ikke hvad jeg skal gøre.”
Du véd, at du går gennem en opvågningsproces, når alle de gamle trossystemer ikke synes at virke så sande længere, og de ting som har været så nære og kære for dig, virker som minder fra fortiden, fortidens måder. Du véd, at du går gennem en opvågningsproces når ting som plejede at være drømme og mål, begær fra det menneskelige selv, ikke længere virkelig har nogen betydning - men du véd ikke hvad der betyder noget længere.
Hvis du lytter eller læser dette eller bliver berørt af det på en eller anden måde, så er vi her for at fortælle dig - du er ikke alene. Der er englevæsener ved din side, som er sammen med dig lige nu – ikke en eller anden gang i fremtiden, ikke en eller anden gang i fortiden, som du ikke husker så godt – men lige akkurat nu. Og med et enkelt åndedrag, dit enkle åndedrag, åbnes dørene, således at vi kan være tæt på dig, således at vi kan elske dig, minde dig om din engleoprindelse, lade dig vide, at vi har den største medfølelse og kærlighed til dig. Du er ikke alene.
Med det enkle åndedrag lige nu, i dette øjeblik, tillades også kærligheden og medfølelsen fra titusinder af mennesker på Jorden lige nu, som har gennemgået eller lige nu går gennem en lignende proces – opvågningen af Ånden. De véd, hvordan det er at miste ting som har været nære og kære for dem. De véd, hvordan det er, når trossystemerne bliver udfordret på alle niveauer. De véd, hvordan det er, når ting som engang var vigtige i den materielle verden begynder at forsvinde. De ved, hvordan det er at miste et forhold eller i hvert fald illusionen af at miste det, således at de – og nu du – kan begynde at have et forhold til dig selv.
Med det enkle åndedrag kan du åbne op og tillade dig selv - ikke at være alene længere.
Vi véd, det har været vanskeligt og udfordrende og vi véd, at så meget af det du har gået igennem er meget emotionelt og til tider kan være meget dramatisk. Vi véd, at du har prøvet at finde ud af det i dit sind. Du har brugt systemer og strukturer og metoder og du har stadig ikke fundet svarene. Du har prøvet på at analysere det - men det er noget der ikke kan analyseres. Det kan kun føles og opleves.
Du har – mange af jer – har gået og fået vejledning, professionelt eller blot hos venner – og du véd, dybt i dit hjerte, at metoderne og ordene de fortæller dig, ikke tilfredsstiller denne indre længsel efter at kende dig selv og kende Ånden i dig selv.
Vi véd at der er tidspunkter, hvor du bare vil forsvinde. Du ønsker at du bare fortonede dig. Det handler ikke engang om at dø, det handler bare om at holde op med at eksistere. Udfordringerne, transformationen, forandringerne kan være overvældende for mennesket, for sindet, for det aspekt af dig som har en form for skyklapper på, som ikke ser, hvem du virkelig er. Det kan være overvældende og føre til et sådant pres, at du bare vælger at holde op med at eksistere.
Men englene som er sammen med dig lige nu og de menneskelige engle, som står ved siden af dig, forstår din rejse. De har nogle budskaber til dig i dag, først og fremmest – du ikke er alene. For det andet, at processen som du gennemgår faktisk er ganske naturlig. Den kan virke forvirrende og du kan føle dig fortabt, men det som sker, er meget naturligt. Du tillader at den gamle facade og illusion om hvem du er, fortoner sig. Og når den toner bort, så begynder du på de dybeste, de mest kærlige niveauer at kende dig selv som Gud, også; dig selv som Ånd; dig selv om guddommelig – ikke længere begrænset af den gamle menneskelige identitet, men nu forstår du, at du er evig, at du er storslået og at du kan vælge din egen virkelighed, tilmed hvordan du vil leve på Jorden lige nu.
De af os som samles rundt om dig, fortæller dig, at alle svarene findes inden i dig. Du finder dem ikke hos en eller anden guru. Du finder dem ikke hos et eller andet englevæsen, men svarene findes inden i dig selv. Ved at leve i en tilstand af dualitet, sådan som du har gjort tidligere, levet med konceptet om mørke og lys, godt og dårligt, maskulint og feminint, er du faktisk gået ind i et overbevisnings system, som siger at svarene findes et andet sted. Men de findes faktisk inden i dig. De kommer fra det aller sandeste og mest dyrebare sted inden i dig, og de kan opdages i et stille øjeblik, i indåndingsøjeblikket - i øjeblikket hvor du accepterer dig selv.
Vi fortæller dig, at der ikke findes noget mål, der findes ingen hensigt, der findes ingen Gud i en eller anden fjern himmel som sender dig gennem en labyrint eller en form for forhindring. Men virkeligheden er, at alt i dit liv handler om din egen skabelse, din opdagelse af skønhed, din opdagelse af virkelighedens dybder. Alt det du oplever i dit liv lige nøjagtig nu – er dit eget valg! Der findes ingen kræfter eller væsener som får dig til at gøre det. Der findes ingen som dikterer dit livs skæbne. Du vil opdage, at alt er dit eget valg.
Måske ved en eller anden dyb eller fjern del af dig selv, ønsker du måske at få erfaring til at gå gennem livet som du har kendt det op til nu, men forstå - det er dig der skaber det. Og når du forstår det og når du tager ejerskab over dig selv, så vil du faktisk begynde at forstå skønheden af din rejse. Du vil forstå at du overhovedet ikke er fortabt. Du var blot være så dybt inde i en oplevelse, så fyldt med rigdom, selvom rigdommen til tider var smertefuld, men den bragte ny dybde og mening til din sjæl.
Så på denne dag, i dette øjeblik, i opvågningen af dit sande selv, er det tid til at sige farvel til dit gamle menneskelige selv. Du har prøvet at holde fast ved det, og reparere det, og blæse nyt liv ind i det, og nu er det tid til at sige farvel til denne menneskelige identitet, til de begrænsende overbevisninger, til de gamle karmiske veje, til den gamle progression af livstider som holdt dig fast på den gamle karrusel. Det er tid til at sige farvel til dette.
En del af dig vil føle sig trist over dette. Det er en bevidsthedsdød, ikke en død for den fysiske krop, men en bevidsthedsdød. Men når du siger farvel til det gamle selv, forløser du også energier som sad fast eller var såret, energier som ikke tjener dig længere og ikke har gjort det i mange, mange liv.
Når du siger farvel til dit gamle menneskelige selv, opdager du en ny frihed. Det er ligesom at klæde sig af, tage et kostume eller en rustning af der ikke længere er behov for. Når du giver slip på det gamle, menneskelige aspekt, når du siger farvel, skaber du et rum inden i dig selv som tillader et større selv at komme ind; det guddommelige selv – dit engle-selv – som har ventet tålmodigt ude på sidelinjen. Ventet på at du skulle holde op med at lege denne vidunderlige leg eller oplevelse, ventet på at du skulle træffe et valg om at invitere dit sande selv ind, det guddommelige dig ind til denne virkelighed nu.
Når du siger farvel til dit menneskelige selv, bringer det problemer ind med frygt, død og det at miste kontrollen. Men kære venner, dette er bare illusioner. Når du giver slip på det du troede du var, gør du plads til at blive alt det du egentlig, i virkeligheden er. Lige nu har du følelsen af, at hvis du giver slip, vil du falde ned i en eller anden endeløs mørk afgrund og aldrig komme tilbage, aldrig blive fundet, måske bare flakke fortabt rundt i dimensionerne og universerne. Men denne gruppe af engle som er sammen med dig lige nu, gruppen af mennesker som er sammen med dig, har gået gennem erfaringen, og de forstår – at når du giver slip på det du troede du var, når du stoler på dig selv på det mest indgående, aller smukkeste plan, så vil du opdage hvem du egentlig er.
Valget er naturligvis dit. Det er op til dig. Men du har kaldt på os, du har bedt til os, du har bedt om svarene og det er derfor vi er dukket op i dag.
I opvågningen til dit sande selv, siger du også farvel til Jorden, sådan som du har kendt den. Mange kalder Jorden for ”Gaia”, jorden, vandet, himmelen. Gaia er en virkelig ånd, som har taget sig af Jorden, som har næret Jorden – alle elementerne, alle dyrene og alle skovene – helt siden tidernes morgen. I opvågningen til dig selv og forløsningen eller dette at sige farvel til Gaia, forstår du, at det ikke er nogen ånds ansvar at tage vare på denne planet. Det er dit ansvar - at være en del af det.
Gaias ånd er langsomt, langsomt ved at forlade jer, således at du og alle andre mennesker kan tage ansvar for vandet I drikker, jorden i går på, himmelen I kigger på med jeres øjne, alt planteliv og dyreliv. Hvilken velsignet og smuk oplevelse det er, at takke Gaia for alt det hun har gjort, at sige farvel til hende og nu acceptere ansvaret selv for denne planet.
I den opvågning du går igennem er det også tid til at sige farvel til den menneskelige bevidsthed, sådan som du kender den. Den vil aldrig mere blive den samme. Jorden bevægede sig for nyligt ind i en ny æra og en ny verden. Vi kalder det en Nye Bevidsthed eller den Nye Energi. I denne bevidsthed forandrer alle ting sig. Jorden, den menneskelige bevidsthed og menneskene udvikler sig lige nu. De forandringer du ser udenfor dig, kan vise sig at være kaotiske. Det kan virke som om ting går i opløsning, at alt falder fra hinanden. Det kan virke som om der er mangel på vigtige varer. Det kan virke som om ting kontinuerligt bevæger sig på kanten.
Det er tid til også at give slip på det, for menneskeheden går gennem en utrolig transformations proces. Den går gennem vigtige ændringer. Og det som kan virke som mangel på brændstof og olie, handler faktisk mere om ny udvikling indenfor teknologi og nye energikilder. I stedet for at bruge gammelt fossilt brændstof, kommer opdagelsen af ny drivkraft. Det som virker som mangel på fødevarer, handler i virkeligheden om at se på, hvordan man skal tage vare på biologien på en ny måde, hvordan man skal dyrke afgrøder på en ny, effektiv og naturlig måde.
Forandringer i regeringer, forandringer i politik, er altsammen en del af processen. Det er let at gå ind i frygt og bekymre sig over, hvad der kommer til at ske i verden lige nu, men denne gruppe af engle og denne gruppe af mennesker, véd at det bare handler om evolution. De véd at forandringen kan virke kaotisk, men den naturlige lov om evolution og ekspansion er i funktion lige nu, og du medvirker til det.
Det handler om at sige farvel til verden sådan som du har kendt den, selv når det gælder finansielle ting, velstand og rigdom. For i mange, mange år på Jorden har velstand, rigdom, magt og penge været fokuseret på bare nogen få steder og været der for blot nogle få mennesker eller været grundfæstet i nogle få lande. Men i den nye bevidsthed fungerer denne ubalance ikke længere. Så rigdom, til og med balancen, i det man ville kalde magt, bliver omdistribueret. Det betyder ikke at nogle får mindre mindre, det betyder bare, at de som var bagefter, indhenter det.
Verden falder ikke fra hinanden. Verden udvikler sig. Verden omdistribuerer. Verden bliver mere balanceret og retfærdig.
I opvågningsprocessen kan ting virke mørke. Ting kan til og med virke onde. Ting kan virke meget forvirrende, men vi er her for at fortælle dig at det bare er en evolution. Verden fortsætter. Den Nye Energi vil komme ind. De nye forståelser for videnskab og matematik, forståelsen for teknologi og uddannelse, vil komme ind nu.
Opvågningsprocessen kan være ensom, for det handler om at genopdage hvem du er - uden at behøve andre til at fortæller dig det, uden at have andres overbevisninger til at forme og skabe dit liv. Vi véd, at du har gået gennem en meget mørk og ensom og til tider meget trist del af dit liv, har følt dig så fortabt og forvirret, som om ingen lytter, hører dig. Men disse englevæsener og menneskelige væsener ønsker at lade dig vide, at vi har hørt det. Vi véd godt hvem du er. Vi véd godt hvad du har gået igennem. Og vi vil, du skal vide, at du aldrig er alene.
Din proces med opvågning vil fortsætte at udfolde sig og mens den gør det, vil du se skønheden i det. Du vil se hvordan du, som guddommeligt væsen, faktisk har planlagt det for dig selv. Du vil se at frygten forsvinder. Illusionen af dualitet forsvinder, for at blive erstattet af viden om enheden.
Vi bringer dig dette budskab i dag fra englene, fra menneskene og fra alle som går gennem opvågningsprocessen – du er ikke alene.
Og således er det.”
Tilbage
|